Opfølgende undersøgelse af danske rustfrit stål-svejsere, tidligere undersøgt i 1987

Introduktion: En kohorte på 226 personer, som deltog i et biomoniteringsstudium af svejsning i rustfrit stål i 1987, indgår i et europæisk studium af sammenhæng mellem cancerrisiko og skader på kromosomer. Separat for nordiske og italienske populationer er der fundet en øget cancerrisiko i grupper af personer med et højt antal kromosomskader, målt flere år før registrering af personens cancer.

Materiale og metoder: Det europæiske studium har fulgt det tidligere studium op med spørgeskemaer/interview for at kortlægge påvirkninger i tidsrummet mellem blodprøvetagningen til kromosomanalysen og for opfølgning i registre. Spørgeskemaundersøgelsen, der blev gennemført i Danmark, indeholdt tillige spørgsmål fra 1990- og 1995-runderne i Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK).

Resultater: Af de 144, som svarede, angav 74 at arbejde på samme arbejdsplads som i 1987. Sammenligning af svar for den veldefinerede gruppe af svejsere med NAK-data (svar fra hele gruppen af lønmodtagere som sådan og fra undergruppen af metalarbejdere) viste nogle forskelle i arbejdsmiljøpåvirkningerne: mere støj og varme samt dårligere belysning. Der blev ikke fundet forskelle i andelen af svejsere, som angav dårligt selvvurderet helbred, når der blev sammenlignet med gruppen af lønmodtagere som sådan og med gruppen af metalarbejdere. Kun ganske få havde kendskab til grænseværdien for svejserøg, men et flertal mente, at arbejdsmiljøet var blevet forbedret gennem de seneste ti år.

Diskussion: Undersøgelsen bekræfter eksponering blandt svejsere, som arbejder med rustfrit stål. Grænseværdien er nedsat siden 1987, hvorfor der i dag må antages at være en nedsat risiko for kræftudvikling ved arbejde med rustfrit stål-svejsning.

I alt 226 mænd deltog i 1987 i en undersøgelse af rustfrit stål-svejseres belastning med bl.a. krom og nikkel [1]. Der blev målt udsættelser i indåndingsluften, og blod og urin blev også undersøgt. Som mål for tidlig skadelig effekt blev der blandt andet undersøgt for kromosomskader i hvide blodceller. Resultaterne viste klare forskelle på belastningen i indåndingsluft, urin og blod hos svejsere og referencepersoner uden svejsearbejde, og der var også højere belastning ved elektrodesvejsning end ved tungsten inert gas (TIG)-svejsning. Specielt var det bemærkelsesværdigt, at antallet af kromosomskader, målt ved analyser for kromosomaberrationer var forhøjet hos elektrodesvejsere, hvorimod et andet mål for kromosomskader, søster-kromatid-udvekslinger var lavere hos de eksponerede. Se Tabel 1 fra [1], med data fra de 207 undersøgelsespersoner, der i 1987 havde entydig eksponering de forudgående 6 mdr. som henholdsvis kontrolpersoner og svejsere. I en nærmere opfølgning i et ph.d.-studium [2] af DNA-skader og DNA-reparation pegede man på en sammenhæng mellem lavere sister chromatid exchange (SCE) og en ændret fordeling i B- og T-lymfocytter ved belastende svejsearbejde.

Den danske undersøgelses resultater indgik senere i nordiske og europæiske studier [3, 4], som viste, at et forhøjet antal af kromosomaberrationer i de hvide blodceller er forbundet med en øget kræftrisiko. Dette er fundet i to kohorter fra henholdsvis Norden og Italien (Tabel 2 ).

For at undersøge om arbejdsmæssig eksponering bidrager til sammenhængen mellem forhøjede antal kromosomskader og øget risiko for forringet helbred, blev personerne bedt om at besvare et spørgeskema vedrørende eksponering og selvvurderet helbred i tidsrummet 1987-1997. Endvidere blev personernes evt. data i Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret søgt.

