Skip to main content

Physical exercise in the rehabilitation of trapezius myalgia

Cand.scient. Lars L. Andersen: Forf.s adresse: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkalle 105, DK-2100 København Ø. E-mail: LLA@NRCWE.DK Forsvaret finder sted fredag den 14. november 2008, kl. 15.00, det store auditorium på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkalle 105, København Ø. Bedømmere: Marco Narici, England og Esa-Pekka Takala, Finland. Vejledere: Gisela Sjøgaard og Michael Kjær.

10. okt. 2008
2 min.

Ph.d.-projektet er udført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med henblik på at opnå den sundhedsvidenskabelige ph.d.-grad.

Formålet var: 1) at undersøge hvilke objektive morfologiske, neuromuskulære og fysiske kapacitetsmål der adskiller arbejdstagere med og uden skulder/nakke-muskelbesvær (defineret som en klinisk diagnose af trapeziusmyalgi), og 2) i et randomiseret kontrolleret interventionsstudie at undersøge effekten af to forskelligartede fysiske rehabiliteringsformer på trapeziusmyalgi. Det samlede mål med tværsnits- og interventionsundersøgelsen var at bidrage med ny viden om underliggende besværsmekanismer for herigennem at begrunde, hvilke træningsformer der må kunne anses for at være relevante, og endelig at afprøve effekten af disse træningsformer i praksis.

I tværsnitsstudiet fandt vi, at kvinder med myalgi har nedsat muskelstyrke, målt under skulderabduktion i et isokinetisk dynamometer, og reduceret muskelaktivitet specifikt for den smertefulde trapeziusmuskel. Endvidere fandt vi, at kvinder med myalgi havde flere store type I-muskelfibre - »megafibre«. Dette fund var korreleret til alder og ugentlige arbejdstimer, hvilket indikerer, at langtidseksponering resulterer i hypertrofi af enkelte muskelfibre.

I interventionsstudiet fandt vi, at specifik styrketræning (3 × 20 minutter pr. uge) mere end halverede smerteintensiteten på ti uger med en varig effekt de følgende ti uger efter træningsophør. Konditionstræning udført som cykling med benene mindskede også smerteintensiteten, men kun akut og kortvarigt lige efter hvert træningspas og i langt mindre grad end styrketræningen. Konkluderende var det vigtigste kliniske fund, at specifik styrketræning resulterede i markant smertereduktion med en blivende effekt efter interventionsophør. Denne rehabiliteringsform kan derfor anbefales i behandlingen af trapeziusmyalgi. I fremtidige studier bør man undersøge, om specifik styrketræning kan have en lignende gavnlig effekt på andre typer af muskelsmerter.