Øjenforandringer ved type 1-diabetes - et followupstudie

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital, i samarbejde med International Centre for Circulatory Health, Imperial College, St. Mary's Hospital, London, England. Arbejdet består af tre manuskripter og en samlet oversigt.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge refraktion og refraktive komponenter hos individer ± type 1-diabetes over en tiårs followupperiode.

Endvidere at måle statiske geometriske parametre på retinale kar og undersøge, om disse parametre var associeret med udvikling og progression af diabetisk retinopati over en tiårsperiode. Metoden blev ligeledes anvendt til at undersøge dynamiske parametre som ændring i kardiameter, ved indånding af tre testgasser, der inducerede hypoxi, hyperkapni og hyperoxi.

Deltagerne var fra Det Danske Tvillingregister, hvoraf en eller begge tvillinger i et par havde type 1-diabetes. I 2003 blev 28 par undersøgt; 21 af disse par var også blevet undersøgt i 1993. Tvillingerne indgik primært i undersøgelsen som individer ± diabetes.

Resultaterne viste, at der var en ændring af refraktionen i myop retning over ti år, uanset diabetesstatus. Forøgelse af linsetykkelsen var den eneste refraktive komponent, der var signifikant forskellig mellem grupperne.

Geometriske parametre målt i 1993 var ikke indikatorer for progression af retinopati ti år senere.

Diabetikeres arterier kontraherer sig mindre end ikkediabetikeres arterier, når de udsættes for hyperoxi.

Dette studie indikerer, at statiske målinger af geometriske parametre ikke kan bruges prognostisk for progression af retinopati. Den dynamiske måling kan måske bruges som indikator for reduceret autoregulation hos diabetikere og er dermed anvendelig som metode i fremtidige studier af dette.