Overvægtigt barn taber sig til en mindre blodtryksmanchet, men højere blodtryk

Forhøjet blodtryk er stærkt relateret til overvægt hos børn og voksne. Vægttab fører generelt til et fald i blodtrykket. Kliniske omstændigheder og valideringsprotokoller for måling af brakialt blodtryk er velbeskrevet [1]. En for lille blodtryksmanchet vil måle et for højt blodtryk, mens en for stor manchet vil måle et for lavt blodtryk [2]. Døgnblodtryksmåling er anerkendt som den mest præcise måde at evaluere et blodtryk på [3]. Vækst og pubertetsudvikling har indflydelse på udviklingen af det normale blodtryk, der ligesom body mass index (BMI) stiger med væksten efter ca. seksårsalderen. Begge variable kan normaliseres ift. alder, køn og højde ud fra en referencepopulation, hvorved z-scorer beregnes. De normaliserede variable tager højde for vækstens og kønsudviklingens indvirkning og muliggør sammenligning af værdier over tid. Svær overvægt hos børn og unge defineres som BMI-z-score > 2 [4], mens hypertension defineres som en blodtryk-z-score > 1,645 (= 95-
percentilen) [5].

SYGEHISTORIE

En 11-årig hidtil svært overvægtig, men i øvrigt rask dreng mødte til etårsgenundersøgelse i et projekt med fokus på hjertekredsløbet i Enheden for Overvægtige Børn og Unge. Patienten havde i løbet af et års intervention tabt sig 3,3 kg og var vokset 6,2 cm i højden, hvilket svarer til et fald i BMI på 3,4 kg/m2. Han havde ved fremmødet et BMI på 18,3 kg/m2 (z-score 0,73) og var således ikke længere overvægtig. Klinikblodtrykket blev målt med et oscillometrisk apparat, OMRON 705IT, der er valideret hos børn og unge. Patientens baseline- hhv. followupklinikblodtryk var 114/59 mmHg (z-score: 1,15/–0,18) og 128/68 mmHg (z-score 2,63/0,69). Dermed fandt man systolisk hypertension ved followup og en stigning i blodtrykket på 14 mmHg systolisk og 9 mmHg diastolisk. Patienten var ved baseline og followup blevet undersøgt med hhv. en medium (overarmsomkreds 24,5 cm) og en lille (overarmsomkreds 21,7 cm) blodtryksmanchet, iht. producentens anvisninger. Uden for protokol, men på tilsvarende vis blev der tillige bestemt gennemsnit af tre ekstra klinikblodtryksmålinger med mediummanchet, hvilket viste 108/61 mmHg (z-score 0,82/0,08, dvs. normotension). For at dette ikke skulle kunne tilskrives, at patienten nu havde slappet mere af og derved havde opnået potentiel reduktion af blodtrykket, gentog man tre målinger med den lille manchet og fandt nu et gennemsnitligt blodtryk på 126/71 mmHg (z-score 2,47/0,92, dvs. atter systolisk hypertension). Klinikblodtrykket ses i Figur 1.

På undersøgelsestidspunktet var 24-timersdøgnblodtryksmålingerne fra baseline og followup ikke synlige, men viste hhv. 114/72 mmHg (z-score 0,55/0,96) og 108/64 mmHg (z-score –0,40/–0,62) begge målt med en mediummanchet.

DISKUSSION

Det er pga. den naturlige vækst usædvanligt for et barn at gå fra en større til en mindre blodtryksmanchet. Ligeledes er det usædvanligt at observere en overvægtig patient, der efter et anbefalet vægttab [5] forøger sit klinikblodtryk ud over den forventelige alderseffekt. Blodtryksstigningen sås ved brug af de anviste manchetstørrelser (Figur 2): overarmsomkreds < 22 cm (lille), 22-32 cm (medium) og > 32-42 cm (stor), mens man opnåede ens klinik- og døgnblodtryk ved brug af en mediummanchet. I tråd med det forventelige bekræftede døgnblodtryksmålingen således, at patienten var normotensiv og ikke havde behov for yderligere intervention ift. sit blodtryk. Situationen udfordrer herved klinikblodtryksmålingernes validitet, eller snarere de faste grænser for anbefalede manchetstørrelser.

Et generelt aspekt er, at vi behandlingsmæssigt er blevet bedre til at opnå vægtreduktion hos et stort antal svært overvægtige børn og unge, hvorfor problemet angiveligt vil opleves hyppigere i fremtiden. Valg af korrekt manchetstørrelse til børn og unge, der har haft et stort vægttab, bør diskuteres i kliniske retningslinjer, idet valid måling af blodtryk forudsætter anvendelse af korrekt manchetstørrelse. Et simpelt løsningsforslag kan være at notere overarmsomkreds og manchetstørrelse ved det målte blodtryk. Disse informationer kan så inddrages i vurderingen på et senere tidspunkt ved evt. uventet blodtryksforhøjelse.

Blodtryk er en meget variabel og påvirkelig størrelse, der influeres af et stort antal faktorer, inkl. et regression towards the mean-fænomen. Foruden betydningen af den sædvanlige omhyggelighed, når der måles blodtryk, peger denne sygehistorie på manchetstørrelsens betydning for »korrekt« klassificering i blodtryksklasser og værdien af at inddrage døgnblodtryksmåling i diagnostikken.

KORRESPONDANCE: Kristian Nebelin Hvidt, Kardiologisk Afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk.
E-mail: krhv@regionsjaelland.dk

ANTAGET: 10. januar 2013

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 8. juli 2013

TAKSIGELSE: Vi takker Oda Troest og Birgitte Holløse fra Enheden for Overvægtige Børn og Unge, Børneafdelingen, Holbæk Sygehus, for databasehåndtering.

INTERESSEKONFLIKTER: