Planlægning af systematisk litteratursøgning

Evidensbaseret medicin forudsætter systematiske litteratursøgninger til opnåelse af et systematisk og kritisk vurderet fagligt grundlag for beslutninger i bl.a. patientbehandling. Men også i en lang række andre sundhedsfaglige sammenhænge udgør en systematisk søgning fundamentet [1].

En systematisk søgning består af tre dele: planlægning, udførelse og evaluering. Særligt den første del (planlægning) har været underbelyst. Men planlægning af den systematiske søgning har stor betydning for resultatet af arbejdet, og der findes en række værktøjer og metoder, man kan støtte sig til.

Planlægning af den systematiske søgning sker med udgangspunkt i en protokol. En protokol til et systematisk review er et dokument, hvor man præsenterer en eksplicit plan for arbejdet. I det systematiske reviews protokol indgår også planlægningen af den systematiske søgning. I protokollen beskrives dets rationale samt a priori metodologiske og analytiske tilgange [2, 3]. Protokollen sikrer systematikken, og man undgår derved bias [4]. Offentliggørelse af protokollen bidrager desuden til at forhindre redundante review, da man kan se, om et lignende review er under udarbejdelse. Der kan dog være udfordringer med søgemuligheder og opdatering [5, 6]. Protokollen kan gøres tilgængelig i det internationale prospektive register for systematiske review (PROSPERO), hvor indsendte protokoller kontrolleres for indhold, klarhed og berettigelse, men de er ikke egentligt peer-reviewede [7]. En protokol kan også publiceres med peerreview, hvilket er obligatorisk for nogle typer af review (f.eks. Cochrane og Joanna Briggs). Publicering med peerreview er en tidskrævende proces [8], der bl.a. derfor fravælges af nogle forfattere [9]. Uanset om en protokol publiceres eller ej, er arbejdet med den værdifuldt, da protokollen sikrer, at man undgår bias i processen., der bl.a. derfor fravælges af nogle forfattere [9]. Uanset om en protokol publiceres eller ej, er arbejdet med den værdifuldt, da protokollen sikrer, at man undgår bias i processen.

Der findes en lang række anbefalinger vedrørende protokollens indhold. PROSPERO har f.eks. en skabelon, som man kan arbejde ud fra, men det kan anbefales at læne sig op ad preferred reporting items for Systematic Review and Meta-Analyses – Protocols (PRISMA-P)-retningslinjerne [2, 3], også selvom en del eksisterende protokoller ikke lever op til disse anbefalinger [10]. PRISMA-P’s anbefalinger for systematiske søgninger kan ses i Tabel 1.

Denne artikel bidrager med et overblik over metoder og værktøjer til planlægning af faserne i en systematisk søgning med udgangspunkt i eksisterende anbefalinger (Figur 1).

INKLUSIONS- OG EKSKLUSIONSKRITERIER

Først og fremmest kræver udarbejdelsen af en systematisk søgning som udgangspunkt et klart, afgrænset og velformuleret forskningsspørgsmål. Der er udviklet en lang række konceptualiseringsmodeller, der kan bruges i formuleringen af et forskningsspørgsmål. Disse modeller er typisk knyttet til forskellige reviewtyper, og der er altså en klar sammenhæng imellem reviewtype, formål og spørgsmålsformat [11].

I Tabel 2 vises en oversigt over en række forskellige reviewtyper og dertilhørende format for formulering af forskningsspørgsmål. Listen skal ikke betragtes som udtømmende, da mange andre reviewtyper er identificeret [12], men den skal tjene som inspiration.

Foruden de i Tabel 2 angivne reviewtyper findes der også andre som f.eks. scoping reviews, der bygger på en systematisk søgning og har som formål at afdække bredden og dækningen af litteratur inden for et givent emne [11, 12].

Studier, der er relevante for forskningsspørgsmålet, kan altså karakteriseres ved hjælp af en af disse konceptualiseringsmodeller. Derudover kan yderligere karakteristika for de relevante studier identificeres. Studiedesign anbefales ofte som et element i afgrænsningen [13]. Men også kontekst (setting) og et tidsaspekt (timing) kan indarbejdes som yderligere elementer i det anvendte format [2, 3], f.eks. en udvidelse af konceptualiseringsmodellen PICO til PICOTS. Derudover kan inklusions- og eksklusionskriterierne tilføjes karakteristika, der knytter sig til de publikationer, der skal inkluderes (f.eks. publikationsår, sprog og publikationsstatus).