Metode
Undersøgelsespersonerne

I forbindelse med det skriftlige informerede samtykke i 1987 til deltagelse i undersøgelsen med afgivelse af prøver, blev deltagerne opfordret til at opgive cpr-nummer. Der er med hjælp fra Det Centrale Personregister korrekt identificeret cpr-numre for 217 af de 226 personer. De manglende ni cpr-numre skyldes, at undersøgelsespersonerne havde opgivet ufuldstændigt eller forkert cpr-nummer. Adresser kunne i 1997 indhentes på i alt 210 personer, idet de syv manglende adresser enten skyldtes død eller emigration. De 210 personer fik i januar 1998 tilsendt et spørgeskema, og der blev rykket skriftligt én gang. Der blev i 2001 søgt efter oplysninger om personerne i Landspatientregisteret, Cancerregisteret og Dødsårsagsregisteret.

Etiske forhold

Projektet indbærer indsamling af personfølsomme oplysninger og er derfor godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Københavns Amt, og der er indhentet fornyet godkendelse til opbevaring af data fra Registertilsynet (nu Datatilsynet). Sundhedsstyrelsen gav tilladelse til registersøgninger.

Spørgeskemaet

Der blev stillet 45 spørgsmål inden for emnerne: nuværende eller seneste arbejde, tidligere arbejde, helbredsoplysninger, arbejdsmiljø, brug af nydelsesmidler, uddannelse og efteruddannelse.

For at kunne sammenligne de indhentede svar med svar fra andre undersøgelser blev spørgsmål anvendt fra undersøgelsen i 1987, den europæiske protokol [5] og fra 1990- og 1995-runderne af Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) [6, 7], der er en interviewundersøgelse af repræsentative udsnit af danske lønmodtagere.

Resultater, spørgeskemaer

I alt 144 af de udsendte spørgeskemaer kom retur besvaret, hvilket giver en svarprocent på 69. Svarprocenten var større blandt svejsere end blandt kontrolpersoner. I alt 113 ud af 144 angav at være i arbejde (78%), og 31 (22%) svarede nej hertil. I alt 74 (51%) arbejdede på samme arbejdsplads som i 1987.

På spørgsmål om nuværende eller seneste arbejde angav 91 ud af 142 (64%) at arbejde med rustfrit stål-svejsning, tre (2%) angav plastbranchen, tre (2%) DSB, 12 (8%) forskning og undervisning, fire (3%) værksted, seks (4%) elbranchen og 23 (16%) angav andet. Spørgsmålet: »Hvis du inden for de sidste tre år har fået en anden slags job, var det da, fordi det tidligere job gav eller ville give helbredsproblemer?« blev besvaret af 85 personer, hvoraf ni (11%) svarede ja, og resten svarede nej. Som andre årsager blev der bl.a. fremhævet efterløn (tre personer), ønske om udfordring er, uddannelse (seks personer), sygdom (tre personer), flytning, forfremmelse og mangel på arbejde. På spørgsmålet: »Hvor mange ugers arbejdsløshed har du i alt haft inden for de sidste tre år?« svarede 97 ud af 124 (78%) nul uger, 11 (9%) mellem en uge og 10 uger, og resten svarede op til 159 uger.

Det nuværende/seneste arbejdsmiljø blev kortlagt gennem en række spørgsmål, der er angivet i Tabel 3 . Spørgsmål om, hvor tilfreds man var med måden ens evner blev brugt på, viste, at 25 (18%) var yderst tilfredse, 102 (72%) var tilfredse og 14 (10%) var utilfredse, mens en var meget utilfreds.

Spørgsmål om hvor tilfreds man var med de udfordringer og krav om færdigheder, arbejdet indebærer, viste, at 27 (19%) var yderst tilfredse, 105 (74%) var tilfredse, ni (6%) var utilfredse, og en var meget utilfreds.

Spørgsmålet: »Hvor mange dage har du inden for de sidste 12 måneder været syg? (regn syv dage pr. uge)« blev besvaret af 47 ud af 127 (37%) med nul dage, 28 (22%) med 1-3 dage, 22 (17%) med 4-7 dage, 13 (10%) med 8-14 dage og resten 17 (13%) med 15-59 dage.

Alle 144 undersøgelsespersoner opgav deres vægt med en gennemsnitsværdi på 82 kg (spændvidde 56-120 kg) og højde med en gennemsnitsværdi på 177 cm (spændvidde 162-193 cm).

