Pathophysiological aspects of nocturnal polyuria in monosymptomatic enuresis nocturna

Formålet med dette ph.d.-studium, som udgår fra Klinisk Institut, Aarhus Universitet var, at undersøge variationer i urinproduktionen hos raske børn og afklare de fysiologiske mekanismer bag den vasopressinanalog dDAVP-resistente natlige polyuri set i en gruppe af børn med enuresis. Herudover undersøgte vi dDAVP og indometacins renaleffekt hos enuresisbørn med natlig polyuri. Enuresis nocturna (sengevædning) ses hos 7-10% af alle 7-årige børn og persisterer hos en betydelig del ind i voksenalderen. En øget urinudskillelse om natten, defineret som natlig polyuri, er en vigtig ætiologisk faktor, og tilstanden kan behandles med vasopressinanalogen dDAVP.

Døgnvariationer i urinproduktion, og udskillelse af elektrolytter er evident hos raske børn i alderen 3-14 år. Den natlige reduktion i urinproduktionen korrelerer med en tilsvarende reduktion i udskillelse af prostaglandin E2. Børn med enuresis nocturna og natlig polyuri, som ikke responderer på dDAVP, udskiller større mængder natrium end raske kontrolpersoner om natten og har en øget natlig prostaglandin E2-udskillelse. Børn med enuresis og natlig polyuri, som ikke responderer på dDAVP, reagerer godt på stoffet, når det anvendes under standardiserede forhold. Vi dokumenterer en markant effekt af dDAVP på udskillelsen af natrium, uden at dette influerer de natriumregulerende hormoner. Indometacin kan også nedsætte den natlige natriumudskillelse hos børn med enuresis og således reducere urinproduktionen.

Vores resultater har flere perspektiver, som bør undersøges i fremtiden. De ansvarlige mekanismer for den overskydende natriumudskillelse og øgede prostaglandinproduktion, der ses i selekterede populationer af enuresisbørn, bør undersøges, og prostanglandinhæmmerne bør evalueres som et terapeutisk alternativ.