Skip to main content

Perifer facialisparese på grund af svær hypertension hos en treårig dreng

Patient med højresidig perifer facialisparese.
Patient med højresidig perifer facialisparese.

Inge Ring Kofoed1 & Henriette Møller Christensen2

24. apr. 2017
4 min.

Det er velkendt, at svær hypertension kan medføre cerebrale symptomer som hovedpine og svimmelhed. Mindre kendt er sammenhængen mellem svær hypertension og facialisparese [1]. Patogenesen er ukendt, men nogle mener, at det skyldes ødem eller blødning i canalis facialis [2]. I denne sygehistorie sættes der fokus på, at facialisparese kan være et symptom på hypertension hos børn, og vigtigheden af blodtryksmåling ved denne tilstand påpeges.

SYGEHISTORIE

En treårig dreng blev indbragt til børnemodtagelsen med nyopstået højresidig, perifer facialisparese. Drengen blev født med svær perinatal asfyksi uden sequelae. Han var i øvrigt rask, fraset astmatisk bronkitis. Op til indlæggelsen havde han været i velbefindende, havde ikke haft almene eller cerebrale symptomer og havde udviklet sig normalt. Objektivt fandt man ikke andre neurologiske udfald end den højresidige, perifere facialisparese og et højt blodtryk (uvist hvor højt), som initialt blev tilskrevet uro. Blodtrykket blev ikke kontrolleret.

Der blev foretaget lumbalpunktur for at udelukke neuroborreliose. Spinalvæsken var uden pleocytose, cerebrospinalvæske-blodglukose-ratioen var på 0,83, og cerebrospinalvæskeproteinniveauet var på 0,14 g/l. Der var ingen Borrelia-antistoffer.

Efter to dage udviklede han hovedpine. Blodtrykket blev målt, og man fandt svær hypertension 180/120 mmHg (95%-percentilen for alder er 109/65 mmHg). Han blev overflyttet til intensivafdelingen, hvor man behandlede intravenøst med labetalol. Akut CT af cerebrum viste normale forhold. Nyretal inklusive koncentrationen af plasmametanefriner, normetanefriner, aldosteron og renin samt aldosteron-renin-ratioen var initialt med værdier inden for normalområdet. En ultralydskanning af nyrer og urinveje viste normale forhold, og en skanning med Doppler var svær at udføre. Urinstiks var blank. En røntgenoptagelse af thorax viste let corektasi, ekg og ekkokardiografi viste venstre ventrikel-hypertrofi. Der var normale resultater af en øjenundersøgelse, og sammenholdt med den blanke CT kunne der således ikke være tale om hypertensiv encefalopati.

Man overgik til behandling med perorale antihypertensiva (Tabel 1). Facialisparesen aftog gradvist i takt med faldet i blodtrykket. En renografi viste skæv funktionsfordeling: en tredjedel fra en lille venstre nyre mod to tredjedele fra højre. Blodtrykket var fortsat ikke tilfredsstillende, og nyrefunktionen begyndte at skride med forhøjet reninniveau (Tabel 1). Der opstod fornyet mistanke om renovaskulær hypertension, hvorfor man foretog en MR-skanning af aorta abdominalis. Denne viste mulig forsnævring af den distale aorta, arteria mesenterica superior og begge nyrearterier, hvilket blev bekræftet ved en CT-angiografi. Dette er foreneligt med midtaortasyndrom (MAS).

Patienten blev vellykket opereret på Great Ormond Street Hospital i London med kateterbaseret dilatation af nyrearterierne. Efterfølgende var der normalisering af nyrefunktionen, med normal glomerulær filtrationsrate og normalt resultat af en renografi. Den medicinske antihypertensive behandling blev reduceret betragteligt, og efter fire år var han helt ude af medicinen.

DISKUSSION

I denne sygehistorie var facialisparese det eneste symptom på hypertension, men da den årsagssammenhæng ikke er tilstrækkeligt belyst i litteraturen, studsede man ikke nærmere over det høje blodtryk, der blev målt initialt. Først da der tilkom hovedpine blev målingen gentaget. I et systematisk review fra 2013 fandt Jörg et al, at 4,8% af 860 børn med svær hypertension havde en perifer facialisparese.

Desuden fandt de en diagnoseforsinkelse på gennemsnitlig 45 dage (0 dage-2 år), fra første tegn på
facialisparese til diagnosen hypertension blev stillet [1].

Facialisparese er en sjælden lidelse hos børn (incidens 2,7/100.000 pr. år [3]. Ætiologien er vigtig at
undersøge, da der kan ligge en alvorlig, behandlingskrævende tilstand bag, som f.eks. MAS hos patienten i sygehistorien. MAS er årsag til 0,5-2% af alle aortaforsnævringer [4] og er dermed en sjælden årsag til renovaskulær hypertension. Uvidenhed og manglende blodtryksmåling kan medføre fejlagtig diagnosticering af Bells parese, hvor standardbehandlingen er kortikosteroider, som potentielt kan forværre den arterielle hypertension.

Blodtryksmåling er ikke en rutineundersøgelse i de danske børnemodtagelser, idet proceduren er teknisk vanskelig og bør udføres under standardiserede forhold [5]. Det anbefales dog at måle blodtryk ved en række tilstande, som for eksempel hovedpine og commotio.

Denne sygehistorie understreger vigtigheden af blodtryksmåling hos børn med facialisparese.

Korrespondance: Inge Ring Kofoed. E-mail: ingemor_ring@yahoo.dk

Antaget: 16. februar 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 24. april 2017

Interessekonflikter: ingen.

Summary

Peripheral facial palsy caused by severe hypertension in a three-year-old boy

A three-year-old boy was admitted to the children’s ward with a newly developed peripheral facial palsy. First examination showed a high blood pressure (BP), but the measurement was initially dismissed as inaccurate. After a few days the boy developed a headache. The BP measure­ment was replicated, showing 180/120 mmHg, and the boy was treated with antihypertensive medication. Diagnostic imaging showed coarctation of the abdominal aorta and both renal arteries. The boy was finally treated with dilata­tion of the renal arteries. This case illustrates the importance of measuring the BP on children with facial palsy.

Referencer

Litteratur

  1. Jörg R, Milani GP, Simonetti GD et al. Peripheral facial nerve palsy in severe systemic hypertension: a systematic review. Am J Hypertens 2013;26:351-6.

  2. Margabanthu G, Brooks J, Barron J et al. Facial palsy as a presenting feature of coarctation of aorta. Interact Cardiovasc Thorac Surg 2003;2:91-3.

  3. Lorch M, Teach SJ. Facial nerve palsy: etiology and approach to diagnosis and treatment. Pediatr Emerg Care 2010;26:763-9.

  4. Sethna CB, Kaplan BS, Cahill AM et al. Idiopathic mid-aortic syndrome in children. Pediatr Nephrol 2008;23:1135-42.

  5. Winding L, Wason M, Nørgaard H et al. DPS – Klaringsrapport, Hypertension hos børn. Dansk Pædiatrisk Selskab 2014:1-23.