Peanutallergi

Indtagelse af jordnødder (peanuts) samt fødevarer med indhold heraf er gennem de seneste årtier blevet tiltagende populært i de vestlige lande. Jordnødder tilhører ærteblomstfamilien og er således beslægtet med ærter, bønner og soja. De har et højt proteinindhold og indeholder adskillige potente allergener, hvoraf de mest betydningsfulde, Ara h I og Ara h II, er veldokumenterede (1). Det er velkendt, at allergi over for jordnødder kan fremkalde svære anafylaktiske reaktioner, der kan være fatale (2). Hyppigheden af disse tilfælde synes at være stigende. I Danmark er der så vidt vides tidligere kun publiceret omtale af ét tilfælde af peanutallergi (3). Testning for denne allergi er ikke rutine ved allergiudredning herhjemme, hvorfor prævalensen ikke kendes. Vi refererer her fire tilfælde af peanutallergi med varierende symptomatologi og sværhedsgrad.

Sygehistorier

I. En 36-årig atopisk disponeret kvinde med debut af allergiske symptomer i 30-års-alderen havde svær rhinoconjunctivitis i pollensæsonen samt mild allergisk asthma. Hun fik kløe i munden ved spisning af gulerødder, bønner, hasselnødder og mandler. Indtagelse af jordnødder gav hævelse af tungen samt kløe i munden, hvorimod sojaprodukter ikke gav problemer. En priktest viste store reaktioner for jordnødder, birk, græs og gulerødder samt mindre reaktioner for hunde, katte, husstøvmider, hasselnødder, mandler, bønner og majs. Total IgE var ikke forhøjet (116 KU/l). Specifik IgE for jordnødder var let forhøjet (klasse 1), og specifik IgE for sojabønner var negativ.

II. En 4-årig dreng med atopisk dermatitis og astmatisk bronchitis siden spædbarnsalderen fik de første 1 år af sit liv jordnøddeoliebade, men dette ophørte man med pga. forværring af eksemet. Da han var to år gammel, fik han kløe og hævelse omkring øjnene efter at have rørt nogle peanuts og dernæst kløet sig i øjnene. Han havde da aldrig spist jordnøddeprodukter. En priktest for jordnødder viste stor reaktion, mens priktest for alle standardinhalationsallergener var negative. Total IgE var let forhøjet (320 MU/l), hvorimod specifik IgE for jordnødder var svært forhøjet (klasse 5). Efterfølgende blev drengen sat på jordnøddefri diæt og udstyret med EpiPen. Han tålte uden problemer sojaprotein.

III. En 13-årig atopisk disponeret dreng med mild asthma gennem fem år samt urticaria siden småbarnsalderen, bl.a. efter spisning af peanuts og hasselnødder, blev indlagt akut via skadestuen med anafylaktisk reaktion efter at have indtaget chokoladepastiller med peanuts. Ca. ti minutter efter spisningen viste symptomerne sig med universel kløe og urticaria; siden havde han tiltagende fornemmelse af klump i halsen samt åndenød. Han indtog Zyrtec (cetirizin) inden kørsel til skadestuen. Ved ankomsten var dyspnøen svundet, han var fortsat utilpas med hævelse om øjnene, men puls- og trykstabil. Tilstanden rettede sig, efter at han fik Solu-Medrol (methylprednisolon) i.v. En priktest viste ekstrem stor reaktion for jordnødder (21,5 cm). Herudover fandtes positiv test for katte og husstøvmider. Specifik IgE for jordnødder var svært forhøjet (klasse 5) og moderat forhøjet (klasse 2) for mandler. Han blev vejledt om jordnødde- og mandelfri diæt samt udstyret med EpiPen.

IV. En 2-årig atopisk disponeret dreng med atopisk dermatitis siden spædbarnsalderen. blev initialt indlagt med gastroenteritis (enterovirus), og det blev oplyst, at indtagelse af små mængder af jordnødder eller soja medførte røde, kløende øjne og næse, samt rødt udslæt og opblussen af eksemet. Drengen var blevet ammet i syv måneder. En priktest var positiv for peanuts og soja, men negativ for mælk, æg, torsk samt standardinhalationspanel. Specifik IgE for jordnødder var positiv (klasse 2), let forhøjet for soja (klasse 1), men negativ for øvrige fødevarer samt inhalationsallergener. Han blev behandlet med soja- og jordnøddefri diæt samt Zyrtec (cetirizin) efter behov.

