Peptic ulcer disease and Helicobacter pylori infection in a general population

Disputatsen er baseret på en større prospektiv befolkningsundersøgelse, som blev påbegyndt i 1982 og bygger på selvrapporterede, verificerede, nyopståede ulcustilfælde og serologisk påvisning af Helicobacter pylori -infektion. Disputatsen udgår fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og Kirurgisk Afdeling D, Glostrup Hospital, og består af otte arbejder.

Arbejdet havde til formål at: 1) beregne den kumulerede 11-års-incidens af selvrapporterede mavesår i en uselekteret befolkningsstikprøve af 30-70-årige danskere (n=3.608), 2) beskrive H. pylori -infektionens epidemiologi, 3) bestemme incidensen af H. pylori -infektion i samme kohorte, 4) undersøge om H. pylori -infektion var relateret til abdominalsymptomer og 5) identificere og kvantificere effekten af mulige risikofaktorer til incidente mavesår.

1) Den kumulerede 11-års-incidens var 2,9% uden kønsforskel. Ulcusincidensen var ikke forskellig fra andre vestlige lande og er faldet siden slutningen af 1960'erne. Duodenalsår (DU) sås hyppigere end ventrikelsår (GU): DU/GU-ratio=1,2.

2) Seroprævalensen af H. pylori var 25,9% og steg med alderen. Mænd og kvinder havde samme risiko for infektion. Lav social status var den stærkest prædikterende faktor, imens livsstilsadfærd ikke kunne relateres til infektion. Indtagelse af vin var dog forbundet med en lavere prævalens, imens det modsatte gjorde sig gældende for højt BMI og kronisk bronkitis.

3) Ganske få voksne inficeres med H. pylori , hvilket understreger, at de fleste inficeres i barndommen. Serologibaserede metoder er næppe præcise nok til at bestemme den sande incidens. I modsætning til tidligere opfattelse kunne det vises, at spontan elimination af infektionen finder sted.

4) Generelt sås ingen betydende sammenhænge med abdominalsymptomer. Abdominalsmerter og halsbrand blev dog rapporteret lidt hyppigere blandt personer med H. pylori -infektion, og 7-10% af alle abdominalsmerter kan måske tillægges H. pylori .

5) De vigtigste ulcusdeterminanter var H. pylori -infektion (OR 4,3), tobaksrygning (OR 3,8), lav social status (OR 2,7) og brug af lette anxiolytika (OR 2,4). Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng med NSAID-forbrug - men undersøgelsen var ikke dimensioneret hertil - ej heller kunne der påvises nogen sammenhæng med arvelige faktorer. Den skadelige effekt af tobak afhang af tilstedeværelsen af H. pylori . Moderat alkoholindtagelse syntes at beskytte mod mavesår, og der sås ligeledes en mulig beskyttende effekt af vin hos personer med H. pylori . Psykologiske faktorer spiller en begrænset rolle. Prævalensen af H. pylori var hhv. 75 og 60% blandt DU- og GU-patienter, hvilket er lavere end tidligere rapporteret. En fjerdedel af alle incidente mavesår blev rapporteret af personer uden tegn på H. pylori-infektion.