Plantebaseret kost og type 2-diabetes

Type 2-diabetes (T2D) er i vækst og forbundet med alvorlige komplikationer som hjerte-kar-, nyre- og nervesygdom samt øget dødelighed. I Danmark var der i januar 2026 registreret 344.960 med T2D [1]. Sygdommen udgør en betydelig byrde for den enkelte og for sundhedssystemet. T2D udvikles gennem et samspil mellem kost, fysisk inaktivitet, miljø og genetik. Eftersom de officielle kostråd i Danmark er omlagt i en mere plantebaseret retning, er det derfor relevant at undersøge, om en plantebaseret kost kan anvendes i behandlingen af T2D.

Denne artikels formål er at gennemgå evidensen for en plantebaseret kost til behandling af T2D, diskutere mulige virkningsmekanismer og formulere klinisk anvendelige anbefalinger baseret på den eksisterende litteratur.

I artiklen henviser vi med plantebaseret kost til vegetarisk og vegansk kost, der udelukker henholdsvis kød eller alle animalske produkter. Fleksitarisk eller planterig kost er ikke inkluderet, da begreberne ikke har en klar definition. Omnivorisk kost indeholder både vegetabilske og animalske fødevarer.

Plantebaseret kost i kliniske og observationelle studier

RCT’er viser, at en plantebaseret kost kan forbedre glykæmisk kontrol hos personer med T2D. I et systematisk review og metaanalyse (SR/MA) af fem RCT’er fandt Guest et al. (2024) en gennemsnitlig forskel i HbA1c-niveau på –0,4% (95% KI: –0,59; –0,21%; n = 343) sv.t. ca. 4,4 mmol/mol (95% KI: –6,4; –2,3) ved plantebaseret kost sammenlignet med omnivorisk kost [2].

Flere deltagere på plantebaseret kost måtte reducere diabetesmedicin og udgik derfor af endelige målinger, hvilket kan have underestimeret den reelle effekt af kosten. I ét RCT reducerede 43% i den veganske gruppe deres diabetesmedicin mod 21% i kontrolgruppen, der fulgte daværende kostråd for diabetes [3]. Trods dette sås en større reduktion i HbA1c-niveau (–1,23% vs. –0,38%) (sv.t. ca. –13,44 vs. –4,15 mmol/mol) i den veganske gruppe.

Metaanalyser viser også lavere BMI hos personer med T2D, der fulgte en plantebaseret kost, sammenlignet med en omnivorisk kost [2, 4], hvorimod der ikke var nogen signifikant forskel i lavdensitetslipoprotein-kolesterolniveau [2]. Plantebaserede kostformer er associeret med forbedringer i lipidprofil og blodtryk i den brede befolkning [5, 6].

Generelt mangler der kohortestudier, der specifikt undersøger plantebaseret kost og komplikationer hos personer med T2D [2]. I den generelle befolkning viser kohorte- og tværsnitsstudier, at vegetariske kostmønstre er associeret med lavere BMI og en gunstigere lipidprofil [7]. I et SR/MA fandt Lee & Park (2017), at vegetarer havde 27% lavere risiko for at få T2D [8].

Samlet set indikerer evidensen fra RCT’er understøttet af observationelle studier, at plantebaseret kost kan forbedre glykæmisk kontrol og reducere behovet for diabetesmedicin hos personer med T2D. Derudover ses konsistente effekter på BMI og mere varierende effekter på blodtryk og lipidprofil. Dette understøtter anvendelsen af plantebaseret kost som en behandlingsstrategi ved T2D.

Virkningsmekanismer: kostens rolle i patogenesen ved type 2-diabetes

I håndteringen af T2D spiller kosten en central rolle. Dette afsnit præsenterer et plausibelt bud på de mekanismer, hvorigennem en plantebaseret kost kan have en gunstig indflydelse på T2D, baseret på evidens fra både personer med og uden T2D. Ved T2D ses et komplekst samspil mellem lipotoksicitet, inflammation, insulinresistens og nedsat β-cellefunktionsfaktorer, som kan påvirkes af kosten. Figur 1 illustrerer den mulige indflydelse af en plantebaseret kost på centrale patofysiologiske processer og kliniske opmærksomhedspunkter.

Kropsvægt har stærk indvirkning på glykæmisk kontrol hos personer med T2D. Overvægt, især øget mængde visceralt og ektopisk fedt, fremmer lipotoksicitet, lipidophobning i lever og muskel samt insulinresistens og inflammation [9, 10].

