Opioidforbrug i Danmark


Nanna Reiter1, 2, Henrik Vigh3, Charlotte Uggerhøj Andersen4, Jakob Kjellberg5, Anton Pottegård6, Henrik Toft Sørensen7, Mikkel Bring Christensen2, 8, Dorte Fris Palmqvist1 & Eske K. Aasvang2, 9
Antallet af opioidordinationer og langtidsbrugere i Danmark er faldet gennem de seneste fem år.
Illegalt brug af opioider blandt unge ser ud til at være stigende, og antallet af opioidrelaterede forgiftninger blandt unge er steget i de senere år.
Der mangler systematisk viden og overvågning af illegalt opioidforbrug og opioidafhængighed i Danmark.
Opioidrelaterede skader kan opstå gennem forskellige, men potentielt sammenhængende mekanismer. Den ene vedrører lægeordinerede opioider, hvor udskrivningspraksis påvirker kort- og længerevarende forbrug og spredning til samfundet. Den anden vedrører ikkeordinerede illegale opioider, herunder syntetiske, drevet af kriminelle miljøer og holdningen til opioider i forhold til andre rusmidler. Fælles for begge er opioiders høje potentiale for afhængighed, forgiftning og dødsfald.
Opioidkrisen i USA tog fart i 1990’erne, skabt af ønsket om smertelindring, aggressiv markedsføring, lempet receptpraksis og manglende kontrol. Kombinationen førte til en kraftig stigning i lægeordinerede opioider og en epidemi af afhængighed. I 2023 var der 105.000 overdosisdødsfald i USA, hvoraf ca. 70% involverede syntetiske opioider, primært illegalt fremstillet fentanyl og fentanylanaloger [1]. Erfaringerne fra Nordamerika illustrerer, hvordan en gradvis stigning i receptforbrug kan udvikle sig til et alvorligt folkesundhedsproblem, når overvågning, forebyggelse, patientinformation, rationel klinik og efteruddannelse ikke følger med.
I Danmark og flere nord- og vesteuropæiske lande ses et faldende forbrug af lægeordinerede opioider, mens der i Øst- og Sydeuropa ses en stigning. Samtidig ses på tværs af de europæiske lande et øget forbrug af illegale syntetiske opioider, især blandt unge, også i Danmark [2, 3].
Selv om Danmark ligger under USA i andel af opioidbrugere og relaterede dødsfald, udgør erfaringerne fra USA en advarsel: En krise opstår sjældent pludseligt, men gradvist og ofte ubemærket. Sundhedsstyrelsens årlige rapporter om narkotikasituationen i Danmark omfatter antal sygehuskontakter på grund af forgiftninger med rusmidler, indskrivninger i rusmiddelbehandlingscentre, narkotikarelaterede dødsfald og narkotikabeslag [4], men det reelle illegale forbrug er ukendt. Dette rejser spørgsmålet: Hvordan kan Danmark identificere og forebygge en potentiel opioidkrise, når det receptbaserede forbrug falder, men brugen af illegale syntetiske opioider – især blandt unge – har været stigende, samtidig med at det reelle omfang og de langsigtede konsekvenser af opioidbrug er utilstrækkeligt belyst? Formålet med denne artikel er at give en kort status over den aktuelle viden om opioidforbrug, opioidrelaterede skader og opioidafhængighed i Danmark samt at identificere væsentlige videnshuller. Artiklen belyser udviklingen i lægeordineret opioidbrug, betydningen af længerevarende opioidbehandling, diversion af receptpligtige opioider samt den stigende forekomst af illegalt opioidbrug blandt unge [4].
Opioider virker via binding til µ-, κ- og δ-receptorer i hjernen og rygmarven, hvilket udløser analgesi, sedation, respirationsdepression og eufori [5]. Euforien kan udløse psykisk afhængighed efter kort tids brug ligesom analgetisk tolerance, hvor højere doser kræves for at opnå samme effekt [5].
Ved opioidudtrapning ses fysiske abstinenssymptomer som smerter, kvalme, opkast, diarré, mydriasis, rystelser og svedeture samt psykiske symptomer som angst og søvnløshed. Når brug medfører fysiske eller psykiske problemer og en adfærd domineret af søgning mod indtag af opioid, er der tale om afhængighed. Opioider medfører desuden en væsentlig forgiftningsrisiko. F.eks. giver den stigende illegale brug af tramadol blandt unge øget risiko for generaliserede krampeanfald, som beskrevet i et studie med data fra akutmodtagelsen i Aarhus i 2022 [6]. Studiet understreger behovet for forebyggende tiltag, men også at vores vidensgrundlag ikke altid følger udviklingen, da resultaterne først blev publiceret i 2025. Risikoen for de alvorligste komplikationer, respirationsdepression og død stiger ved kombination med f.eks. alkohol, gabapentinoider og benzodiazepiner [7]. Kombinationen af kraftig smertelindring og høj afhængigheds- og forgiftningsrisiko stiller store krav til lægefaglig afvejning af fordele og risici, patientoplysning og opfølgning ved ordination af opioider.
