Content area

|
|

Osteoartrose og adipositas

Forfatter(e)
Overlæge Stig Sonne-Holm & overlæge Steffen Jacobsen H:S Hvidovre Hospital, Ortopædkirurgisk Afdeling





Epidemiologiske undersøgelser viser en øget hyppighed af gonartrose og slidgigt i håndens led med stigende body mass index (BMI). Dette har ikke kunnet vises ved coxartrose. Der er evidens for, at sammenfaldet mellem de to store folkesygdomme ikke er genetisk betinget, og i longitudinelle studier ses adipositas at gå forud for artrose og ikke omvendt. Har man fået en degenerativ lidelse, er adipositas ligeledes afgørende for forværring af tilstanden og specielt for behovet for alloplastik. Vægtkontrol er en væsentlig faktor for at undgå degeneration af led, specielt knæleddene.

Den danske betegnelse for osteoartrose (OA) - slidgigt - giver mange den opfattelse, at kumuleret tear and wear forårsager slidgigt. Sammenhængen mellem fysisk arbejde og slidgigtsudvikling er imidlertid ikke entydig. Ekstrapoleres den fejlagtige opfattelse af, at belastning af leddene fører til degene-ration, er det nærliggende at antage, at adipositas ligeledes medfører slidgigt, hvilket er delvis korrekt. Imidlertid har man tillige dokumenteret en signifikant sammenhæng mellem adipositas og OA i håndens ubelastede led [1]. Prospektive, longitudinelle studier med gentagne registreringer af en stor kohortes vægtudvikling, gentagen, standardiseret opmåling af radiologisk OA og gentagne spørgeskemaundersøgelser over bevægeapparatklager ville være ideelt for belysningen af den direkte relation mellem adipositas og OA. Denne type undersøgelser er der meget få af, bl.a. på grund af strålehygiejniske restriktioner.

Denne oversigt bygger på gennemgang af epidemiologiske opgørelser, hvor slidgigtsdiagnosen bygger på røntgenoptagelser, og hvor data om symptomer samt højde- og vægt-målinger fremgår. Ved søgning i MEDLINE og EMBASE med anvendelse af søgetermerne osteoarthritis, epidemiology, obesity fremkom 162 arbejder, hvoraf 23 efter kritisk vurdering kunne indgå. De fleste publikationer er udarbejdet på baggrund af omfattende epidemiologiske populationsstudier: Ulm i Tyskland, Chingford i UK og Framingham og N-HANES i USA. I det følgende resumeres arbejderne inden for designkategorierne: tværsnitsopgørelser, prospektive undersøgelser, tvillingeundersøgelser, opgørelser med fedtfordeling samt resultater af behandling af slidgigt i relation til overvægt.

Tværsnitsundersøgelser

De fleste epidemiologiske undersøgelser og større patientopgørelser viser øget hyppighed af gonartrose og slidgigt i håndens led med stigende body mass index (BMI), mens relationen til coxartrose er tvivlsom.

I et case-kontrol-studie blev 611 patienter på venteliste til indsættelse af en kunstig hofte på grund af slidgigt sammenlignet med en alders- og kønsmatchet stikprøve fra baggrundsbefolkningen. Baseret på udsendte spørgeskemabesvarelser fandtes BMI at være en uafhængig risikofaktor (odds-ratio (OR) 1,7) på lige fod med tilstedeværelsen af Heberdenske noduli (OR 1,6) [2]. Dette er i modsætning til resultaterne af populationsstudier, hvor sammenhængen ikke har kunnet dokumenteres. I The First National Health and Nutrition Examination Survey (N-HANES 1) [3], hvor 2.490 individer blev røntgenfotograferet, fandt man ingen generel sammenhæng, men dog mellem BMI og bilateral coxartrose hos kvinder. I den største populationsundersøgelse, der omfattede 4.151 københavnere, og hvor man anvendte standardiserede røntgenoptagelser af hofteled, blev der ikke påvist nogen sammenhæng mellem ledspaltehøjde og BMI efter hensyntagen til konfoundere som køn, tobaksforbrug eller fysisk arbejdsbelastning gennem årene [4]. Kendte indirekte sammenhænge mellem adipositas og slidgigt som f.eks. caput femoris-epiphysiolysis, som overvejende ses hos adipøse børn, viser sig formentlig på grund af den lave hyppighed ikke i populationsundersøgelser.

