Skip to main content

Patientperspektiver på livskvalitet efter peniscancer

Penile tumour on the left side of the glans involving the corona glandis. Histopathological tumour growth into corpus spongiosum without urethral involvement (T2).
Penile tumour on the left side of the glans involving the corona glandis. Histopathological tumour growth into corpus spongiosum without urethral involvement (T2).

Gitte Lee Mortensen1 & Jakob Kristian Jakobsen2

12. aug. 2013
5 min.

INTRODUKTION

Peniskræft udgør 0,9% af alle kræfttilfælde blandt mænd i den vestlige verden. Pladecellulært karcinom (pSCC) udgør 95% af peniskræfttilfælde. Infektion med humant papillomvirus (HPV) er årsag til 50-60% af tilfælde af pSCC, og HPV-typerne 16 og 18 er de hyppigste genotyper. Behandlingen er operation med lokalresektion; delvis eller total fjernelse af penis afhængig af kræftens omfang.

Da penis antages at have stor betydning for mænds selvfølelse og seksualliv, har nyere forskning blandt andet fokuseret på mulighederne for penisbevarende og rekonstruktiv kirurgi. Dette studie belyser udvalgte peniscancerpatienters opfattelse af deres helbredsrelaterede livskvalitet. Målet var at opnå viden om patienternes sygdomserfaringer med fokus på sammenhængen mellem sygdommens fysiske, seksuelle og emotionelle aspekter.

MATERIALE OG METODER

Studiet blev gennemført som kvalitative, individuelle interview med fire danske peniskræftpatienter.
Forud for interviewene blev der foretaget en litteraturgennemgang, som identificerede de væsentligste, men åbne spørgsmål til deltagerne. Interviewene
blev transskriberet og analyseret med en medicinsk antropologisk tilgang for at identificere de væsentligste mønstre og sammenhænge i patienternes beretninger.

RESULTATER

Patienternes samlede livssituation var afgørende for sygdomserfaringen, herunder for påvirkningen af amputation på deltagernes seksualliv. Tre ældre deltagere var i faste forhold, som på trods af mændenes ændrede seksuelle formåen ikke blev negativt påvirkede af sygdommen. Derimod var en enlig 44-årig patient stærkt påvirket af det fysiske indgreb og de negative konsekvenser, det havde for hans selvværd og muligheder for at finde en partner. Mens de ældre mænd i undersøgelsen alle anså samleje for at være en mindre vigtig del af deres liv og forhold, var sygdommens følger en betydelig følelsesmæssig belastning for den yngre deltager, som stod uden partner og børn. Livskvalitetseffekten af de emotionelle og seksuelle konsekvenser af peniskræft blev dog i alle tilfælde vejet op imod erfaringerne med at have haft og overlevet en livstruende kræftsygdom.

KONKLUSION

Opfattelsen af, at peniskræft kan have store livskvalitetskonsekvenser, nuanceres i dette studie af især to faktorer: For det første erfaringen med at have haft en livstruende kræftsygdom; for det andet alder og samlet livssituation. Især tilstedeværelsen af en partner under og efter sygdomsforløbet synes at være afgørende, men at have fået børn, børnebørn og at have lagt arbejdslivet bag sig kan også lette den følelsesmæssige belastning ved peniskræft. Denne undersøgelse peger på, at canceren og tabet af seksuel funktion opleves betragteligt værre, når peniscancer rammer en yngre mand, der stadig har en stor del af både arbejdsliv, kærligheds- og familieliv til gode. Denne artikel argumenterer for, at den enkelte patients samlede livssituation bør tages i betragtning i forhold til vurderingen af den sygdomsrelaterede livskvalitet og eventuelt i valg af behandling.

KORRESPONDANCE: Gitte Lee Mortensen, AnthroConsult, Fynsgade 24, 2. th., 8000 Aarhus C. E-mail: glm@anthroconsult.dk.

INTERESSEKONFLIKTER:

Danish Medical Journal: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på danmedj.dk, som Dan Med J 2013;60(7):A4655.

Referencer

LITTERATUR

  1. Bateman ED, Hurd SS, Barnes PJ et al. Global strategy for asthma management and prevention: GINA executive summary. Eur Respir J 2008;31:143-78.