INFORMATIONSKILDER

Når forskningsspørgsmålet er defineret, er næste trin i planlægningen af den systematiske søgning at afklare, hvilke informationskilder der skal afsøges. Der findes omfattende retningslinjer for udarbejdelsen af systematiske review, og i dem alle anbefales brug af bibliografiske databaser i identifikationen af litteratur [14]. Emnet for den systematiske søgning, og således altså det specifikke forskningsspørgsmål, bør diktere, hvilke bibliografiske databaser der skal søges i. Cochrane Handbook angiver følgende som primære kilder til identifikation af trials: MEDLINE, Embase og Cochrane Library CENTRAL [13].

PubMed vil kunne anvendes som alternativ til MEDLINE, da MEDLINE er indeholdt i PubMed og således vil kunne søges der [15]. Der er dog stor forskel på dækning af publikationer på tværs af emner og over tid. I gennemsnit kan 71,9% af alle inkluderede publikationer i Cochranereview findes i PubMed, men det dækker over en meget stor spredning [16], og derfor bør flere databaser altid anvendes. I kvalitative systematiske review bør andre databaser overvejes [17], og foruden søgning i de fagspecifikke databaser kan det for visse emner give mening at søge i tværvidenskabelige databaser [13]. Blandt disse kan nævnes Scopus, Web of Science og Google Scholar, hvoraf den sidste dog er mindre egnet til systematiske søgninger [18].

Det kan desuden være hensigtsmæssigt at udvide sin litteratursøgning til grå litteratur, der bl.a. omfatter igangværende studier [13]. Grå litteratur henviser til litteratur, som publiceres af ikkekommercielle forlag og ikke er færdiggjort til offentliggørelse og omfatter bl.a. konferencebidrag, rapporter, specialer, afhandlinger og preprints [19]. Det anbefales at søge igangværende kliniske studier via kliniske forsøgsregistre f.eks. clinicaltrials.gov og WHO’s ICTRP [13]. Preprints (publikationer i en tidlig ikkefagfællebedømt version) kan bl.a. lokaliseres i de såkaldte preprintservere (bl.a. medRxiv.org, som dækker sundhedsvidenskab). Grå litteratur kan bidrage med bl.a. negative resultater, og således reducere publikationsbias [19]. Grå litteratur kan pga. dens forskellige former findes mange forskellige steder. Der findes imidlertid deciderede databaser med grå litteratur, herunder den sundhedsvidenskabelige Grey Matters [20].

Den til tider mangelfulde dækning af relevante emner i en enkelt database understreger netop relevansen af at søge i flere databaser. Samtidig er der dog ofte et tids- og budgetaspekt, når der udarbejdes systematiske litteratursøgninger [13], og man må således afveje antallet af inkluderede databaser og den tid, der er mulig at allokere til litteratursøgningen.

SØGESTRATEGIER

Det klart formulerede spørgsmål, som er beskrevet ved inklusions- og eksklusionskriterierne, skal derefter oversættes til en søgestrategi. Konceptualiseringsmodellen med eventuelle udvidelser (studiedesign, kontekst m.m.) udgør grundlaget for denne oversættelse [21]. Søgningens kvalitet afhænger dog af, at nogle elementer udelades, når søgestrategien udarbejdes. Der findes ikke egentlige modeller for denne oversættelse, men population kan anbefales som en del af søgestrategien, hvorimod udfald sjældnere kan anbefales [22]. For kvalitative review skal valg af elementer nøje overvejes.

Når de udvalgte elementer eller facetter fra konceptualiseringsmodellen skal danne udgangspunkt for en søgestrategi, skal de udfoldes først [23]. Forfattere bruger mange forskellige ord til at beskrive samme fænomen, og det skal der tages højde for i udviklingen af søgestrategien. For hvert begreb skal der identificeres synonymer, nærsynonymer og i nogle tilfælde antonymer. Til det arbejde kan det anbefales at bruge databasernes tesauri, som er en type ordbog, der består af et sæt af emneord, som er fastlagt efter både form og betydningsindhold, og hvis indbyrdes relationer er angivet. Ikke alle databaser har en, men PubMed/MEDLINE, Embase, Cinahl og PsycInfo er alle eksempler på databaser med tilgængelige sofistikerede tesauri. Ud over at finde inspiration til søgeord i databasernes tesauri, bør de også anvendes direkte i søgningerne, da det kan forbedre søgningernes kvalitet [22]. I PubMed bliver databasens tesaurus automatisk anvendt i søgningerne, hvis det er muligt. Men i alle øvrige databaser skal tesaurus søges mere manuelt. Orienter dig i databasen, så du ved, hvordan du søger i dens tesaurus. Ud over en anden tesaurus i Embase (Ovid) er der også mulighed for at anvende en lang række mere sofistikerede søgeteknikker [24].

