Ørepiercing og infektion i ørebrusk forårsaget af Pseudomonas aeruginosa

Perichondritis og perikondrale abscesser er velkendte komplikationer til især ørepiercinger, der gennembryder ørets kartilaginøse bestanddele (1-4). Infektionerne opstår typisk inden for få uger efter piercingen og er oftest forårsaget af Pseudomonas aeruginosa eller Staphylococcus aureus. Formålet med denne artikel er at beskrive behandlingen af abscesser, der er opstået efter ørepiercing, og at rette fokus mod dette potentielle sundhedsproblem.

Inden for en relativt kort periode på to måneder var der fem sygdomstilfælde på øre-næse-hals-afdelingen i Hillerød. En af disse sygehistorier præsenteres her. Der henvises til Tabel 1 vedrørende data for de øvrige patienter.

Sygehistorie

En 17-årig ung mand fik foretaget en transkartilaginøs piercing opadtil i helix. Han fik derefter hævelse, rødme og sekretion fra øret efter tre døgn. Da infektionen forværredes over en uge, blev piercingringen fjernet. Patienten henvendte sig til en alment praktiserende læge efter 14 dage og fik en uges penicillinbehandling. Da symptomerne forværredes med smerter og hævelse, blev patienten indlagt på øre-næse-hals-afdelingen.

Ved undersøgelsen fandtes en massiv fluktuerende ansamling på ørets helix, der var udtalt øm og med rødme, som bredte sig retroaurikulært (Fig. 1 ). Abscessen blev incideret bag øret i lokalanalgesi og i rus. Der udtømtes store mængder pus, og brusken var borteroderet i hele helix. Patienten fik intravenøst indgivet antibiotika med ciproxin og gentamycin, og kaviteten blev renset dagligt med eddikesur lerjordsopløsning 0,8% under de følgende fem dages indlæggelse. Øret fik et pænt kosmetisk resultat fraset affladning af helixkanten opadtil (Fig. 2 ).

Resultater

Tabel 1 viser, at der er mest omfattende beskadigelse af brusken hos de patienter, hos hvem behandlingen blev påbegyndt sent i sygdomsforløbet. Allerede efter cirka en uge kunne disse forandringer vise sig med større eller mindre brusknekrose.

Diskussion

Infektioner efter piercinger gennem brusken indebærer en større morbiditet end vanlige piercinger i lobulus auriculae (2-4). I litteraturen rapporteres der især om infektioner, der er forårsaget af P. aeruginosa, som alle ovennævnte patienter også havde (2-5). Fire af de ovennævnte patienter var dog inficeret med P. aeruginosa gennem et ikkegodkendt naturplejemiddel, der gav anledning til en ophobning af tilfælde med infektioner. Dette giver ikke et reelt billede af forekomsten af piercingrelaterede infektioner. Der foreligger ikke litteratur, der giver et entydigt overblik over hyppigheden af antibiotikakrævende infektioner efter piercing ved transkartilaginøse piercinger. Et forsigtigt skøn på 1% ud fra sammenligninger med talmaterialer for personer, der er blevet piercede i lobulus auriculae, virker ikke urealistisk (5, 6).

Den gennemførte kirurgiske behandling af ovennævnte patienter bestod i incision af abscessen og excision af nekrotisk væv. Der blev behandlet med intravenøs gentamicin og ciprofloxacin i fem dage og efterfølgende peroral Ciproxin (ciprofloxacin) i ti dage, pga. virulensen og resistensmønsteret ved P. aeruginosa (7, 8).

Konklusion

Der er ingen nedre aldersgrænse eller krav til hygiejnen ved piercing, som situationen er i Danmark i dag. Indgrebene svarer mere eller mindre til kirurgiske indgreb, hvor der er en vis risiko for infektioner og andre hertil knyttede komplikationer, som fx keloiddannelse (9) og hepatitis (1, 3). Et egentlig forbud på området vil være vanskeligt at håndhæve, men en selvjustits med autorisationsordning i branchen kan eventuelt bidrage til mere ordnede forhold.

Foreløbig kan man ud fra ovenstående cases og litteraturen anbefale, at man behandler infektioner efter kondrale piercinger hurtigt og aggressivt (2, 8), for at mindske omfanget af bruskbeskadigelse og risikoen for vedvarende deformiteter såsom blomkålsører. De piercede bør informeres om infektionstegn og anvende godkendte plejeprodukter.

Henrik Terkel Andersen, øre-næse-hals afdeling E, Amtssygehuset i Gentofte, DK-2900 Hellerup. E-mail: henrikta@dadlnet.dk

Antaget den 18. marts 2002.

Hillerød Sygehus, øre-næse-hals afdeling C.