Europa har hidtil været forskånet for en opioidkrise af amerikanske dimensioner, antageligt på grund af offentligt finansierede sundhedssystemer, restriktiv ordinationspraksis og etablerede skadesreducerende tiltag [8]. Ifølge European Union Drugs Agency er opioider i Europa alligevel den primære (69%) årsag til dødelige forgiftninger forbundet med narkotikabrug [9].
Opioidforbruget varierer dog betydeligt: I USA dominerer fentanyl og dets analoger i dødsårsagsstatistikkerne [10]. I Vesteuropa ses en stigning i brugen af oxycodon og tramadol [11, 12]. Nordiske undersøgelser viser, at disse opioider bruges illegalt af andre end den traditionelle »heroinbruger«, herunder unge [13, 14]. Problemets reelle omfang er sandsynligvis undervurderet, og forskelle i toksikologisk screening og overvågning kan måske delvist forklare de observerede forskelle mellem landene [9].
Lægers ordinationspraksis har historisk været påvirket af en undervurdering af afhængighedsrisikoen. Opioider blev i 1990’erne markedsført som sikre ved korrekt brug, hvilket påvirkede kliniske retningslinjer og lægemiddelindustriens kommunikation [11, 12]. Omkring 400.000 danskere indløste i 2024 mindst én opioidrecept, og ca. 145.000 vurderes at være langtidsbrugere [14]. Efter flere nationale tiltag i 2017-2018 er forbruget faldet blandt både kort- og langtidsbrugere (Figur 1). De fleste ordinationer sker ved nonmaligne smertetilstande, selv om der ikke er evidens for god effekt på funktion og livskvalitet ved langvarig brug [15, 16].
Den kliniske udfordring ved opioidforbrug er den potentielle progression fra initial lægelig ordination til vedvarende brug og i visse tilfælde afhængighed. Der findes ikke systematiske data om deling af opioider mellem borgere, men behandlingssteder rapporterer, at dette ofte er starten på misbrug, selv om omfanget er ukendt. Ubrugte receptudstedte opioider opbevaret i hjemmet kan potentielt føre til utilsigtet indtag, deling, videresalg eller anspore til irregulært forbrug.
Opioider, der ikke er godkendte lægemidler, eller som anvendes uden lægelig ordination, er omfattet af narkotikalovgivningen og er ulovlige at besidde, fremstille eller sælge.
Toldstyrelsen og politiet beslaglægger årligt stigende mængder fentanyl og fentanylanaloger [17] samt andre semi- og fuldsyntetiske opioider [18]. Stigningen spejler både politiets og toldvæsenets øgede indsats og en større efterspørgsel, samt at ulovlige opioider i tabletform er lettilgængelige i Danmark – en tilsyneladende nyere tendens [19]. De unge rapporterer, at de køber opioider illegalt i kiosker, via sociale medier eller deler tabletter med venner. Opioider distribueres også via post og bududbringning [20].
Efter reduktion i heroinimporten fra Afghanistan er der dokumenteret øget produktion af syntetiske opioider i Østeuropa [8, 9]. Siden begyndelsen af 2019 er meget potente syntetiske opioider fra gruppen nitazener i stigende grad dukket op på det illegale stofmarked i Europa [20]. I maj 2025 advarede Sundhedsstyrelsen om fund af nitazener i forfalskede oxycodontabletter [21]. En anden gruppe potente syntetiske opioider, orphiner, er nu også identificeret i Europa, bl.a. i tabletter solgt online som benzodiazepin [22]. Grundet deres høje potens og dermed lave koncentrationer kan nitazener og orphiner være vanskelige at identificere i biologisk materiale, hvilket udfordrer både retskemiske laboratorier og klinisk diagnostik og skaber uklarhed om deres reelle udbredelse.
Sundhedsstyrelsens data fra 2024 viser, at ca. 3% af 18-25-årige og 2% af 15-17-årige havde anvendt opioider uden recept [14, 23]. Over halvdelen debuterede før 15-årsalderen. De fleste oplyste, at præparaterne stammede fra familie eller venner, enten ved deling eller ved videresalg i sociale netværk. Sundhedsstyrelsen angiver en stigning i opioider (ud over heroin og methadon) som henvendelsesårsag hos 18-25-årige nyindskrevne til stofmisbrugsbehandling fra 22 til 120 i perioden 2014-2023 [24].
Der er en markant kønsforskel: I modsætning til andre rusmidler ses illegale opioider lige så hyppigt brugt af yngre kvinder som af yngre mænd, muligvis som selvmedicinering mod stress, søvnløshed eller emotionel smerte [14, 23, 25]. Området er sparsomt belyst, men enkelte danske studier indikerer, at unge ofte starter med at indtage opioider sammen med venner og bekendte, men ender med at indtage dem alene og blive socialt isolerede [14]. Der mangler fyldestgørende viden om, hvordan unge skaffer opioider – via venner, pushere, ubrugte lægemidler fra forældre, egen lægeordination, kiosker eller internettet. Denne viden kan bruges til at forbedre forebyggelse og prioritere indsatser bredere – i uddannelsesinstitutioner, almen praksis og digital rådgivning.
