Opholdstiden i asylcentre og psykisk sygdom hos asylansøgere - sekundærpublikation

Medicinsk personale på asylcentre har hævdet, at lange opholds-tider på asylcentre er årsag til eller forværrer psykisk sygdom. Vi brugte et større materiale fra Dansk Røde Kors' asylcentre (årene 2001-2002) vedr. ansøgninger til Udlændingeservice om behandling hos speciallæge til at undersøge, om incidensen af psykisk sygdom stiger med opholdstiden i asylcentrene. Ansøgninger om behandling af psykisk sygdom steg med opholdstiden i centrene i alle de undersøgte kategorier af psykisk sygdom og for hovedparten af nationaliteterne.

Varigheden af ophold i asylcentre nævnes ofte som risikofaktor for sygdom hos asylansøgere, og sundhedspersonale på asylcentrene har længe hævdet, at lange opholdstider på asylcentrene er årsag til eller forværrer psykisk sygdom.

En opgørelse fra Danmark, baseret på tal fra 1986-1988, viste, at incidensen af psykisk sygdom steg med opholdstiden [1]. I nyere undersøgelser af sammenhængen mellem opholdstid i asylcenter og psykisk sygdom har man fokuseret enten på mindre grupper, for eksempel en bestemt nationalitet [2], asylansøgere i fængselslignende institutioner [3-5] eller på en specifik diagnose [6]. Derimod har man ikke i nogen nyere studier fokuseret på effekten af opholdstid på forekomsten af psykisk sygdom hos en større multietnisk gruppe af asylansøgere.

Vi har derfor anvendt data for en stor multietnisk gruppe af asylansøgere for at verificere den generelle antagelse, at incidensen af psykisk sygdom stiger som funktion af opholdstiden i asylcentrene.

Metoder og materiale

Røde Kors-læger henviser asylansøgere til speciallæger i henhold til regler fra Udlændingeservice. Op til fem konsultationer for somatiske lidelser og tre konsultationer for psykiske lidelser kan foretages uden særlige administrative tiltag. Har en asylsøger imidlertid brug for flere speciallægekonsultationer, kontaktes Udlændingeservice, som skal godkende og finansiere behandlingerne. For at ekskludere mindre betydningsfulde sygdomme er der i undersøgelsen kun medtaget henvisninger ud over 5/3-grænsen.

I perioden fra juli 2001 til december 2002 blev der registreret 4.516 ansøgninger til Udlændingeservice om sådanne henvisninger, hvoraf de 3.960 (88%) resulterede i en diagnose. Heraf omhandlede 2.152 (54%) psykiske lidelser (The International Classification of Diseases (ICD-10)-klassifikationen fra WHO).

Baggrundsdata om det totale antal asylsøgere, og hvor længe den enkelte asylsøger havde opholdt sig på asylcenter, blev indhentet fra Udlændingeservice. I Tabel 1 ses antal henvisninger og antal personer inddelt i 90-dages-intervaller. Det totale antal asylansøgere er mindre end det totale antal i Tabel 1, idet en asylansøger, som for eksempel har siddet 180 dage på et asylcenter, både tæller med i intervallet 0-90 dage og 91-180 dage.

For hvert tidsinterval blev antallet af henvisninger per 1.000 asylansøgere (RI) beregnet, og længden af opholdet på centret i dage (DUR) blev sat til midten af 90-dages-intervallet. Den matematiske model, som bedst beskriver sammenhængen mellem RI og DUR, er: RI = β × LN(DUR) + intercept. Således lineariseret blev antallet af asylansøgere i hvert interval brugt som vægt i en vægtet lineær regressionsanalyse. Parameter-estimater, p-værdier for modellen og R2 -værdier blev beregnet ved hjælp af PROC REG i SAS (Cary, NC, USA). p-værdien for forskellen mellem hældningerne i Figur 1 blev beregnet ved hjælp af PROC GLM i SAS. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet.

Resultater

Der var en signifikant sammenhæng mellem antal henvisninger og tid på asylcenter, mest udtalt for henvisninger med psykiatriske diagnoser (Figur 1). For følgende diagnoser (med ICD-10-klassifikation angivet) var sammenhængen med tid på asylcenter ligeledes signifikant: Skizofreni og psykoser (F20.0-25.9) n = 83 (3,8%) p = 0,03, depression (F32.0-33.9) n = 191 (9,0%) p < 0,0001, posttraumatisk stresssyndrom (F43.1) n = 1.100 (50,8%) p < 0,0001, øvrige psykiatriske diagnoser (Øvrige F) n = 778 (36,4%) p < 0,0001. Fordelt på forskellige nationaliteter var sammenhængen (procent af materialet og p-værdi angivet i parentes) mellem psykiatriske henvisninger og tid på asylcenter signifikant for personer fra Bosnien-Herzegovina (10,9%, p < 0,0001), Kosovo (11,5%, p = 0,0004), Irak (16,4%, p = 0,0003), Iran (3,8%, p = 0,003), tidligere Sovjetunion (6,1%, p = 0,03) og øvrige stater (10,9%, p < 0,0001), men ikke for personer fra de øvrige områder af det tidligere Jugoslavien (23,7%, p = 0,3), Afghanistan (8,4%, p = 0,2) og det øvrige Mellemøsten (8,1%, p = 0,1).

