Skip to main content

Objektiv tinnitus

Stetoskopering af et øre.
Stetoskopering af et øre.

Sathya S. Shifan1, Lars Peter Schousboe2 & Frank Marker2

10. sep. 2018
4 min.

Definitionen på tinnitus er i almindelighed »øresusen« eller ringen for ørerne uden udefrakommende lydpåvirkning. Tinnitus er et velkendt fænomen, hvorimod objektiv tinnitus forekommer sjældent, idet lidelsen kun udgør 1% af samtlige tinnitustilfælde [1].

SYGEHISTORIE

En seksårig dreng blev henvist til udredning for regelmæssige kliklyde bilateralt i ørerne. Han var ikke disponeret for høretab eller neurologiske sygdomme. Han var født ved en ukompliceret fødsel efter en normal graviditet. Han havde normal motorisk og sproglig udvikling, trivedes i skolen såvel som i hjemmet og havde intet koncentrationsbesvær. Otologisk var han tidligere blevet behandlet en enkelt gang med dræn pga. sekretorisk otitis. Drænet var på henvisningstidspunktet seponeret. Patienten havde selv fortalt sine forældre om kliklyden, og forældrene kunne til deres undren høre lyden ved at lægge deres ører mod hans.

Ved otomikroskopi blev der fundet helt normale forhold. Ved inspektion over længere tid sås ingen rytmiske bevægelser i trommehinden. Tympanometri viste et luftfyldt mellemøre, og alle stapediusreflekserne var helt normale. Ved stetoskopi med et almindeligt stetoskop eller et ørestetoskop (næseoliven monteret på et stetoskop og placeret i øregangen) hørtes ganske tydeligt kliklyde, der kunne beskrives som negle, der stødes mod hinanden [2]. Lyden var klart afvigende fra patientens puls og noget hurtigere. Der var ingen mislyde over karotiderne. Der blev fundet normal hørelse ved audiometri, og der blev i øvrigt ikke fundet nogen neurologiske symptomer. På baggrund af anamnesen og undersøgelserne foretog man ingen anden behandling end observation, og drengen fik udelukkende en kontroltid seks måneder senere.

Ved seksmånederskontrollen var han stadig i velbefindende, og han følte sig fortsat ikke generet af sine kliklyde. Tværtimod havde han haft en episode i forbindelse med en flyvetur, hvor kliklydene forsvandt, og han blev meget ked af det. Lyden var for ham blevet en del af hans verdensopfattelse.

Patienten blev behandlet med information om Jastreboffs høremodel, som er en teoretisk neuropsykologisk model for lydperception og anvendes til at give en forståelse af, hvordan man kan fokusere/defokusere på lydpåvirkninger.

DISKUSSION

Den klassiske tinnitus har mange årsager, hyppigt høretab pga. hårcelledegeneration. Objektiv tinnitus er ofte ledsagesymptom til en muskulær eller vaskulær lidelse. Vaskulær tinnitus er pulssynkron og skyldes vaskulære anomalier eller tumorer i mellemøret. Muskulær tinnitus er myoklonier i musculus tensor tympani, m. stapedius eller muskler i rhinopharynx eller den bløde gane. For at forstå den muskulære, objektive tinnitus, som blev fundet hos patienten i sygehistorien, er det vigtigt at have begreb om funktionen og placeringen af mellemørets muskler.

M. tensor tympani og m. stapedius har en beskyttende reflektorisk funktion for det indre øre mod høje lyde. M. tensor tympani (innerveret af n. trigeminus) trækker malleus og trommehinden medialt ved kraftige lyde. M. stapedius (innerveret af n. facialis) trækker stapes bagud mod eminentia pyramidalis. Kontraktion af musklerne øger stivheden af knoglekæden, hvilket reducerer trommehindens eftergivelighed. Dermed hæmmes lydoverførelse til det indre øre [3].

Timothy C. Hain [2] beskrev, hvordan objektiv tinnitus skyldtes m. tensor tympani- eller m. stapedius-tympanisme. Ved m. tensor-tympani-myoklonier vil man ved otomikroskopi se vibrationer af trommehinden og ved m. stapedius-myoklonier vil man ved stetoskopering høre en klassisk high pitch-lyd.

Da man hos patienten i sygehistorien ikke så nogen bevægelse af trommehinden ved otomikroskopi og hørte en klassisk high pitch-lyd (som negle, der støder mod hinanden) ved stetoskopering, kunne man begrunde patientens tinnitus med myoklonier i m. stapedius. En anden mulig forklaring på patientens tinnitus kunne være myoklonier i rhinopharynx, hvilket også ville forklare, at han havde fuldstændig normale stapediusreflekser, og igen at man ingen bevægelse så på trommehinden ved otomikroskopering.

Den relevante muskel kan overskæres, hvis m. stapedius er grunden til tinnitus. Hos patienten i sygehistorien fandt man ikke behov for invasiv behandling, og han levede fortsat i fred og ro med sin tinnitus, som på ingen måde var livsforringende for hans lydopfattelse af verden.

Objektiv tinnitus er sjælden, men hørlig for andre, eventuelt med et stetoskop.

Korrespondance: Sathya S. Shifan. E-mail: Sathya.sathyadas@rsyd.dk

Antaget: 19. juni 2018

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 10. september 2018

Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Summary

Sathya S. Shifan, Lars Peter Schousboe &
Frank Marker:

Objective tinnitus

Ugeskr Læger 2018;180:V01180084

Objective tinnitus is a known but rare otologic symptom. This is a case report about a six-year-old boy, who was referred to a hearing clinic for further investigation of an audible clicking sound. He experienced clicking sounds, and his parents were able to hear the sounds when listening nearby. This objective tinnitus is caused by myoclonus of either the m. tensor tympani or the m. stapedius. We discuss methods to evaluate objective tinnitus including the clinical use of a stethoscope and also the possibility of using impedance measuring in patients with objective tinnitus.

Referencer

LITTERATUR

  1. Schmidt JH. Tinnitus. https//promedicin.dk (9. jul 2018).

  2. Hain TC. Tinnitus. https://www.dizziness-and-balance.com/disorders/hearing/tinnitus.htm (9. jul 2018).

  3. Ovesen T, von Buchwald C. Lærebog i øre-næse-halssygdomme og hoved-halskirurgi. 2. udg. Munksgaard, 2012.