Spørgsmål om man havde været indlagt på hospital/sygehus blev besvaret af 73 ud af 141 (52%) med ja og af 68 (48%) med nej. Spørgsmålet om for hvilken sygdom besvarede 74, hvoraf fem svarede blindtarmsoperation, fire brokoperation, tre brækket skinneben, tre diskusprolaps, tre hæmorider, tre lungebetændelse og tre bylder. Indlæggelserne daterede sig for 53 personers vedkommende til og med 1994.

Spørgsmålet: »Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?« blev af 21 af 143 (15%) besvaret med »fremragende«, 40 (28%) med »vældig godt«, 69 (48%) med »godt«, 13 (9%) med »mindre godt« og og af ingen med »dårligt«.

Til spørgsmålet om hvorvidt undersøgelsespersonerne kendte grænseværdien for svejserøg, svarede 23 (16%) ja og 120 (84%) nej, og kun 24 af 143 (17%) havde læst branchevejledningen for svejsere. På spørgsmålet om holdning til arbejdsmiljøets udvikling (eget arbejde) gennem de seneste ti år angav 35%, at de fandt det væsentligt forbedret, 38% en smule forbedret, 21% ej forbedret, 4% forringet og 2% ved ikke.

Svarene fra de personer, der angav at være svejsere, afveg ikke fra svarene i den samlede gruppe. Da svejserne udgør en langt mere veldefineret gruppe end referencepersonerne, blev svarene fra de undersøgte svejsere sammenlignet med data fra gruppen af lønmodtagere som sådan og data fra gruppen af metalarbejdere.

Andelen på 66% af svejserne, der angav at være udsat for støj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (30%) og metalarbejdere (52%). Andelen på 48% af svejserne, der angav at være udsat for generende støj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (13%) og metalarbejdere (22%). Andelen på 19% af svejserne, der angav at være udsat for vibrationer fra håndværktøj i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (8%), men ikke højere end andelen af metalarbejdere (26%).

Andelen på 24% af svejserne, der angav at være udsat for varme, så man svedte, i mindst en fjerdedel af tiden var højere end andelen af lønmodtagere (14%), men ikke højere end andelen af metalarbejdere (23%).

Andelen på 37% af svejserne, der angav at være udsat for dårlig belysning i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af både lønmodtagere (13%) og metalarbejdere (24%).

Andelen på 33% af svejserne, der angav at være udsat for temperatursvingninger i mindst en fjerdedel af tiden, afveg ikke væsentligt fra andelen af såvel lønmodtagere som sådan (27%) og metalarbejdere (42%).

Andelen på 32% af svejserne, der angav at være udsat for træk i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (23%), men afveg ikke fra andelen af metalarbejderne (37%).

Andelen på 19% af svejserne, der angav at være udsat for køle-smøre-midler i mindst en fjerdedel af tiden, var højere end andelen af lønmodtagere (8%), men var lavere end andelen af metalarbejdere (37%).

Arbejdstempoet var forholdsvis højt, idet det for 77% vedkommende ofte eller sommetider var nødvendigt at arbejde meget hurtigt. Arbejdet er også repetetivt, idet 61% ofte eller sommetider skulle gøre de samme ting om og om igen, men arbejdet har også stor selvindflydelse, idet 88% ofte og sommetider selv kan bestemme, hvornår de vil holde pause, og 70% angav ofte og sommetider at have indflydelse på, hvad de lavede på arbejdet.

Andelen af svejserne, der arbejdede på deltid, havde bijob, eller som havde fast dagtid, var den samme som blandt lønmodtagere og blandt metalarbejdere.

Andelen af svejserne, der var udsat for høj støj, generende støj, varme, dårlig belysning og træk var højere end blandt lønmodtagere og blandt metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for vibrationer fra håndværktøj, var højere end andelen af lønmodtagere, men var den samme som andelen af metalarbejdere.

Andelen af svejserne, der var udsat for køle-smøre-midler, var højere end andelen af lønmodtagere, men var lavere end andelen af metalarbejdere. Andelen af svejserne, der var udsat for temperatursvingninger, eller som angav at skulle arbejde meget hurtigt »altid« til »somme tider«, var ikke forskellig fra andelen af lønmodtagere og af metalarbejdere. I tilgift var andelen af svejserne, som angav at have stor indflydelse på, hvad de lavede, højere end andelen af lønmodtagere, men var den samme som andelen af metalarbejdere.

