Skip to main content

Nyt lægemiddel til bevarelse af betacellefunktion i type 1-diabetes

Et væsentligt mål for behandling af T1D er at bevare betacellefunktionen. Et nyt fase 2-studie har undersøgt effekten af en januskinaseinhibitor på C-peptidrespons.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

26. jan. 2024
2 min.

Type 1-diabetes (T1D) medfører et stadigt fald i betacellefunktion. Behandling med januskinase (JAK)-inhibitorer synes at være en mulighed til at blokere cytokinmedieret signalering og dermed tab af betacellefunktionen. Et nyt fase 2-studie har undersøgt effekten af lægemidlet baricitinib på betacellefunktionen i det tidlige type 1-diabetesforløb.

Overlæge, lektor Kurt Kristensen, Steno Diabetes Center, Aarhus, kommenterer: »Bevaring af betacellefunktionen forbedrer den metaboliske kontrol, reducerer hypoglykæmitilfælde og reducerer vaskulære komplikationer til T1D. JAK-inhibitorer er en ny spiller i immunmodulering og har været anvendt til behandling af blandt andet reumatoid artritis. I dette studie randomiseredes 91 patienter i alderen 10-30 år til baricitinib eller placebo i en ratio på 2:1. Det primære outcome var bevaring af betacellefunktion estimeret som mean C-peptidniveau målt som AUC ved en totimers måltidstoleranstest efter 48 uger. C-peptid var signifikant højere: 0,65 – 0,31-0,820 – i baricitinibgruppen, p = 0,001, og niveauet af C-peptid var i et niveau med klinisk signifikant betydning: > 0,2 nmol/l.  Hyppigheden og alvorligheden af bivirkninger var ens i de to grupper. Flere immunmodulerende stoffer viser sig at have effekt på bevarelsen af betaceller: teplizumab, abatacept, golimumab og low-dose antitymocytglobulin mfl., men også andre mekanismer er undersøgt og har vist effekt: Ca2+-kanalblokker, antivirale lægemidler m.m. Effekten på betacellerne er i samme størrelsesorden. Den nye viden bør i fremtiden bruges til at kombinere forskellige farmaka for evt. at opnå endnu bedre respons. Da bivirkninger til de fleste behandlinger er acceptable, er man gået videre og har behandlet patienter med to eller flere diabetesantistoffer, men uden dysglykæmi, for at sætte endnu tidligere ind i behandling af T1D. FDA i USA har netop godkendt teplizumab til behandling af patienter med antistoffer, men uden diabetessymptomer. Teplizumab kan forsinke diabetesdebut med godt 30 måneder. Denne behandling kræver imidlertid et screeningssetup, som også er i sin spæde opstart i Danmark«.

Interessekonflikter ingen