Diskussion

Vi fandt, at behovet for psykiatrisk/psykologisk behandling af asylansøgere voksede i takt med opholdstiden på asylcentre. Denne sammenhæng blev belyst ved registrering af administrative ansøgninger om henvisninger til flere specialistbehandlinger. Sammenhængen blev fundet for alle typer af psykiatriske lidelser og for flertallet af de undersøgte nationaliteter.

Andre forfattere har studeret mindre grupper af flygtninge og asylansøgere og har fundet lignende resultater: Sack et al påviste en sammenhæng mellem depression og nyere stressbelastninger blandt cambodjanske flygtninge [7], og i en undersøgelse af flygtninge fra Kosovo [8] påviste man, at hyppigheden af symptomer på depression tiltog over tid, sandsynligvis på grund af postmigrations-stress-faktorer.

Laban fandt, at varighed af asylprocessen var en vigtig risikofaktor for udviklingen af psykopatologi hos irakiske asylansøgere med samme niveau af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) [2].

Det falder naturligt at overveje, om det måske var de psykisk syge asylansøgere, der blev tilbage på centrene, mens de sunde enten fik asyl eller blev repatrierede. Men det har ikke været tilfældet i andre studier med asylansøgere [2, 8]. Tilmed har man i en dansk undersøgelse af børn med psykiske problemer påvist, at der heller ikke var forskel på det psykiske helbred hos børn, der fik hhv. asyl eller afslag [9].

Incidensen af PTSD stiger med opholdstidens l ængde. Dette kunne forklares som forsinket PTSD, men er nok snarere en følge af vedvarende stress med komorbiditet i form af angst og depression. Det er muligt, at undersøgelsens resultater i nogen grad afspejler, at der sker en sygeliggørelse af sociale problemer.

Fortolkningen af epidemiologiske analyser baseret på registre og administrative procedurer kan være bundet af materialets begrænsninger. For eksempel kunne vi ikke kæde de individuelle asylansøgere sammen med individuelle konsulta-tioner. Reglerne for at få fortsat henvisning til en somatisk speciallæge var baseret på fem konsultationer, mens en psykiatrisk henvisning var baseret på tre konsultationer. Dette påvirker sammenligningen af incidensen af psykiatriske og somatiske henvisninger.

Psykopatologi blandt flygtninge og asylansøgere er ikke en uundgåelig følge af akut stress på grund af krig, men afspejler snarere de økonomiske, sociale og kulturelle betingelser, som de dels er flygtet fra, og de betingelser, de nu er underlagt [10]. Vores resultater tyder derfor på, at incidensen af henvisninger for psykiatriske lidelser kan reduceres: 1) Ved at reducere opholdstidens længde på asylcentrene vil incidensen af henvisninger for psykiatrisk sygdom mindskes. 2) Tiltag til forbedring af asylansøgeres mentale trivsel kunne mindske incidensen af henvisninger for psykiatrisk lidelse.

Kjersems studie [1] omfattede asylansøgere i Danmark. Han påviste, at antallet af besøg hos den praktiserende læge på asylcentrene steg over tid i det første år på asylcentrene. Sammenhæng mellem brug af sundhedstilbud og opholdstidens længde blev observeret i begge dele af det administrative system: hos den alment praktiserende læge og hos specialisterne. Kjersem anfører, at den indledningsvise bratte stigning i sygelighed i det første år måske afspejler asylansøgernes forbedrede adgang til sundhedssystemet i værtslandet i forhold til tidligere. Dette fænomen ses også i Figur 1.

Konklusion

Varighed af ophold i asylcenter var associeret med en stigning i antal ansøgninger om behandling af psykisk sygdom hos en stor multietnisk gruppe af asylansøgere. Associationen blev fundet for alle kategorier af psykisk sygdom og for hovedparten af nationalitetsgrupperne. Denne undersøgelse understøtter sundhedspersonalets påstand om, at lang opholdstid på asylcentre er en risikofaktor for psykisk helbred. Risikoen for psykisk sygdom bør reduceres gennem humanitære og politiske initiativer, der fokuserer på forebyggelse.

Peter Hallas , Højdevangs Allé 9, st., DK-2300 København S. E-mail: hallas@rocketmail.com

Antaget: 13. november 2007

Interessekonflikter: Ingen

This article is based on a study first published in BMC Public Health 2007;7:288 (Creative Commons Licens).

Taksigelser. Dr. Mogens Nelsson fra Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, kategorise-rede ansøgninger om specialistbehandling efter The International Classification of Diseases (ICD-10). Dr. Ellen Galatius hjalp med design af ansøgningsskemaer til Udlændingeservice. Baggrundsdata om asylansøgere i Danmark blev leveret af Udlændingeservice. George McLelland og Aileen McLelland har læst korrektur på den engelske version af manuskriptet.