Andelen af svejserne, der havde røget, var lidt højere end andelen af lønmodtagere.

Andelen af svejserne, der havde fået efteruddannelse var lidt - men ikke signifikant - lavere end andelen af lønmodtagere og af metalarbejdere. Det samme billede var, at svejsere påvirkningsmæssigt var mere udsat for en række helbredsskadelige påvirkninger i arbejdet såsom høj støj, generende støj, varme, dårlig belysning og træk. En lidt større andel af svejsere angav nogensinde at have røget. På den anden side angav de at have større indflydelse på arbejdet end andre lønmodtagere. Der er ikke fundet en større andel med dårligt selvvurderet helbred eller med overvægt.

De undersøgte svejsere var ældre end både lønmodtagere og metalarbejdere, hvilket hænger sammen med, at der er tale om en 11-års-opfølgning.

Resultater, kørsler i registre

Kørsel i Dødsårsagsregister, Landspatientregister og Cancerregister for årene 1987-1994 viste, at to af de deltagende undersøgelsespersoner var emigreret, ni personer var døde, heraf syv svejsere, og 54 personer havde været indlagt på hospital i perioden frem til den 31. december 1994. Opslag i Dødsårsagsregisteret (til og med 1998) gav oplysninger om 11 dødsfald, og der var 11 personer registreret i Cancerregisteret (til og med 1998), heraf to med cancerdiagnoser stillet før 1987 (hud- og testiscancer). Fire af de rapporterede dødsfald skyldtes cancer. I Landspatientregisteret var der registreret indlæggelser af 113 personer i perioden fra den 1. januar 1987 til den 31. december 2000. Niogfyrre personer havde været indlagt en gang, 20 hhv. 17 havde været indlagt to og tre gange, og 27 havde været indlagt mere end tre gange. To personer havde været indlagt henholdsvis 25 og 39 gange, og disse personer var også at finde i cancerregisteret.

Der var signifikant sammenhæng mellem selvvurderet helbred i den dårlige halvdel (godt og mindre godt) og indlæggelse på hospital.

Diskussion

Undersøgelsen har en pæn svarprocent, som giver et indtryk af den udvalgte populations stabile erhvervs forløb og helbred gennem de seneste ti år. Den rapporterede sygelighed og dødelighed ligger i det forventede niveau for erhvervsaktive danske mænd. Der er fundet sammenhæng mellem antallet af selvrapporterede hospitalsindlæggelser og data fra Landspatientregisteret, hvilket bidrager til validiteten af undersøgelsen.

Kun ganske få havde kendskab til grænseværdien for svejserøg, men et flertal mente, at arbejdsmiljøet var forbedret gennem de seneste ti år.

Resultaterne af undersøgelsen fra 1987 bidrog til at nedsætte grænseværdien for det maksimalt tilladeligt indhold af svejserøg i indåndingsluften til 1 mg/m3 . Der må derfor antages at være mindre risiko for kræftudvikling ved arbejde med rustfrit stål-svejsning i dag end i 1987.

Konklusion

Det er muligt at gennemføre en followupundersøgelse ti år efter den første undersøgelse med en svarprocent på 69. De danske data bidrager til nordiske og europæiske studier, som viser en sammenhæng mellem et højt niveau af skader på kromosomer og en forhøjet risiko for kræft, og flere opfølgende analyser kan bidrage med viden om årsager og evt. mekanismer.

Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum Instituttet, Københavns Universitet, DK-2200 København N. E-mail: l.knudsen@pubhealth.ku.dk

Antaget den 7. maj 2003.

Københavns Universitet, Panum Instituttet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdelingen for Miljø- og Arbejdsmedicin, og

Arbejdsmiljøinstituttet, København.

Undersøgelsen er finansieret af Arbejdsmiljøfonden og foretaget på Arbejdsmiljøinstituttet. De nordiske og europæiske analyser blev finansieret af Nordisk Ministerråd og EU-BIOMED-programmer samt Indenrigs- og Sundheds- ministeriets Miljømedicinske Forskningscenters Fond (j.nr. 0-302-02-4/2). Spørgeskemaerne er kodet og inddateret af stud.scient.soc. Grith Zickert.