Piskesmæld - effekt af tidlig intervention og værdien af test af øjenbevægelser

Ph.d.-afhandlingen er primært baseret på en prospektiv undersøgelse udført i samarbejde mellem RygForskningsCentret, Rygcenter Fyn/Syddansk Universitet og Dansk Smerteforskningscenter, Århus Universitetshospital.

Projektets formål var dels at sammenligne effekten af tre forskellige interventionsformer iværksat tidligt efter et piskesmældstraume, nemlig: 1) semirigid halskrave i to uger efterfulgt af øvelsesvejledning, 2) råd om at »leve-som-du-plejer« og 3) aktiv mobilisering (Mekanisk Diagnostik og Terapi). Og dels at undersøge en speciel test af øjenbevægelserne, der i tidligere undersøgelser var fundet brugbar som diagnostisk test ved langvarige følger efter et piskesmæld.

Projektdeltagere blev rekrutteret fra skadestuer og praktiserende læger i fire amter. Der indgik 458 deltagere i interventionsstudiet og 245 i studiet af øjenbevægelser. Deltagerne blev inkluderet inden for 10 dage efter et bilsammenstød og blev fulgt et år derefter.

Der var ingen betydende forskelle på effekten af de tre interventioner. Testen af øjenbevægelser kunne ikke forudsige udvikling af varige mén efter piskesmældstraume. Trods en association mellem ændrede øjenbevægelser og varige nakke-smerter, viste testen sig ikke anvendelig som diagnostisk test grundet stort overlap af resultater fra personer med kroniske følger efter piskesmæld og raske.

Der kan ikke gives generelle anbefalinger vedrørende tidlig håndtering af patienter efter piskesmæld. Dog skønnes »lev-som-du-plejer-informationen« at være billigste tilgang og dermed at foretrække ud fra et økonomisk synspunkt. Der vil blive foretaget nærmere analyser i et forsøg på at identificere undergrupper, der måtte have særlig gavn af de enkelte interventioner.