  2. Pedersen SE, Hurd SS, Lemanske RF, Jr et al. Global strategy for the diagnosis and management of asthma in children 5 years and younger. Pediatr Pulmonol 2011;46:1-17.

  3. National Asthma Education and Prevention Programme. Expert Panel: Guidelines for the diagnosis and management of asthma 2007. www.nhlbi.nih.gov/guidelines/asthma/index-htm (26. sep 2011).

  4. Brand PL, Baraldi E, Bisgaard H et al. Definition, assessment and treatment of wheezing disorders in preschool children: an evidence-based approach. Eur Respir J 2008;32:1096-110.

  5. Adams NP, Bestall JC, Jones P et al. Fluticasone at different doses for chronic asthma in adults and children. Cochrane Database Syst Rev 2008;4:CD003534.

  6. Zhang L, Axelsson I, Chung M et al. Dose response of inhaled corticosteroids in children with persistent asthma: a systematic review. Pediatrics 2011;127:129-38.

  7. Lemanske RF, Jr, Mauger DT, Sorkness CA et al. Step-up therapy for children with uncontrolled asthma receiving inhaled corticosteroids. N Engl J Med 2010;362:975-85.

  8. Ducharme FM, Ni CM, Greenstone I et al. Addition of long-acting beta2-agonists to inhaled corticosteroids versus same dose inhaled corticosteroids for chronic asthma in adults and children. Cochrane Database Syst Rev 2010;5:CD005535.

  9. Bisgaard H, Zielen S, Garcia-Garcia ML et al. Montelukast reduces asthma exacerbations in 2- to 5-year-old children with intermittent asthma. Am J Respir Crit Care Med 2005;171:315-22.

  10. Bacharier LB, Phillips BR, Zeiger RS et al. Episodic use of an inhaled corticosteroid or leukotriene receptor antagonist in preschool children with moderate-to-severe intermittent wheezing. J Allergy Clin Immunol 2008;122:1127-35.

  11. Robertson CF, Price D, Henry R et al. Short-course montelukast for intermittent asthma in children: a randomized controlled trial. Am J Respir Crit Care Med 2007;175:323-9.

  12. Valovirta E, Boza ML, Robertson CF et al. Intermittent or daily montelukast versus placebo for episodic asthma in children. Ann Allergy Asthma Immunol 2011;106:518-26.

  13. McKean M, Ducharme F. Inhaled steroids for episodic viral wheeze of childhood. Cochrane Database Syst Rev 2000;2:CD001107.

  14. Bisgaard H, Hermansen MN, Loland L et al. Intermittent inhaled corticosteroids in infants with episodic wheezing. N Engl J Med 2006;354:1998-2005.

  15. Ducharme FM, Lemire C, Noya FJ et al. Preemptive use of high-dose fluticasone for virus-induced wheezing in young children. N Engl J Med 2009;360:339-53.

  16. Oommen A, Lambert PC, Grigg J. Efficacy of a short course of parent-initiated oral prednisolone for viral wheeze in children aged 1-5 years: randomised controlled trial. Lancet 2003;362:1433-8.

  17. Panickar J, Lakhanpaul M, Lambert PC et al. Oral prednisolone for preschool children with acute virus-induced wheezing. N Engl J Med 2009;360:329-38.

  18. Bisgaard H, Munck SL, Nielsen JP et al. Inhaled budesonide for treatment of recurrent wheezing in early childhood. Lancet 1990;336:649-51.

  19. Bisgaard H, Gillies J, Groenewald M et al. The effect of inhaled fluticasone propionate in the treatment of young asthmatic children: a dose comparison study. Am J Respir Crit Care Med 1999;160:126-31.

  20. Knorr B, Franchi LM, Bisgaard H et al. Montelukast, a leukotriene receptor antagonist, for the treatment of persistent asthma in children aged 2 to 5 years. Pediatrics 2001;108:E48.

  21. Kelly HW, Sternberg AL, Lescher R et al; CAMP Research Group. Effect of inhaled glucocorticoids in childhood on adult height. N Engl J Med 2012;367:904-12.

  22. Garrett J, Williams S, Wong C et al. Treatment of acute asthmatic exacerbations with an increased dose of inhaled steroid. Arch Dis Child 1998;79:12-7.