Partiel okkluderet Bain-system medfører respiratorisk acidose under generel anæstesi

Blandt de mest anvendte anæstesisystemer er Bain-systemet (1) måske det system med de fleste komplikationer (2).

Bain-systemet er et koaksialt Mapleson D-system, hvor friskgastilførslen sker via en tynd slange inde i en større transparent returslange. Friskgasslangen er forbundet med en ventilationspose og en overskudventil gennem et T-stykke (såkaldt Bain-ventil). Bain-systemet finder anvendelse både ved spontan og ved kontrolleret ventilation, og normocapnia opnås ved et friskgasflow på hhv. 200-300 ml/kg (spontan) eller 70-80 ml/kg (kontrolleret) (3). Vi refererer et tilfælde af en produktionsfejl ved Bain-ventilen, som gav intraoperativ hypercapnia og acidose.

Sygehistorie

En 15-årig rask dreng blev anæsteseret med thiopental, succinylcholin, Haldid (fentanyl), Norcuron (vecuronium) og isofluran til operation for suprakondylær humerusfraktur. Efter en ukompliceret orotrakeal intubation blev der observeret et højt luftvejstryk på 40 mmHg og endtidal CO2 på 62 mmHg. Lungestetoskopien viste bilaterale normale respirationslyde uden bilyde. Tuben blev flyttet til 21 cm-mærke, og patienten blev suget uden effekt. Arteriepunkturen med FiO2 0,33 viste respiratorisk acidose med pH 7,24, pCO2 62 mmHg, pO2 163 mmHg, BE -2,1 og SAT 0,99. Røntgen af thorax viste normale forhold. Efter skift til et nyt ventilationssystem faldt inspirationstrykket og ET-CO2 til normalområdet. Det viste sig, at Bain-ventilen var partielt okkluderet pga. en produktionsfejl under formdannelsen af T-stykket.

Diskussion

Teknisk fejl er en ikke ualmindelig årsag til opståen af kritiske situationer ved generel anæstesi. Især Bain-systemet har vist sig at være et ventilationssytem, som er modtageligt for skader og uopdagede fabrikationsfejl (4, 5). De fleste komplikationer skyldes defekt af den indre friskgasslange med kliniske følger af mindsket friskgasflow. Mens Bain-systemet nemt kan undersøges for indre lækager ved Pethicks test (6), er det vanskeligt at opdage partielle okklusioner, som ikke kan ses med det blotte øje. Rutinemæssig trykprøvning sikrer ikke mod denne komplikation. Vi konkluderer derfor, at det er vigtigt at have kendskab til opbygningen af anæstesisystemerne inklusive eventuelle fejlkilder ved opståen af kliniske komplikationer. Intraoperativt tjek af slangesystemet kan være vanskeligt, hvorfor der anbefales at skifte systemet ved tvivlstilfælde.

Volker Classen, anæstesiologisk afdeling V, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C.

Antaget den 21. maj 2002.

Kolding Sygehus, anæstesiologisk afdeling.