Patienter indlagt på Rigshospitalet på mistanke om severe acute respiratory syndrome (SARS) i foråret 2003

Patienter med feber efter udlandsrejse bør udredes akut, især med henblik på diagnostik af potentielt alvorlige infektioner som tyfus, viral hæmoragisk feber eller malaria.

I foråret 2003 blev behovet for en sådan udredning yderligere accentueret på grund af forekomsten af severe acute respiratory syndrome (SARS) forårsaget af en ny variant af corona-virus: SARS-associated coronavirus (SARS-CoV) [1].

Denne nye virusinfektion med potentielt alvorligt forløb medførte, at infektionsmedicinske afdelinger landet over på lav diagnostisk tærskel måtte modtage et større antal patienter med nylig hjemkomst fra rejse i Fjernøsten eller Canada. Da der var rapporteret om stor risiko for luftbåren smitte, blev patienterne isoleret på slusestuer med strikt overholdte sygehushygiejniske isolationsregimener. I mangel på specifikke diagnostiske undersøgelser for SARS blev der hurtigt defineret kriterier for henholdsvis suspekt og sandsynlig SARS: suspekt SARS: 1) feber > 38° C, 2) et af flere luftvejssymptomer, såsom hoste eller dyspnø, og 3) ophold inden for ti dage før symptomdebut i et område, hvor der er lokal spredning af SARS, eller tæt kontakt med en person med mulig SARS. Sandsynlig SARS: suspekt SARS samt røntgenforandringer, der tyder på pneumoni eller respiratory distress syndrome, eller uforklarlig luftvejssygdom, som havde medført død og med obduktionsfund, der viste respiratory distress syndrome af ukendt årsag. Allerede fra ultimo maj 2003 blev der dog etableret en diagnostisk polymerasekædereaktion (PCR)-undersøgelse for SARS-CoV, som i Danmark udføres på Statens Serum Institut [2].

Om end infektionen i denne omgang atter synes at være uddød, forventes sygdommen at kunne blusse op senere, og de indvundne erfaringer er derfor vigtige at dokumentere. Udredningen af disse patienters symptomer kan endvidere bidrage til at belyse de hyppigste årsager til rejsefeber, hvorfor der i det følgende redegøres for disse erfaringer.

I foråret 2003 blev 42 patienter indlagt på mistanke om SARS på de infektionsmedicinske afdelinger på Hvidovre Hospital, Odense Universitetshospital, Skejby Sygehus, Aalborg Sygehus og Rigshospitalet. Seksten patienter blev indlagt på Epidemiklinikken, Rigshospitalet, og af disse opfyldte ni patienter kriterierne for suspekt SARS, og tre patienter opfyldte kriterierne for sandsynlig SARS. Fire patienter opfyldte ikke kriterierne, to på grund af rejsemål, der ikke var inkluderet i forhold til WHO-kriterier [3], og to på grund af fravær af luftvejssymptomer og feber.

I foråret 2003 omfattede udredningsprogrammet ved mulig SARS følgende: undersøgelse af luftvejssekret fra øvre og nedre luftveje for influenza A- og B-virus, parainfluenza, RS-virus, bakteriologisk undersøgelse af trakealsekret inklusive undersøgelse for Chlamydia pneumoniae, Chlamydia psittaci, Legionella pneumophila og Mycoplasma pneumoniae, bloddyrkning, urinantigenundersøgelse for legionella (LUT) og pneumokokker (PUT), antistofundersøgelse for Mycoplasma pneumoniae (MPT) og legionella (LAT), måling af blodgasser i arterieblod, røntgenbillede af lungerne og endelig malariastryg, hvis det var relevant.

Ingen af patienterne havde som bekendt SARS. Men på grund af det omfattende udredningsprogram var det, trods de korte indlæggelsestider på højst et par dage, muligt at stille en definitiv diagnose på syv af de 12 patienter. Vi har derfor fået et billede af hvad rejsende, der ankommer til Danmark med feber og luftvejssymptomer, kan fejle.

Sygehistorier

I. En 44-årig dansk mand var netop hjemvendt efter et længerevarende arbejdsrelateret ophold i Østen. Inden hjemrejsen tog patienten og dennes familie på en ferierundrejse til Thailand, Malaysia, Borneo, Vietnam og Kina. Under rejsen havde patienten symptomer, der blev tolket som opblussen af en velkendt astma, samt feber og respirationssynkrone thoraxsmerter. Den 19. marts 2003 blev patienten indlagt højfebril og med lettere akut påvirket astmatisk vejrtrækning, og med et pneumonisk udseende infiltrat basalt på venstre side af thorax, set ved en røntgenundersøgelse. Der blev dyrket pneumokokker fra et velegnet trakealsekret.

II. En 36-årig dansk mand, bosiddende i Hongkong, ankom den 19. april 2003 til Danmark for at holde ferie. Efter otte dage blev han indlagt med feber og let hoste. En røntgenundersøgelse af thorax viste et lille ukarakteristisk infiltrat ud for venstre hjerteafgrænsning. Patienten blev under indlæggelsen afebril og i velbefindende. På grund af det benigne forløb frafaldtes mistanken om SARS, og patienten blev udskrevet i velbefindende efter to døgns observationstid.

I (Tabel 1 ) er resumeret de vigtigste kliniske data for de tre patienter med sandsynlig SARS samt for de ni patienter med suspekt SARS.

Diskussion

Der var i Danmark ingen tilfælde af SARS under den omfattende SARS-epidemi i foråret 2003. Seksten af de 42 patienter, der i Danmark i perioden var mistænkt for at have SARS, blev indlagt og undersøgt på Rigshospitalet. For de syv patienter, hvor det var muligt at stille en endelig diagnose, var der hos alle tale om infektiøse sygdomme, og hos alle var det i Danmark almindeligt forekommende sygdomme. I større opgørelser over feber efter rejse, er der også fundet en relativ stor andel patienter, hvor det enten ikke er muligt at stille en endelig diagnose, eller som havde infektioner, der ikke er specielt rejserelaterede [4, 5].

Ved eventuelle fremtidige udbrud af SARS kan man forvente, at de patienter, der måtte blive indlagt på danske hospitaler, ikke skiller sig væsentligt ud fra alle andre patienter med akutte luftvejsinfektioner, og at diagnostik ved hjælp af PCR-undersøgelse for SARS-CoV samt efterfølgende konfirmatorisk måling af antistoffer mod SARS-CoV vil indtage en betydelig plads, også i den primære diagnostik.

Summary

Patients admitted to Rigshospitalet in 2003 on suspicion of having SARS: how were they diagnosed, and what illnesses did they have?

Ugeskr Læger 2004;166:4056-4057

During the spring of 2003, 42 patients were hospitalised in Denmark due to suspicion of SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome). Of these 42 patients, 16 were admitted to the Department of Infectious Diseases, Rigshospitalet. The developed specific test for SARS (PCR for SARS-CoV) was not yet available in Denmark. Of these 16 patients, nine patients and three patients, respectively, fulfilled the applied criteria of suspected SARS and probable SARS. None of them were diagnosed as having SARS, but due to the extensive examination program, seven patients were diagnosed with other respiratory infections. Demographic data, examination pr ogram and results of the examinations are presented for there 12 patients.

Ina Sleimann Petersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, DK-2650 Hvidovre.

Antaget: 16. august 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet

Taksigelser: Tak til de Infektionsmedicinske Afdelinger på H:S Hvidovre Hospital, Odense Universitetshospital, Skejby Sygehus og Aalborg Sygehus.