Diskussion

Ovenstående sygehistorier er fundet inden for kort tid på to danske allergiambulatorier og illustrerer således, at type 1-allergi over for peanuts også eksisterer her i landet.

Peanutallergi er velbeskrevet i mange vestlige lande. I en stor engelsk undersøgelse blev prævalensen estimeret til 0,48%; lidt højere blandt børn end voksne (4). Peanutallergi var stærkt relateret til andre former for atopi. I en anden britisk undersøgelse af 1.218 børn fandtes en prævalens på 1% (5). Prævalensen i Danmark kendes ikke.

Alle fire ovenfor omtalte patienter var atopikere med atopisk disposition. De tre børn syntes alle at være blevet sensibiliseret tidligt i barnealderen. Dette er velkendt fra andre undersøgelser (6). Årsagen til den tidlige optræden af peanutallergi er ikke helt klarlagt. I sygehistorie nr. 2 kunne badningen i jordnøddeolie være årsag til sensibiliseringen; dette synes ikke tidligere beskrevet. Patient nr. 4 var blevet ammet i syv måneder, men udviklede på trods heraf tidlig peanutallergi. Moderen havde under såvel graviditeten som i ammeperioden indtaget moderate mængder af peanuts. Det er påvist, at peanutprotein bliver secerneret i brystmælk efter maternel indtagelse af jordnøddeprodukter (7), hvilket måske kan medvirke til sensibilisering af barnet. Herudover har undersøgelser peget på muligheden for sensibilisering in utero ved stor indtagelse af peanuts hos moderen (8).

Sojabønneprotein findes som en bestanddel i mange fødevarer og nævnes jævnligt som værende krydsreagerende med jordnødder (9, 10) og biologisk set er disse da også beslægtede. Krydsreaktioner synes dog ikke at optræde hyppigt (10). Blandt de fire ovenfor beskrevne sygehistorier fandtes kun mulig sojaallergi hos patient nr. 4.

Svære anafylaktiske reaktioner over for peanuts er især beskrevet hos børn og unge (2, 3, 6, 9). Sensibiliseringen synes hos de fleste at bestå gennem opvæksten (10). Dette var også tilfældet for patient nr. 3. Symptomerne ved spisning af jordnødder var hos patient nr. 1 kun lokale, hvilket kan hænge sammen med, at hun først er blevet sensibiliseret som voksen (2, 4, 6).

Hos alle fire patienter fandtes en klar anamnese, der kunne bekræftes med en positiv priktest for peanuts. Måling af specifik IgE fandtes positiv hos de tre. Peroral provokation med peanuts kan bekræfte kausaliteten mellem klinik og sensibilisering og bør principielt altid foretages i tvivlstilfælde. Det kan dog være vanskeligt at opnå forældres accept heraf. Patient nr. 1 afslog provokation, da hun selv var overbevist om årsagssammenhængen.

Opmærksomheden er hermed henledt på en mulig stigende forekomst af jordnøddeallergi i Danmark. Denne allergi er sandsynligvis underdiagnosticeret. Behandlingen af peanutallergi adskiller sig principielt ikke fra behandlingen af andre type 1-allergier, dog må risikoen for svære anafylaktiske reaktioner haves in mente. Diæt kan være vanskelig at overholde, da jordnøddeprodukter kan være skjult i andre fødevarer. Indikation for EpiPen må altid overvejes.

Summary

Peanut allergy.

Ugeskr Læger 2002; 164: 1366-7.

Four Danish cases of peanut allergy are described. Peanut allergy is increasing in Western countries, and is a known cause of severe reactions, some of them fatal. The prevalence in Denmark is still unknown, but it is probabl y under-diagnosed.

Kirsten Brændholt Rasmussen, Tranevej 18, DK-4700 Næstved.

Antaget den 21. september 2001.

Amtssygehuset Roskilde, medicinsk afdeling, og

Kolding Sygehus, pædiatrisk afdeling.