Medicinsk Nyhed
Nyt studie slår tvivl om gavnlig effekt af mindre mængder alkohol
Kinesisk studie, som anvender Mendelsk randomisering, kan ikke genfinde en U-formet sammenhæng mellem alkoholindtag og kardiovaskulær sygdom.
18. apr. 2019
3 min.
Mindre til moderat daglig indtagelse af alkohol har i flere epidemiologiske studier været associeret til nedsat risiko for en række kardiovaskulære sygdomme sammenlignet med fuldstændig alkoholabstinens, mens en høj alkoholindtagelse øger sygdomsrisikoen. Man taler således om en U-formet dosis-respons-sammenhæng mellem dagligt alkoholforbrug og sygelighed, men da det drejer sig om fund i observationelle studier, kan man ikke være helt sikker på, om der er tale om en kausal sammenhæng. I et nyt kinesisk studie med over 500.000 deltagere forsøger man at belyse denne mulige U-formede sammenhæng. Forskerne anvender både konventionel epidemiologisk teknik og såkaldt Mendelsk randomisering (genetisk epidemiologi), hvor man søger at finde sammenhæng mellem gener, som spiller en stor rolle for alkoholindtag og sygelighed. Forfatterne finder en U-formet sammenhæng mellem alkohol og akut myokardieinfarkt og apopleksi vha. konventionelle teknikker, men ikke ved den genetiske epidemiologi og konkluderer derfor, at sammenhængen mellem let-moderat alkoholindtagelse og nedsat kardiovaskulær sygelighed næppe er kausal.
Professor Arne Astrup, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, kommenterer: »Under overfladen er der en række problemer, som invaliderer de konklusioner, der drages. Kineserne i dette studie drak næsten udelukkende stærk spiritus, og vi ved fra metaanalyser af hidtidige studier, at de sundhedsvirkninger, der synes at være ved at drikke alkohol i moderate mængder, kun gælder øl og vin. Studiet har endvidere kun oplysninger om alkoholindtag pr. uge, intet om fordeling i løbet af ugen, men fra andre undersøgelser er det kendt, at drukture med excessivt alkoholindtag (binge drinking) har bredt sig epidemisk i Kina, og dette drikkemønster øger risikoen for især apopleksi. Så kombinationen af stærk spiritus og ujævnt fordelt indtag gør, at studiet ikke kan generaliseres til et europæisk indtag af øl og vin fordelt jævnt hen over ugen. Forudsætningerne for at kunne anvende Mendelsk randomisering til at afdække eventuel kausalitet er desuden ikke opfyldt her, idet den genetiske variant i det alkoholnedbrydende enzym ikke kun resulterer i alkoholintolerans, men også påvirker sygdomsrisiko via små mængder acetaldehyd, der ophobes i blodet ved selv lille alkoholindtagelse. Så vi kan med ro i sjælen holde fast i, at øl og vin under Sundhedsstyrelsens grænser synes at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdom og diabetes – indtil andet er vist«.
INTERESSEKONFLIKTER: AA er ølelsker, har skrevet bogen »Til øllet« om sundhedsvirkninger af let ølforbrug og med opskrifter på øl i madlavning. Sidder endvidere i Dutch Beer Knowledge Instituts rådgivende panel samt holder foredrag om øl og vin.