Planlægning af patientforløb

Ph.d.-studiet er udført på intern medicinsk klinik I, Bispebjerg Hospital og på udviklingsafdelingen, Amager Hospital. Formålet var at undersøge planlægning af patientforløb (PAP). PAP indgår i amternes budgetaftale med staten for år 2000 og i en af Den Gode Medicinske Afdelings standarder. Den empiriske evidens for effekten af PAP er imidlertid beskeden, således har man i ni internationale studier ikke fundet effekt på liggetiden.

Studiets første kontrollerede undersøgelse viste, at PAP, der var dokumenteret i journalnotaterne, reducerede tiden inden erkendelse af patienternes somatiske, psykiske og sociale problemer. Tiden inden start på problemløsningen var også kortere. Denne effekt var dog mindre, og liggetiden forblev uændret. Det er velkendt, at journalen kan være uoverskuelig. Derfor rejstes den hypotese, at planerne ikke var blevet læst og fulgt under indlæggelserne. En følgende randomiseret undersøgelse viste, at planer, som var dokumenteret på et synligt ark, reducerede liggetiden signifikant. I studiets tredje arbejde blev der udviklet et elektronisk planlægningsmodul til registrering og formidling af planer.

I afhandlingens introduktion sættes de tre arbejder ind i en overordnet referenceramme: Information er en forudsætning for at kunne handle kompetent. Informationsflow er således centralt for forståelsen af behandlingsprocesser. Til analyse af informationsflow argumenteres for en model, hvis teoretiske udgangspunkt er aktør-netværks-teorien fra sociologien. I modellen inddrages informationsbærere som planer, konferencer, kontinuitet i patient-behandler-relationen, tværfaglighed m.m. Med baggrund i denne model konkluderes det, at PAP kan påvirke indlæggelsesforløb. Om dette sker afhænger imidlertid af planernes samspil med de øvrige informationsbærere under indlæggelsen.