Alzheimers sygdom (AD) er den hyppigste demenssygdom. Prævalensen stiger med alderen, og omkring 25% af alle over 85 år har AD. 1-2% af alle AD-tilfælde debuterer før alderen 65 år (early onset AD (EOAD)). Incidensen af AD stiger fortsat i alle aldersgrupper, og vi kan derfor forvente endnu flere patienter med EOAD i de kommende år. Formålet med
nærværende undersøgelse er i en veldefineret og konsekutiv gruppe af patienter med EOAD at afdække graden af pårørendebelastning og forbrug af sociale ydelser, samt at sammenligne disse parametre med en nøje matchet gruppe af patienter med sen debut af AD (debut efter 65 år, late onset AD (LOAD)).
Studiet var et case-kontrol-studie, som omfattede 42 patienter med AD og deres pårørende fordelt på de to grupper EOAD (21 patienter under 65 år) og LOAD (21 patienter, 70 år eller derover). Grupperne blev matchet med hensyn til sygdommens sværhedsgrad baseret på Mini Mental State Examination (MMSE)-score og Addenbrookes Cognitive Examination (ACE)-score på diagnosetidspunktet. Alle patienter opfyldte NINCDS-ADRDA-kriterierne for probable AD. Alle patienter blev indkaldt til et projektbesøg. Herved blev relevant komorbiditet noteret, og der blev foretaget screening for depression. De pårørende gennemgik et interview, ved hvilket patientens adfærdsforstyrrelser og de pårørendes belastning blev kvantificeret ved hjælp af Neuro Psychiatric Inventory (NPI). Patienternes funktionsniveau i hverdagsaktiviteter blev registreret ved hjælp af Activities of Daily Living (ADCS-ADL)-skalaen. Endelig blev det registreret, hvor meget tid den pårørende brugte på at hjælpe patienten i forbindelse med husholdning, påklædning, madlavning, økonomi samt overvågning. Patientens forbrug af sociale ydelser blev registreret ved hjælp af Resource Utilization in Dementia (RUD).
EOAD-gruppen havde en signifikant højere ADL-funktion end LOAD-gruppen ved projektbesøget trods ens sygdomsfase på diagnosetidspunktet. Som forventet havde LOAD-gruppen behov for flere kommunale sociale ydelser, og de pårørende brugte mere tid til at hjælpe patienterne i denne gruppe, selv om forskellen kun var statistisk signifikant på en enkelt parameter. Der var ingen forskel mellem grupperne i forhold til patienternes adfærdsmæssige og neuropsykiatriske symptomer ved NPI. I EOAD-gruppen var der en tendens til højere pårørendebelastning, som dog ikke var statistisk signifikant.
Der findes tegn på forskelle i pårørendebelastning og behov mellem patienter med EOAD og LOAD, som rækker ud over, hvad der kan forklares ud fra almindelig aldring eller konkurrerende sygdomme. Tendensen i retning af højere pårørendebelastning i EOAD-gruppen trods manglende forskel i neuropsykiatriske symptomer og højere gennemsnitlig ADL-score indikerer, at der er et større behov for psykosocial støtte til pårørende til yngre demente.
KORRESPONDANCE: Helene Grønning, Sophus Bauditz Vej 4, 3. th., 2920 Charlottenlund. E-mail: helenegronning@gmail.com
INTERESSEKONFLIKTER: .
DANISH MEDICAL JOURNAL: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedj.dk som Dan Med J 2013;60(7):A4649.