Anderledes entydig er sammenhængen mellem gonartrose og adipositas. I en ikkekontrolleret undersøgelse omfattende 809 patienter sammenlignede man bilateral gonartrosehyppighed blandt personer med BMI ≥30 kg/m2 med bilateral gonartrosehyppighed blandt personer med BMI < 25 kg/m 2. OR var 8,3 (2,4-28) mod 1,1 (0,6-2,1) for bilateral coxartrose [5]. Et enkelt arbejde baseret på et røntgenarkiv fandt ligeledes en sammenhæng mellem gonartrose og overvægt [6]. I Chingford General Population Survey blev 1.003 kvinder udspurgt og røntgenfotograferet. Sammenholdt man hyppigheden af gonartrose blandt kvinder i den laveste BMI-tertil med hyppigheden for kvinder i den højeste, var OR 17,9 (6,2-51,7) for den højeste. Indgik personernes erindring om tidligere vægtforhold, øgedes sammenhængen yderligere [7]. Forfatterne fandt desuden øget forekomst af slidgigt i fingerled, om end i betydelig mindre omfang (OR 1,2-1,7 afhængig af specifikt led). Tværsnitsopgørelsen fra HANES I-studiet viste også klar sammenhæng mellem adipositas og gonartrose, en sammenhæng, der var upåvirket af kliniske parametre som blodtryk, serumkolesterol, serumurinsyreosteoporose og type 2-diabetes, som i sig selv er relateret til overvægt [7-9].

Den udtalte sammenfaldende tilstedeværelse af gonartrose og fedme taler for en kausal sammenhæng (Figur 1 ). Såfremt sammenhængen skal forklares ved simpel øget vægtbelastning af brusken, ville man forvente samme relation mellem coxartrose og slidgigt i ankelled og fedme. Der findes imidlertid ingen epidemiologiske opgørelse over forekomsten af slidgigt i foden.

Hvad kommer først, adipositas eller slidgigt?

Spector undersøgte risikoen for slidgigtsudvikling i et normalt knæ under forudsætning af, at slidgigt i det andet knæ var konstateret. Personerne (n=58) blev identificeret i et populationsstudie og fulgt i to år, hvor røntgenundersøgelser blev gentaget. 24% fik sikre slidgigtforandringer i det andet knæ, og overvægt var den største risikofaktor, idet faktorer som traumer, alder, slidgigt i fingre og fysisk aktivitet ikke havde nogen indflydelse [8, 10]. The Tecumseh Community Health Study påbegyndtes i 1962, og kohorten blev undersøgt igen i 1985 med serielle røntgenoptagelser af hænderne. Studiet viste en sammenhæng mellem relativ vægt og graden af sekundært udviklet slidgigt, mens vægtudviklingen mellem de to undersøgelser ikke havde nogen betydning [11]. Disse undersøgelser viser, at opfattelsen af, at manglende fysisk aktivitet på grund af smertefulde led fø rer til overvægt, ikke holder, men at sammenhængen er omvendt.

