Perichondritis forårsaget af høj ørepiercing

Piercing af ørets helix, høj ørepiercing (HP) er blevet tiltagende populært med øget risiko for infektion pga. ørebruskens avaskularitet. Der refereres tre sygehistorier, som belyser vigtigheden af hurtig, rationel behandling af perikondrit og omtaler retlige spørgsmål vedrørende piercing.

Sygehistorier

I. En 12-årig dreng med kendt otitis media chronica mødte til kontrol. Fjorten dage forinden havde patienten, med moderens samtykke, fået HP. Fire dage efter opstod der infektion, som egen læge behandlede med penicillin og amoxicillin. Objektivt fandtes venstre ydre øre rødt, hævet og med helixfluktuation (Fig. 1 ). Patienten blev indlagt til incision og drænage (ID) og dicloxacillinterapi. En dyrkning viste Pseudomonas aeruginosa (PA). På grund af klinisk bedring blev patienten udskrevet i dicloxacillinbehandling. Da man havde mistanke om allergi, og specielt på grund af forværring af tilstanden, skiftedes på det tiende døgn til cefuroxim, gentamycin og metronidazol. En fornyet podning viste PA. Cefuroxim og metronidazol blev erstattet af ceftazidim. Gentamycin blev efter et døgn ændret til det mere potente tobramycin. Den antibiotiske terapi blev i alle faser konfereret med mikrobiologisk afdeling. Patienten blev udskrevet i velbefindende og uden medikation på 15. døgn. Ni uger senere fandtes venstre ydre øre strittende med fortykket, uregelmæssig helix.

II. En 16-årig pige, som uden forældrenes accept havde fået HP, udviklede få uger efter indgrebet helixabsces. Egen læge havde behandlet med penicillin i ti døgn. En kontrol viste absces på højre øres helix. Patienten blev behandlet med ID og dicloxacillin. En dyrkning viste PA. På grund af dårlig behandlingseffekt blev patienten indlagt på syvendedagen til fornyet ID, daglig sårpleje og ciprofloxacinbehandling. Hun blev udskrevet to dage efter til kontrol og ciprofloxacinbehandling i yderligere otte dage. Ved kontrol to uger efter fandtes normale forhold.

III. En 35-årig kvinde blev henvist af egen ørelæge med helixabsces efter HP. Hun var blevet behandlet med dicloxacillin i to døgn uden effekt. Objektivt fandtes absces med perforation på venstre helix. Patienten blev indlagt til daglig sårpleje og ciprofloxacinbehandling i to dage. En dyrkning viste PA. Kontrol på fjerdedagen viste en beskeden rødlig misfarvning af helixtoppen.

Diskussion

95% af de praktiserende læger har behandlet komplikationer som infektion, hæmatom, toksisk shocksyndrom m.m. efter kropspiercing (1, 2). Hyppigheden af aurikulær perikondrit er mere end fordoblet fra 1990 til 1998 og ørepiercings tiltagende popularitet er formentlig en væsentlig årsag hertil (3). Bruskabsces medfører, at perichondrium hæves fra brusken, som dermed ikke ernæres. Hvis der opstår nekrose, udvikles der en strukturel defekt (blomkålsøre), som er kosmetisk skæmmende. Sygehistorie I gav anledning til en litteratursøgning, der viste, at ciprofloxacin er det bedst egnede antibiotikum til behandling af aurikulær perikondrit, idet der i op til 95% af tilfældene påvises PA (4). Patient II og III responderede på denne behandling, hvorved sequelae blev undgået.

Ligesom læger udfører piercere professionelle indgreb på et andet menneskes krop. Det rejser nogle retlige problemstillinger, idet der i Danmark ikke findes lovregulering af hverken aldersgrænser for indgrebet, eller sanktionsmuligheder ved komplikationer til piercing. Patient I og II var ikke personligt myndige i civilretlig øjemed (5). Selv om patient I havde indhentet moderens accept, kan det ikke forventes, at en 12-årig medtager komplikationsrisikoen i sine overvejelser før en piercing. Formålet med lægelovens kapitel 6, der omhandler kvaksalveri, er at forbeholde visse behandlingsformer for læger (6). Piercing har udelukkende til formål at forskønne kroppen og kan derfor ikke betegnes som behandling, men indgrebet kan udvikle sig til en skade som beskrevet. I lægelovens § 6 står, at læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres gerning. Hvis en læge uagtsomt påfører en patient en skade, også i forbindelse med kosmetiske indgreb, bedømmes handlingen på grundlag af denne lov. Det virker derfor ikke betryggende, at der ikke findes retlige grænser for den efterhånden store gruppe af personer, der foretager piercing med deraf følgende risiko for skader.

Lars René Eckhardt, øre-, næse-, halsafdeling, Sønderborg Sygehus, Sydvang 1, DK-6400 Sønderborg.

Antaget den 10. juni 2002.

Sønderborg Sygehus, øre-, næse-, halsafdeling.