De RCT’er, der var inkluderet i Guest et al., var alle med ad libitum-indtag [2]. Da plantebaseret kost typisk har en lavere energitæthed, kan dette medføre vægttab. I et SR/MA af syv RCT’er (n = 269) fandt Austin et al. (2021), at plantebaserede kostformer reducerede kropsvægt signifikant sammenlignet med kontrolkost med animalske produkter blandt personer med T2D [4]. Nogle observationsstudier blandt den generelle befolkning antyder, at en plantebaseret kost også kan forbedre glukosemetabolismen uafhængigt af vægt. I Adventist Health Study-2 (n = 41.387) havde veganere lavest T2D-risiko, selv efter justering for BMI [11].

Leverens metaboliske status er ligeledes afgørende. Metabolisk dysfunktionsassocieret steatotisk leversygdom (MASLD) og T2D udvikles ofte parallelt og forstærker hinanden [12]. I et amerikansk kohortestudie havde vegetarer 53% lavere risiko for MASLD end ikkevegetarer [13]. I et RCT blandt overvægtige personer uden T2D reducerede en fedtfattig vegansk kost intrahepatocellulært fedt med 34% efter 16 uger sammenlignet med en kontrolkost med animalske produkter [10].

Reduktionen korrelerede med en forbedret insulinsensitivitet, hvilket understøtter kostens effekt på både leverfunktion og diabetesrisiko. Dog var der også et vægttab i interventionsgruppen.

Lipotoksicitet er forbundet med metabolisk dysfunktion, herunder inflammation og insulinresistens [9, 10]. Et højt indtag af mættet fedt og transfedt forstærker disse processer, mens plantebaseret kost med højt indhold af fibre, planteproteiner og bioaktive stoffer modvirker dem [9, 10, 14, 15]. I et tværsnitsstudie af raske mænd (n = 62) fandt Goff et al. (2005), at veganere havde lavere indhold af intramyocellulære lipider og højere homeostatic model assessment (HOMA)-B, men ikke HOMA-S, sammenlignet med omnivorer. Dette indikerer, at plantebaseret kost kan være forbundet med lavere fedtinfiltration i muskelvæv og en bevaret β-cellefunktion, hvilket understøtter dens potentielle rolle i at forbedre glukosekontrol [16]. Det er stadig uklart, hvor stor en rolle forskel i energiindtag spiller.

I et ældre studie af Anderson et al. af vægtstabile mænd med diabetes (1979) fandt man, at en planterig kost kunne ophøre insulinbehandling eller reducere insulindosen med op til 60% efter 14 dage, hvilket indikerer en virkning på insulinfølsomheden uafhængigt af vægttab [17]. Der er dog brug for studier, der undersøger effekten af plantebaseret kost, uafhængigt af vægttab.

En mulig forklaring på de positive virkninger af en plantebaseret kost uafhængigt af vægttab kan være det højere indtag af kostfibre, umættede fedtsyrer, planteproteiner og bioaktive stoffer. Kostfibre kan reducere det postprandiale glykæmiske respons og dæmpe inflammation, mens planteproteiner og bioaktive stoffer kan bidrage til forbedret insulinfølsomhed [14, 15]. Omvendt er indtag af rødt og forarbejdet kød associeret med øget risiko for T2D. Et SR/MA med 31 kohorter (n ≈ 2 mio.) viste en lineær stigning i risikoen for at udvikle T2D ved øget kødindtag [18], og et nyere biomarkørstudie viste, at hæmjern fra kød katalyserer oxidativt stress og forværrer glukosetolerance [19].

Tarmmikrobiotaen spiller sandsynligvis en vigtig rolle i glukose- og lipidmetabolismen. Systematiske reviews viser, at plantebaseret kost kan øge produktionen af kortkædede fedtsyrer, reducere lipopolysaccharidmedieret inflammation, øge forekomsten af gavnlige bakterier og nedsætte patogene bakterier [20, 21]. Omvendt ses dette ikke ved animalsk kost. Trimetylamin N-oxid (TMAO) er en metabolit koblet til inflammation og T2D-risiko [22]. Veganere har lavere TMAO-niveauer, hvilket menes at skyldes fravær af bakterier, der omdanner carnitin og kolin til TMAO [22].

Samlet set påvirker plantebaseret kost en række centrale mekanismer i T2D patogenesen, herunder insulinresistens, inflammation, lipotoksicitet, myosteatose og tarmmikrobiota, hvilket stemmer overens med de kliniske effekter set i interventionsstudier. Vi har opsummeret disse pointer i Figur 1.

Kliniske anbefalinger

T2D kræver regelmæssig opfølgning og behandling. Årskontrollen er et oplagt tidspunkt for at evaluere kostvaner og introducere plantebaseret kost som en del af behandlingsplanen.

I Figur 1 ses centrale opmærksomhedspunkter i årskontrollen.