Tvillingestudie

Skal vor viden om sammenhængen mellem gonartrose og adipositas anvendes profylaktisk mod udvikling af slidgigt, er det afgørende at undersøge, i hvilket omfang relationen influeres af hereditære og/eller miljømæssige faktorer. I et studie omfattende 785 tvillingepar, hvoraf en tredjedel var enæggede, analyserede Manek et al [12] røntgenoptagelse af begge knæ. I studiet dokumenterede man en sammenhæng mellem BMI og slidgigt i knæleddene (OR 3,9 for højeste versus laveste kvartil). Heritabilitetsfaktoren for gonartrose var 50,4% (34-62%) og for BMI 55,7% (35-72%). Sammenhængen mellem BMI og gonartrose var ikke forskellig hos de mono- og dizygote tvillinger. Konklusionen var derfor, at sammenhængen mellem gonartrose og BMI næppe skyldes fælles gener. Vægtkontrol kan derfor måske påvirke udviklingen af slidgigt.

Fedtfordeling og diabetes

Det er nærliggende at vurdere hyppigheden af slidgigt inden for forskellige former for fedme. I N-HANES I fandt man ingen selvstændig effekt af fedtfordelingen på incidens af OA, ligesom der i data fra Chingford-studiet ikke kunne påvises nogen sammenhæng med hofte-, talje- og låromfang [3, 7]. I et forsøg på at forklare de kønsbetingede forskelle i hyppigheden af slidgigt inddrog man BMI, vægt, triceps-skinfold , subskapulær skinfold og andre antropometriske mål i analyserne, uden at kønsforskellene udlignedes. Der var således ingen selvstændig effekt af de indgåede parametre [13]. Den øgede hyppighed af slidgigt hos kvinder, specielt efter 40-års-alderen [13, 14] kan således ikke tilskrives forskelle i fedtdeponeringer, og forskellen, som øges postklimakterielt, må være hormonbetinget.

Den tætte relation mellem fedme og type 2-diabetes gør det nærliggende at vurdere sammenhængen mellem diabetes og OA. I en populationsundersøgelse, der omfattede 1.514 personer, blev der spurgt om, hvorvidt diagnosen slidgigt tidligere var blevet stillet og om aktuelle ledgener [15]. Desuden foretog man en oral glukosebelastningstest. I analyser, hvori man tog hensyn til alder og fedme, blev der ikke påvist nogen sammenhæng mellem type 2-diabetes og OA. Tværtimod fandt man hos mænd en lavere fasteglukoseværdi hos deltagere med OA i anamnesen end hos deltagere uden OA (p< 0,05).

Behandling af bevægeapparatslidelser og adipositas

Indførelsen af antibiotika- og tromboseprofylakse ved ortopædkirurgi har mindsket hyppigheden hos overvægtige af alvorlige perioperative komplikationer til alloplastikbehandling. Langtidsresultaterne af alloplastikbehandling af disse patienter er dog generelt ringere end hos normalvægtige (Figur 1, Figur 2 , Figur 3 og Figur 4 ). Englund konstaterede hos meniskektomerede patienter med BMI > 30 kg/m2 en større hyppighed af knæ-OA end hos normalvægtige (BMI < 25 kg/m2 ) [16].

I Østerbro-undersøgelsen fik 4.152 deltagere i 1992 foretaget stående røntgenoptagelser af begge hofteled. I 2003 registreredes via Landspatientregisteret alle, der havde fået indsat en kunstig hofte. Ved at sammenholde BMI-målinger, der gik tilbage til 1976, med målinger i 1992 opnåedes en vægtanamnese. Ved en logistisk regressionsanalyse, hvori man inddrog røntgenfund såsom bruskhøjde, hoftedysplasi, alder, rygning, erhverv og køn samt BMI, fandtes kun BMI målt i 1976 at have betydning for senere indsættelse af en alloplastik [17].

Givet radiologisk OA synes overvægt derfor at have afgørende betydning for overskridelse af den iatrotrope tærskel. Samtidig synes overvægt også at have betydning for udvikling ikke alene af idiopatisk OA, men også af traumatisk betinget OA.

