Skip to main content

Overlevelse efter svær ecstasyforgiftning

Reservelæge Marlene Kanstrup Dahl, lektor Sys Stybe Johansen, læge Jakob Ramlau & overlæge Kjeld Asbjørn Jensen Anæstesien, Region Nordjylland, Københavns Universitet, Retskemisk Afdeling, og Sygehus Vendsyssel, Klinisk Biokemisk Afdeling

31. okt. 2008
4 min.


Vi beskriver kliniske og biokemiske data vedrørende en 20-årig mand med 3,4-methylendioxymetamphetamin (MDMA)-forgiftning efter indtagelse af 2-3 ecstasypiller af mærket »blå sommerfugl«. Patienten udviste symptomer på svær ecstasyforgiftning i form af hypertermi, kramper, dissimineret intravaskulær koagulation, rabdomyolyse og nyresvigt. Patienten overlevede, men med svær cerebral skade. Toksikologiske målinger 12 timer efter incidenten viste toksisk/fatal mængde af MDMA.

Det fortsat udbredte rusmiddel 3,4-methylendioxymetam-phetamin (MDMA) sælges typisk under navnet ecstasy, men kan være en blanding af flere stimulerende stoffer. I første kvartal af 2006 fandt man MDMA alene i 76% af de beslaglagte ecstasypiller [1]. Der er tidligere herhjemme beskrevet en letalt forløbende ecstasyforgiftning [2].

Vi beskriver kliniske og biokemiske data vedrørende en yngre mand, der overlevede multiorgansvigt efter svær ecstasyforgiftning, men med svære cerebrale sequelae.

Sygehistorie

En 20-årig, tidligere rask kaukasid mand (80 kg) uden kendt stofmisbrug blev af ambulancepersonale fundet ukontaktbar i krampelignende tilstand efter at være faldet om til en privat fest. Blodtrykket var 69/34 mmHg, saturationen 89% ved pulsoksimetri, respirationsfrekvensen 35 pr. min og patienten havde ventrikulær takykardi med en frekvens på 150 pr. min. Han havde angiveligt indtaget 2-3 ecstasypiller af mærket »blå sommerfugl« (MDMA-indholdet blev senere målt til 127 mg pr. tablet) samt formodentlig amfetamin. Det typiske indhold i ecstasytabletter på det danske marked er omkring 60 mg MDMA [1].

På det primære sygehus fandt man patienten hyperterm (41,4 °C), hypoksisk og hypotensiv, og han blev intuberet umiddelbart (thiopental, fentanyl og suxamethon). Der blev påbegyndt aktiv nedkøling med rehydrering og afkølede lagener, og han blev transporteret 40 kilometer til intensiv terapi på et sekundært sygehus. Ved ankomsten til det sekundære sygehus 60 minutter senere var temperaturen faldet til 39,8 °C, blodtrykket var steget til 100/40 mmHg, og den ventrikulære takykardi var uændret. Arterieblodanalyse afslørede acidose (pH 7,27) og højt kaliumniveau (7,1 mmol/l). En akut computertomografi af cerebrum viste normale forhold.

Få timer efter ankomsten til intensiv afdeling fik patienten klinisk og biokemisk dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) (Tabel 1 ) med blødning fra mund, svælg og tarm samt blodig urin. Der blev givet frisk frosset plasma, syrepumpehæmmer, phytomenadion og tranexamsyre. Enteral ernæring blev påbegyndt den efterfølgende dag. Der blev givet 17 l intravenøs væske den første dag.

Ved biokemisk undersøgelse på Retskemisk Afdeling i København fandtes i en serumprøve udtaget 12 timer efter incidenten 0,58 mg/l MDMA, 0,24 mg/l amfetamin samt spor af MDMA-metabolitten 3,4-methylendioxyamfetamin (MDA). Analysen blev foretaget vha. gaskromatografi og massespektrometri efter væske-væske-udrystning af serum og derivatisering af analyter.