Ønsker man at lade studiedesign indgå i søgestrategien kan det anbefales at anvende et søgefilter til identifikation af de relevante studier. En oversigt over søgefiltre er tilgængelig i The InterTASC Information Specialists’ Subgroup Search Filter Resource [25].

Når søgeordene skal sammensættes, bruges de såkaldte booleske operatorer: AND, OR og NOT, som er et sæt af forbindelsesmåder i logisk algebra. AND svarer til fællesmængde, OR til foreningsmængde og NOT til komplementærmængden, som bortskærer elementer. Generelt anbefales anvendelse af de to første operatorer, hvorimod brug af NOT bør undgås, da den ofte indebærer tab af relevante artikler [1].

Endelig vil den grundige og systematiske søgning kunne styrkes ved brug af andre søgestrategier, og særligt ved komplekse problemstillinger er det vigtigt at supplere med alternative tilgange såsom gennemgang af referencelister, citationssøgning, kædesøgning og håndsøgning [1, 26]. Relevante studiers referencelister kan gennemses for yderligere relevante studier, ligesom de relevante studier kan danne udgangspunkt for en citationssøgning. Scopus, Web of Science og Google Scholar er eksempler på databaser til citationssøgning. Kædesøgning sker med udgangspunkt i relevante studiers emneord, forfattere m.m. og kendes f.eks. i PubMed som »Similar articles«. Håndsøgning tager udgangspunkt i, at ikke alle studier kan søges i databaser pga. manglende eller mangelfuld registrering og indebærer en manuel gennemgang af tidsskrifter eller konferencer. De alternative tilgange kan bidrage til en mere fuldstændig afsøgning af litteraturen, men de er tidskrævende [27], og ikke nødvendigvis alle bør anvendes.

AFRAPPORTERING

En transparent og detaljeret afrapportering af den systematiske litteratursøgning er essentiel for at opnå reproducerbarhed [13], hvilket er gennemgående for en lang række vejledningsdokumenter udarbejdet af organisationer og institutioner som f.eks. Cochrane Collaboration, Campbell Collaboration, Joanna Briggs Institute og EUnetHTA [14]. Desværre afrapporteres systematiske litteratursøgninger sjældent tilstrækkeligt, heller ikke selvom de indgår i systematiske review udgivet i high impact-tidsskrifter [28].

I nye anbefalinger lægges der vægt på en mere omfattende afrapportering af litteratursøgningen, der omfatter alle søgte databaser og informationskilder, og ikke blot afrapportering fra en enkelt database som tidligere [29]. PRISMA-Search (PRISMA-S) Extension er dedikeret til afrapportering af søgestrategier i systematiske review [30]. Denne tjekliste indikerer vigtige elementer af litteratursøgningen, som bør afrapporteres(Tabel 3).

KONKLUSION

Planlægningsfasen har stor betydning for kvaliteten af den systematiske søgning. Planlægning sker med udgangspunkt i en protokol.

En afgrænsning af emnet foregår ved inklusions- og eksklusionskriterier og beskrives ved hjælp af en konceptualiseringsmodel, der tilpasses reviewtypen og derved forskningsspørgsmålet. Derudover kan f.eks. studiedesign, kontekst og et tidsaspekt tilføjes. Informationskilder vælges med udgangspunkt i emnet, men bør omfatte mere end en bibliografisk databaser og evt. grå litteratur. Derefter omsættes det til en søgestrategi, hvor konceptualiseringsmodellen oversættes, og dele udelades. Begreber skal udfoldes, og databasernes tesauri bør anvendes, hvis det er muligt. Eventuelle alternative søgestrategier kan overvejes.

Endelig skal en transparent og detaljeret afrapportering af den systematiske litteratursøgning udarbejdes.

KORRESPONDANCE: Tove Faber Frandsen. E-mail: t.faber@sdu.dk
ANTAGET: 10. november 2020
PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 28. december 2020
INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk
LITTERATUR: Findes i artiklen publiceret på Ugeskriftet.dk