Content area

|
|

Palliation til patienter med livstruende nonmalign sygdom

Palliativ indsats til patienter med organsvigt, men ikke med demens, reducerer hospitalsindlæggelser og øger sandsynligheden for at dø i eget hjem.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

Patienter, som nærmer sig livets afslutning på grund af livstruende sygdom, har ofte mange akutte hospitalsindlæggelser, som bidrager til dårlig livskvalitet. Til dem, som dør på grund af cancer, er der god evidens for gavnlig effekt af palliation defineret som indsats, der har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for livstruende sygdom ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og behandling af smerter og andre problemer. Evidensen for gavnlig effekt af palliativ indsats er dog mindre ved medicinske tilstande. I et nyt registerbaseret canadisk studie beskrives skadestuebesøg, akutte indlæggelser, indlæggelser på intensivafdeling og sandsynligheden for at dø hjemme hos over 60.000 patienter med ikkemalign livstruende sygdom. I studiet relateres disse begivenheder til, om patienten modtog dedikeret palliativ indsats (ca. 23.000 patienter) eller ikke (ca. 40.000 patienter). Forfatterne konkluderede, at palliativ indsats til patienter, som døde på grund af organsvigt (f.eks. kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesvigt og cirrose) reducerede indlæggelser og øgede chancen for at dø hjemme, mens dette ikke var tilfældet hos patienter med demens, som den primære diagnose.

Overlæge Kristoffer Marså, Lindrende Behandling, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: »Studiet viser værdien af specialiseret palliation også til patientgrupper med livstruende medicinsk organsvigt. At de positive tendenser ikke genfindes hos patienter med demens, kalder på nytænkning af behandlingen af demensramte. I dette studie starter palliativ indsats sent i forløbet, og den skal nok netop starte så tidligt, at patienten selv kan deltage i formuleringen af behandlingsmål. Udfordringen i Danmark er kapacitet og kompetencer. Kun 10% af de patienter, som modtager specialiseret palliation, har andre diagnose end kræft, og under halvdelen af de læger, der er ansat i de specialiserede enheder, er specialistanerkendte. I en netop udgivet rapport fra Rigsrevisionen kritiseres regionerne for ikke at have sikret tilstrækkelig kapacitet, men vi skal huske, at kapacitet alene ikke er nok. Der skal også de rette kompetencer til. Hvis vi skal opnå de økonomiske og menneskelige fordele ved specialiseret palliation, er vi nødt til at etablere et lægefagligt speciale i palliativ medicin«.

Quinn KL, Stukel T, Stall NM et al. Association between palliative care and healthcare outcomes among adults with terminal non-cancer illness: population based matched cohort study. BMJ 2020; 370:m2257.

Interessekonflikter: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Knud Raben-Pedersen | 21/09
6 kommentarer
af Peter Matzen | 21/09
1 Kommentar
af Finn Vallø Hansen | 21/09
1 Kommentar
af Johan Ludvig Reventlow | 19/09
2 kommentarer
af Andreas Gothardt Lundh | 17/09
1 Kommentar
af Bjørn Søeberg | 17/09
33 kommentarer
af Lene Annette Norberg | 15/09
5 kommentarer
af Søren Holm | 14/09
1 Kommentar