Skip to main content

Overaktiv urinblære hos kvinder

Invasiv urodynamisk test hos kvinder med overaktiv urinblære har været anvendt i en årrække, men solid evidens for, at det bidrager til bedre behandling, er uklar. En ny randomiseret undersøgelse udfordrer denne type diagnostik.

Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk

5. jun. 2025
2 min.

Overaktiv urinblære har en udtalt negativ betydning for livskvaliteten. Hos kvinder med behandlingsrefraktær overaktiv blære og blandingsinkontinens med overvægt af urgency, og hvor der overvejes invasiv behandling (f.eks. sakral nervemodulation eller botulinum type A toxin-injektion i blærevæggen), undersøges kvinderne med en invasiv urodynamisk test før behandlingen iværksættes. Undersøgelsen er dyr, tidskrævende og kan være forbundet med ubehag for patienten. Et nyt arbejde udfordrer nytteværdien af denne undersøgelsesform gennem et randomiseret klinisk studie.

Asssociate Professor, overlæge, Charlotte Graugaard-Jensen, Urinvejskirurgi, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Studiet udfordrer brugen af den invasive urodynamik til bedre diagnostik af kvindelig urininkontinens. 1.099 kvinder blev randomiseret til enten grundig klinisk udredning + invasiv urodynamisk testning eller grundig klinisk udredning alene. Primære endpoints var dels kvindernes tilfredshed med behandlingen patient global impression of improvement (PGI-I), dels de økonomiske aspekter målt som quality adjusted life year (QALY). Studiet viste, at den invasive urodynamiske undersøgelse ikke medførte yderligere fordele i forhold til den grundige kliniske undersøgelse. Man bemærker, at kvinder, der var randomiseret til klinisk undersøgelse alene, hurtigere angav bedring i deres symptomer, idet behandlingen kunne igangsættes tidligere. Den invasive urodynamiske test ændrede diagnosen hos 13 % af de undersøgte, og dette var årsagen til, at denne gruppe oplevede en mere strømlinet behandling, der dog ikke medførte større tilfredshed (PGI-I). Studiet viste desuden, at den urodynamiske undersøgelse hos denne patientgruppe i UK ikke er kosteffektiv. Studiet er interessant og rykker ved den gængse opfattelse af udredningsprogrammet for patienten med refraktær overaktiv blære og for patienterne med blandingsinkontinens – og taler ind i VÆLG KLOGT-tankegangen. Vi bør derfor på de danske urologiske og urogynækologiske afdelinger revurdere vores kliniske guidelines og grundigt overveje, om den invasive urodynamiske undersøgelse er nødvendig. Vil den ændre vores behandlingsstrategi? Hvis ikke, så kan vi formentlig undlade den hos denne specifikke patientgruppe«.

Interessekonflikter ingen.