Mange patienter er åbne over for at afprøve en plantebaseret kost, når formålet forklares, og kosten tilpasses den enkeltes livsstil og præferencer [23]. Undersøgelser viser, at efterlevelse og accept er sammenlignelig med konventionel diabeteskost [24]. En diæt kan være svær at fastholde på lang sigt, især hvis den medfører øget sult eller kræver kalorietælling. En plantebaseret kost tillader mere frihed i forhold til portionsstørrelser, da den har et lavere energiindhold.

Når en plantebaseret kost indgår som led i behandlingen, bør sundhedsprofessionelle understøtte patienten med evidensbaseret information, f.eks. i form af patientuddannelsesmateriale og henvisning til diætist. I samarbejde med Plantebaseret Videnscenter har vi udarbejdet en guide, der kan tjene til inspiration [25]. De grundlæggende principper bag plantebaseret ernæring med fokus på de fem fødevaregrupper frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter samt nødder, frø og olie er opsummeret i Tabel 1, og overholdes disse, er risikoen for ernæringsmæssige mangler lav. Tabel 2 giver overblik over næringsstoffer, der kan kræve ekstra opmærksomhed på en plantebaseret kost.

Der findes ikke evidensbaserede praktiske anbefalinger for overgang til plantebaseret kost ved diabetes. Med udgangspunkt i Fagligt Selskab af Kliniske Diætisters rammeplan for diætister [26], Diabetes and Nutrition Study Group/The European Association for the Study of Diabetes’ kostanbefalinger [9] og Fødevarestyrelsens officielle kostråd [28] foreslår vi følgende tilgang baseret på litteraturen og klinisk erfaring.

Patienter kan opleve hurtige fald i blodsukker, hvilket kan gøre det nødvendigt at reducere eller seponere diabetesmedicin, særligt insulin og sulfonylurinstof på grund af risiko for hypoglykæmi. Behandling med selektiv sodium-glukose-cotransporter 2-hæmmer og/eller glukagonlignende peptid 1-receptorantagonist bør ikke seponeres hos patienter med hjerte-kar- eller nyresygdom – heller ikke selv om behandlingsmålet for HbA1c-niveauet er opnået, da præparaterne har veldokumenteret organbeskyttende effekt. Det samme gælder lipidsænkende medicin ved høj kardiovaskulær risiko. Der kan ligeledes være behov for reduktion i blodtryksmedicin. HbA1c-niveau, lipidniveau, vægt og blodtryk monitoreres vanligt ved den årlige statuskontrol. Der kan dog ved kostomlægning i en periode være behov for lidt hyppigere kontrol. Vi henviser til Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Endokrinologisk Selskabs anbefalinger for medicinsk behandling ved T2D. B₁₂-vitaminmangel kan ses ved plantebaseret kost og kan forværres af metforminbehandling. Derfor anbefales rutinemæssig screening for B₁₂-mangel hos alle på en plantebaseret kost, især ved metforminbehandling [29]. Fødevarestyrelsen anbefaler alle, der spiser plantebaseret, at supplere med B₁₂. Et simpelt tilskud på 500-1.000 µg B₁₂ et par gange om ugen er som regel tilstrækkeligt [27]. Plantebaseret proteinmangel er ifølge et review fra 2019 overvurderet, så længe kosten er nogenlunde varieret [30].

Konklusion

På baggrund af eksisterende litteratur konkluderer vi, at en plantebaseret kost kan være en sikker strategi i behandlingen af T2D. Evidensen peger på, at plantebaseret kost kan forbedre blodsukkerkontrollen, reducere behovet for farmakologisk behandling og samtidig forbedre vægt, blodtryk og lipidprofil.

Overgang til plantebaseret kost kan medføre behov for opfølgning med henblik på medicinjustering, særligt ved insulin- eller sulfonylurinstofbehandling. Samtidig kan vejledning i kostsammensætning, herunder tilskud af B₁₂-vitamin, være relevant.

Der er sket et paradigmeskift, og plantebaseret kost anerkendes nu som en kostform, der kan anbefales i behandling og forebyggelse af flere kroniske sygdomme, herunder T2D. Dette understøttes af Fødevarestyrelsens kostråd og de europæiske kostråd til personer med T2D [9, 26].

Med denne artikel ønsker vi at bidrage til udbredelsen af eksisterende anbefalinger og styrke det sundhedsfaglige grundlag for at inddrage plantebaseret kost som en del af behandlingen.

Samlet set kan en plantebaseret kost udgøre en væsentlig del af den sundhedsfaglige indsats, idet den både kan bidrage til forebyggelse og behandling af sygdommen og samtidig understøtte en mere bæredygtig udvikling til gavn for både menneskers og planetens sundhed.