Selv om sundhedsregistre og receptdata giver værdifuld indsigt i forbrugsmønstre, giver de begrænset information om oplevelser og udfordringer hos personer med opioidbrug.
Der findes begrænset kvalitativ forskning i Danmark om brugerens perspektiv – f.eks. hvorfor nogle fortsætter behandlingen trods bivirkninger (smerter vs. afhængighed), eller hvordan de håndterer udtrapning. Styrket inddragelse af brugererfaringer i forskning og kliniske retningslinjer kan potentielt bidrage til mere realistiske behandlingsmål og bedre patientforløb.
Opioidrelateret sygdom og afhængighed medfører betydelige samfundsomkostninger i form af tabt arbejdskraft, øget dødelighed og sociale problemer [26]. Internationale studier viser, at en opioidkrise kan koste flere procent af BNP – i USA svarende til milliarder af dollars [27]. I Danmark findes endnu ingen samlet vurdering af de økonomiske og sociale omkostninger, men selv moderate stigninger i misbrug kan potentielt få store konsekvenser for sundhedssektoren.
Antallet af personer i behandling for opioidmisbrug stiger, og Giftlinjen registrerer flere henvendelser om utilsigtede forgiftninger [28]. Substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin er dokumenteret effektiv, men kapacitet og tilbud varierer regionalt.
Stigma udgør en væsentlig barriere, da mange undlader at søge hjælp af frygt for marginalisering [14]. Erfaringer fra andre europæiske lande viser, at skadesreducerende tiltag som sprøjteudveksling, overvågede forbrugsrum og lettere adgang til substitutionsbehandling reducerer dødelighed og sygdom [9, 29]. Der er ofte sammenhæng mellem angst, depression og kroniske smerter [30], hvilket understreger behovet for øget integration mellem rusmiddelbehandling, almen praksis og psykiatri.
Samlet befinder Danmark sig på et stadie, hvor receptdrevet opioidforbrug falder, både i antal langtidsbrugere og opioidmængde, uden at vi dog har nået et stabilt nedre niveau. Samtidig ses et bekymrende stigende misbrug med øget antal, især yngre borgere, der indlægges med opioidrelaterede forgiftninger, angiveligt som følge af øget adgang til illegale syntetiske opioider. Det er vores holdning, at der mangler systematisk registrering af behandlingsvarighed, effekt og bivirkninger samt af overgangen fra korttids- til langtidsbrug. Nationale tiltag som mindre pakningsstørrelser, mere restriktiv ordination, systematisk opfølgning og strukturerede udtrapningsforløb kan være centrale for at reducere risikoen for vedvarende brug, afhængighed og utilsigtet brug (Figur 2).
Mængden af receptudskrevne opioider og langtidsbrugere falder, mens det illegale brug af opioider i Danmark stiger med øget antal forgiftninger blandt unge, hvilket kalder på handling. Erfaringerne fra USA viser, at problemet kan eskalere gradvist, hvis det ikke adresseres rettidigt. Samlet set mener vi, at der er brug for en national strategi, der kombinerer overvågning, forskning, brugerinddragelse og evidensbaseret behandling for at forebygge en mulig eskalering i det samlede danske opioidforbrug (Figur 3, Tabel 1).
Korrespondance Eske Kvanner Aasvang. E-mail: eske.kvanner.aasvang.01@regionh.dk
Antaget 11. august 2026
Publiceret på ugeskriftet.dk 14. september 2026
Interessekonflikter AP oplyser økonomisk støtte fra eller interesse i AbbVie, Alcon, Almirall, Astellas, AstraZeneca, Boehringer Ingelheim, Bristol Myers Squibb, LEO Pharma, Novo Nordisk, Pfizer, Servier. HTS oplyser økonomisk støtte fra eller interesse i Universitetet i Oslo, Norges forskningsråd, Danmarks Frie Forskningsfond, Det Europæiske Forskningsråd og EpidStrategies. DFP oplyser økonomisk støtte fra eller interesse i Den Europæiske Unions Narkotikaagentur, Rubin Medical. Alle forfattere har indsendt ICMJE Form for Disclosure of Potential Conflicts of Interest. Disse er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2026;188:V02260156
doi 10.61409/V02260156
Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0
The debate on an opioid crisis in Denmark points in two directions. While prescriptions for opioids are declining, there is a marked increase in illegal use, predominantly among young people. There is still a lack of knowledge in the healthcare system regarding optimal dosing, treatment duration, and the risk of dependence. In addition, evidence is limited on the sharing of leftover prescription medications between citizens and on systematic monitoring of illegal opioid use. This review concludes that a comprehensive national strategy is needed to prevent an opioid crisis in Denmark.