Konklusion

Adipositas er så tæt korreleret til udvikling af slidgigt i knæ, at man må postulere en kausal sammenhæng. Den traumatisk betingede gonartrose forværres ved samtidig overvægt. Adipositas og coxartrose viser ingen betydende sammenhæng, men er der udviklet slidgigt i hoften, har overvægt indflydelse på symptomgraden og dermed på behandlingen. Tvillingestudier viser, at det mere end forventelige sammenfald af de to store folkesygdomme ikke kan forklares ved fællesgener. Ved inddragelse af de mere specifikke mål for fedme opnås der ikke større sammenhæng med hyppighed af OA end ved BMI.

Ganske få risikofaktorer for udvikling af slidgigt er kendt, men ligesom ved kardiovaskulære sygdomme synes vægtkontrol at være en væsentlig faktor for at undgå degeneration af led, specielt knæleddene.


Stig Sonne-Holm , L.E. Bruuns Vej 27, DK-2920 Charlottenlund.
E-mail: s.sonne-holm@dadlnet.dk

Antaget: 2. oktober 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet



  1. Carman WJ, Sowers M, Hawthorne VM et al. Obesity as a risk factor for osteo-arthritis of the hand and wrist: a prospective study. Am J Epidemiol 1994; 139:119-29.
  2. Cooper C, Inskip H, Croft P et al. Individual risk factors for hip osteoarthritis: obesity, hip injury, and physical activity. Am J Epidemiol 1998;147:516-22.
  3. Tepper S, Hochberg MC. Factors associated with hip osteoarthritis: data from the First National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES-I). Am J Epidemiol 1993;137:1081-8.
  4. Jacobsen S, Sonne-Holm S, Soballe K et al. Factors influencing hip joint space in asymptomatic subjects. Osteoarthritis Cartilage 2004;9:698-703.
  5. Sturmer T, Gunther KP, Brenner H. Obesity, overweight and patterns of osteo-arthritis: the Ulm Osteoarthritis Study. J Clin Epidemiol 2000;53:307-13.
  6. Sahlstrom A, Montgomery F. Risk analysis of occupational factors influencing the development of arthrosis of the knee. Eur J Epidemiol 1997;13:675-9.
  7. Hart DJ, Spector TD. The relationship of obesity, fat distribution and osteo-arthritis in women in the general population: the Chingford Study. J Rheumatol 1993;20:331-5.
  8. Anderson JJ, Felson DT. Factors associated with osteoarthritis of the knee in the first national Health and Nutrition Examination Survey (HANES I). Am J Epidemiol 1988;128:179-89.
  9. Davis MA, Ettinger WH, Neuhaus JM. Obesity and osteoarthritis of the knee: evidence from the National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES I). Semin Arthritis Rheum 1990;20:34-41. LI>
  10. Spector TD, Hart DJ, Doyle DV. Incidence and progression of osteoarthritis in women with unilateral knee disease in the general population: the effect of obesity. Ann Rheum Dis 1994;53:565-8.
  11. Carman WJ, Sowers M, Hawthorne VM et al. Obesity as a risk factor for osteo-arthritis of the hand and wrist: a prospective study. Am J Epidemiol 1994; 139:119-29.
  12. Manek NJ, Hart D, Spector TD et al. The association of body mass index and osteoarthritis of the knee joint: an examination of genetic and environmental influences. Arthritis Rheum 2003;48:1024-9.
  13. Davis MA, Ettinger WH, Neuhaus JM et al. Sex differences in osteoarthritis of the knee. The role of obesity. Am J Epidemiol 1988;127:1019-30.
  14. Jacobsen S, Sonne-Holm S, Soballe K et al. Radiographic case definitions and prevalence of osteoarthrosis of the hip: a survey of 4 151 subjects in the Osteoarthritis Substudy of the Copenhagen City Heart Study. Acta Orthop Scand 2004;75:713-20.
  15. Frey MI, Barrett-Connor E, Sledge PA et al. The effect of noninsulin dependent diabetes mellitus on the prevalence of clinical osteoarthritis. J Rheumatol 1996;23:716-22.
  16. Englund M, Lohmander LS. Risk factors for symptomatic knee osteoarthritis fifteen to twenty-two years after meniscectomy. Arthritis Rheum 2004;50: 2811-9.
  17. Jacobsen S, Sonne-Holm S. Increased body mass index is a predisposition for treatment by total hip replacement. Int Orthop 2005;29:229-34.