Patienten fik rabdomyolyse med stærkt forhøjet kreatinkinase- og myoglobinniveau (Tabel 1), hypertension, krampetilfælde og tiltagende lever- og nyrepåvirkning (Tabel 1) og blev hæmodialyseret fra dag 10 til dag 20. Han blev på dag 32 overflyttet til en stamafdeling, og på dag 75 blev han udskrevet til et rehabiliteringsafsnit. Han udviste tegn på svær diffus cerebral skade på trods af, at der blev fundet normale forhold ved magnetisk resonans-skanning.

Diskussion

Forgiftningssymptomerne tilskrives den akutte frisætning af især serotonin men også dopamin- og katekolaminer [2-4]. De sværeste tilfælde af ecstasyforgiftning kendetegnes ved pludselig død, fulminant hypertermi, kramper, DIC, rabdomyolyse, multiorgansvigt og serotoninsyndrom [2-4]. Risikoen for død hos førstegangsbrugere er estimeret til mellem 1:2.000 og 1:50.000 [4].

I fem serumprøver taget inden for intervallet 12-30 timer efter incidenten blev indholdet af MDMA, MDA og amfetamin kvantificeret. Ved ekstrapolation fra serumkoncentrationerne mod tiden i semilogaritmisk plot »baglæns« skønnedes der at have været en serumkoncentration af MDMA og amfetamin på hhv. 1,8 mg/l og 0,62 mg/l på det formodede indtagningstidspunkt. Serumniveauet af MDMA var i toksisk/fatalt niveau [2, 4], og amfetaminen har formodentlig bidraget til komplikationerne.

Den her omtalte patient udviste tegn på svær ecstasyforgiftning med et langstrakt og behandlingskrævende forløb. Han overlevede, men med svære cerebrale følgevirkninger. Der kunne ikke påvises strukturelle årsager til patientens cerebrale tilstand. Forklaringen kunne være hypoksi, depletering af serotonin fra neuronerne eller en følgevirkning af hypertermien.

Tidlig diagnosticering og aggressiv behandling af begyndende temperaturstigning er væsentlig for overlevelsen og anses for at være den vigtigste prædiktor for letalitet [2-4]. Behandlingen er symptomatisk. Vi anvendte rehydrering og afkølede lagener, men også ventilation, isposer i aksiller og lyske samt ventrikelskylninger er foreslået [2-4]. Stofinduceret vedvarende hypertermi > 39 °C kan reduceres med dantrolen, der nedsætter muskelaktiviteten [2-4]. Labetalol foretrækkes til takykardi og hypertension [4].


Marlene Kanstrup Dahl, Johannesmindevej 40, DK-9000 Aalborg.

E-mail: marlene.dahl@rn.dk

Antaget: 14. september 2007

Interessekonflikter: Ingen


  1. www.sst.dk/upload/forebyggelse/cff/narkotika/sst-rapport1_2006.pdf /aug 2006.
  2. Nielsen S, Lundemose JB, Simonsen MS et al. Letalt forløbende ecstasyforgiftning. Ugeskr Læger 2001;163:2253-5.
  3. Hedetoft C, Christensen HR. Amphetamin, ecstay og cocain. Ugeskr Læger 1999;161:6907-1.
  4. Hall AP, Henry JA. Acute toxic effects of Ecstasy« (MDMA) and related compounds: overview of pathophysiology a nd clinical management. Br J Anaesth 2006;96:678-85.


Referencer

  1. www.sst.dk/upload/forebyggelse/cff/narkotika/sst-rapport1_2006.pdf /aug 2006.
  2. Nielsen S, Lundemose JB, Simonsen MS et al. Letalt forløbende ecstasyforgiftning. Ugeskr Læger 2001;163:2253-5.
  3. Hedetoft C, Christensen HR. Amphetamin, ecstay og cocain. Ugeskr Læger 1999;161:6907-1.
  4. Hall AP, Henry JA. Acute toxic effects of Ecstasy« (MDMA) and related compounds: overview of pathophysiology and clinical management. Br J Anaesth 2006;96:678-85.