Ph.d.-afhandling, udført ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden, Glostrup, og Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering, Rigshospitalet.
Formålet med studiet var: 1) at validere et nyt spørgeskema til vurdering af fysisk aktivitet mod direkte målt maksimal iltoptagelse, 2) at udforske sammenhængen mellem dagligt fysisk aktivitetsniveau og biologiske risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom: antropometriske mål, serumlipider og blodtryk. Studiepopulationen bestod af to udsnit af deltagere fra Inter 99-studiet, et populationsbaseret, randomiseret, kontrolleret studie af effekten af en non-farmakologisk intervention på hjerte-kar-sygdom og diabetes. I valideringsstudiet indgik 102 frivillige mænd og kvinder mellem 35 og 65 år, rekrutteret fra femårsopfølgningen af Inter 99, mens 1.693 mænd og kvinder fra treårsopfølgningen af Inter 99 indgik i tværsnitsundersøgelser af sammenhængen mellem aktivitetsniveau og kardiovaskulære biomarkører.
Selvrapporteret hård fysisk aktivitet afspejlede maksimal iltoptagelse hos voksne mænd og kvinder. Desuden fandtes hos både mænd og kvinder en lineær dosis-respons-sammenhæng mellem selvrapporteret dagligt fysisk aktivitetsniveau op til en grænseværdi på 45 METs og abdominalomfang, BMI, talje-hofte-ratio, triglycerid og HDL. Antal daglige timer brugt på tv-kiggeri var positivt associeret med diastolisk og systolisk blodtryk, LDL, total kolesterol, triglycerid, hofte-talje-ratio og BMI, mens et fysisk aktivitetsmønster, der omfattede hård fysisk aktivitet, var associeret med højere HDL og lavere taljeomfang. Dette indikerer, at fysisk inaktivitet, her i form af tv-kiggeri, og hård fysisk aktivitet bør anskues som særskilte typer af adfærd, der er associeret til forskellige biologiske risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.