Reference: 
Ugeskr Læger 2006;168(2):187-90
Blad nummer: 
Sidetal: 
90-187
  1. Carman WJ, Sowers M, Hawthorne VM et al. Obesity as a risk factor for osteo-arthritis of the hand and wrist: a prospective study. Am J Epidemiol 1994; 139:119-29.
  2. Cooper C, Inskip H, Croft P et al. Individual risk factors for hip osteoarthritis: obesity, hip injury, and physical activity. Am J Epidemiol 1998;147:516-22.
  3. Tepper S, Hochberg MC. Factors associated with hip osteoarthritis: data from the First National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES-I). Am J Epidemiol 1993;137:1081-8.
  4. Jacobsen S, Sonne-Holm S, Soballe K et al. Factors influencing hip joint space in asymptomatic subjects. Osteoarthritis Cartilage 2004;9:698-703.
  5. Sturmer T, Gunther KP, Brenner H. Obesity, overweight and patterns of osteo-arthritis: the Ulm Osteoarthritis Study. J Clin Epidemiol 2000;53:307-13.
  6. Sahlstrom A, Montgomery F. Risk analysis of occupational factors influencing the development of arthrosis of the knee. Eur J Epidemiol 1997;13:675-9.
  7. Hart DJ, Spector TD. The relationship of obesity, fat distribution and osteo-arthritis in women in the general population: the Chingford Study. J Rheumatol 1993;20:331-5.
  8. Anderson JJ, Felson DT. Factors associated with osteoarthritis of the knee in the first national Health and Nutrition Examination Survey (HANES I). Am J Epidemiol 1988;128:179-89.
  9. Davis MA, Ettinger WH, Neuhaus JM. Obesity and osteoarthritis of the knee: evidence from the National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES I). Semin Arthritis Rheum 1990;20:34-41.
  10. Spector TD, Hart DJ, Doyle DV. Incidence and progression of osteoarthritis in women with unilateral knee disease in the general population: the effect of obesity. Ann Rheum Dis 1994;53:565-8.
  11. Carman WJ, Sowers M, Hawthorne VM et al. Obesity as a risk factor for osteo-arthritis of the hand and wrist: a prospective study. Am J Epidemiol 1994; 139:119-29.
  12. Manek NJ, Hart D, Spector TD et al. The association of body mass index and osteoarthritis of the knee joint: an examination of genetic and environmental influences. Arthritis Rheum 2003;48:1024-9.
  13. Davis MA, Ettinger WH, Neuhaus JM et al. Sex differences in osteoarthritis of the knee. The role of obesity. Am J Epidemiol 1988;127:1019-30.
  14. Jacobsen S, Sonne-Holm S, Soballe K et al. Radiographic case definitions and prevalence of osteoarthrosis of the hip: a survey of 4 151 subjects in the Osteoarthritis Substudy of the Copenhagen City Heart Study. Acta Orthop Scand 2004;75:713-20.
  15. Frey MI, Barrett-Connor E, Sledge PA et al. The effect of noninsulin dependent diabetes mellitus on the prevalence of clinical osteoarthritis. J Rheumatol 1996;23:716-22.
  16. Englund M, Lohmander LS. Risk factors for symptomatic knee osteoarthritis fifteen to twenty-two years after meniscectomy. Arthritis Rheum 2004;50: 2811-9.
  17. Jacobsen S, Sonne-Holm S. Increased body mass index is a predisposition for treatment by total hip replacement. Int Orthop 2005;29:229-34.

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar