Plejetyngden af ældre danskere på plejehjem

Introduktion: En større andel af de ældre klarer sig i dag i egen bolig. En konsekvens kan være en øget plejetyngde på plejehjemmene med konsekvenser for pleje og normering. Formålet med dette studie var derfor at få en profil af plejehjemsbeboere anno 2004.

Materialer og metoder: I alt 441 beboere på 11 plejehjem i Dan-mark blev vurderet vha. minimum data set , et standardiseret værktøj, mht. bl.a. kognitiv funktionsevne, psykosocial trivsel, fysisk funktionsevne og problemer, kontinens, sygdomsdiagnoser, mund- og ernæringstilstand, medicinforbrug og behov for særlige behandlinger (fysioterapi, rehabilitering m.v.). Resultaterne fra et plejehjem blev sammenlignet med resultaterne fra en tilsvarende undersøgelse, der blev gennemført i 1992-1993 på samme plejehjem.

Resultater: Op mod to tredjedele af deltagerne havde nedsat kognitiv funktionsevne, og op mod halvdelen havde så nedsat fysisk funktionsevne, at de var totalt afhængige af hjælp. Ca. halvdelen fik dagligt antidepressiva og analgetika. Stort set ingen fik særlige behandlinger. Resultaterne af den sammenlignende undersøgelse tyder på, at den kognitive og fysiske funktionsevne var dårligere i 2004 end i 1992-1993. Der er en tendens til, at medicinforbruget er steget, mens andelen af beboere, der får rehabilitering, synes at være faldet.

Konklusion: Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at æl-dre på plejehjem i dag er præget af større plejebehov end ældre på plejehjem for ti år siden, hvilket har konsekvenser for pleje og normering.

I 1992-1993 deltog 66 ud af 75 københavnske plejehjem i ple-jehjemsundersøgelsen »Liv på plejehjem«, hvor man for første gang i Danmark brugte resident assessment instrument (RAI), et vurderingsinstrument, der er udviklet i USA. Ved hjælp af RAI får man en helhedsvurdering af plejehjemsbeboeren, og knytter man disse oplysninger sammen ved hjælp af et udløsersystem, får man derigennem en vejledning i handlemuligheder [1]. Da svarmulighederne er standardiserede, kan man drage sammenligninger mellem resultaterne fra personer over tid og mellem forskellige plejehjem.

I »Liv på plejehjem« benyttede man kernen i instrumentet minimum data set (MDS) som dataindsamlingsredskab. Formålet var at tegne en profil af københavnske plejehjemsbeboere, dvs. få en beskrivelse af de ældres helbred, funktionsniveau og trivsel [1, 2]. I alt 3.451 beboere (77,8%) fik udfyldt MDS. Efterfølgende er resultaterne benyttet til sammenligninger med plejehjemsbeboere i en række andre lande [3, 4].

Siden har man kun i et enkelt dansk studie beskæftiget sig med plejehjemsbeboeres funktionsniveau [5]. Undersøgelsen blev gennemført i 1995. Der er således begrænset viden om nutidens danske plejehjemsbeboere.

Formålet med dette studie var derfor dels at få en profil af plejehjemsbeboere anno 2004, dels at sammenligne resultaterne med profilen fra 1992-1993 fra et plejehjem. Hypotesen var, at når en større andel af de ældre klarer sig i egen bolig, øges plejetyngden på plejehjemmene med konsekvenser for pleje og normering.

Studiet er en del af undersøgelsen »Plejehjemsbeboeres ernæringstilstand - forebyggelse af funktionstab«, der er gennemført af Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet.

Materiale og metoder
Deltagere i 2004

Elleve plejehjem, hvor man tidligere havde vist interesse for ernæring og/eller arbejdede med RAI/MDS i forvejen, blev kontaktet med henblik på deltagelse. Af de 11 plejehjem havde et deltaget i »Liv på plejehjem«-undersøgelsen. Efter accept fra ledelsen blev hver enkelt beboer anmodet om at medvirke skriftligt og mundtligt. Det eneste eksklusionskriterium var ønske om ikke at deltage.

Minimum data set-profil i 2004

De områder, som vurderes i MDS, er persondata og baggrund, kognitiv funktionsevne og kommunikation, hørelse og synsfunktion, sindsstemning og adfærd, psykosocial trivsel, fysisk funktionsevne og problemer, kontinens, sygdomsdiagnoser, helbredsproblemer, mund- og ernæringstilstand, mundhule/ tandstatus, hudens tilstand, aktivitetsmønster, medicinforbrug og behov for særlige behandlinger (fysioterapi, øvelser ved plejepersonalet m.v.). Til MDS hører en manual med vejledning for hver sektion, definitioner og eksempler.

Vurderingen omfatter de seneste syv dage, hvis andet ikke er anført, og i manualen lægges der stor vægt på, at det drejer sig om hele døgnet, og at samtlige personalegrupper, som den pågældende beboer er i kontakt med, skal høres.

Ud fra besvarelserne af variabler i MDS kan der konstrueres overordnede skalaer vedrørende bl.a. socialt engagement, kognitiv funktion (CPS), almindelig daglig levevis (ADL) og body mass index (BMI). I denne undersøgelse er det valgt kun at benytte BMI.

MDS-vurderingerne blev udført af en projektsygeplejerske i tæt samarbejde med det plejepersonale, der stod beboeren nærmest, og (hvis muligt) beboeren selv.

Dataindsamlingen skete i perioden maj-november 2004.

Statistik

For at få et billede af (ændringer i) plejehjemsbeboeres »tyngde« blev udvalgte data fra profilen (kognitiv funktionsevne, psykosocial trivsel, fysisk funktionsevne, kontinens, sygdomsdiagnoser og helbredsproblemer, mund- og ernæringstilstand, medicinforbrug og behov for særlige behandlinger) fra det ene plejehjem, der medvirkede i begge undersø-gelser (2004 og 1992-1993) sammenlignet ved hjælp af χ2-test. χ2-test blev ligeledes benyttet til at undersøge, om der var homogenitet mellem de to populationer for forskellige respons-variable, hvor data var tilgængelige i [2] (dvs. køn, deltagelse i planlagte initiativer, urininkontinens samt Alzheimers demens og anden demens). En p-værdi < 0,05 blev anset for at være signifikant. Resultaterne er præsenteret som antal (%) og gennemsnit.

Resultater
Deltagere

Alle 11 plejehjem accepterede invitationen til at deltage. De 11 plejehjem fordelte sig med et fra Jylland, et fra Fyn og ni fra Sjælland (heraf et fra København). I alt 441 (98%) af 451 beboere ønskede at medvirke. Otte beboere sagde nej, en var på ferie, og en var indlagt.

Deltagerne i hhv. 2004 og 1992-1993 havde samme karakteristika, jf. Tabel 1. De gennemførte test for homogenitet viste endvidere, at de to populationer er sammenlignelige på de udvalgte responsvariable (data ikke vist).

Minimum data set

Data fra udvalgte dele af profilen 2004 fremgår af Tabel 2.

Op mod to tredjedele af deltagerne havde nedsat kognitiv funktionsevne, og op mod halvdelen havde så nedsat fysisk funktionsevne, at de var totalt afhængige af hjælp. 16% havde BMI < 18,5 (dvs. var undervægtige). Ca. halvdelen fik dagligt analgetika og antidepressiva. Stort set ingen fik særlige behandlinger. Over halvdelen deltog gerne i planlagte initiativer.

Resultaterne af den sammenlignende undersøgelse(Tabel 3) tyder på, at den kognitive og fysiske funktionsevne var dårligere i 2004 end i 1992-1993. Der var en tendens til, at medicinforbruget steg, mens andelen af beboere, der fik rehabilitering synes at være faldet.

Diskussion

Resultaterne viser, at en høj andel af de ældre på plejehjem havde nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne. Resultaterne af den sammenlignende undersøgelse tyder på, at beboerne på en række områder er blevet dårligere i 2004 end i 1992-1993 (Tabel 3).

Selv om de to populationer ikke umiddelbart er sammenlignelige, genfindes den samme tendens, når der kigges på resultaterne af den samlede undersøgelse »Liv på plejehjem«. I 1992-1993 havde en lavere andel nedsat kognitiv funktionsevne, og færre havde så nedsat fysisk funktionsevne, at de var totalt afhængige af hjælp, end i 2004. Godt 10% af beboerne fik dengang antidepressiva dagligt, og 10% havde diagnosen depression. 13% fik fysioterapi, og helt op mod hver fjerde fik særlige behandlinger. Godt halvdelen deltog gerne i planlagte aktiviteter. Andelen, der var undervægtige i 1992-1993, var den samme som i 2004 [2].

Der findes ikke nogen nyere danske undersøgelser af plejehjemsbeboeres helbred, funktionsniveau og trivsel.

Den generelle tendens er, at antallet af plejehjemspladser og beskyttede boliger er faldet fra 1993 til 2002, samtidig med at der er etableret flere ældreboliger [6]. Det kunne give en formodning om, at ældre på plejehjem i dag er mere »plejekrævende« end ældre på plejehjem for ti år siden. Det bekræfter undersøgelsens resultater.

Undersøgelser fra andre lande viser ligeledes, at der også her er sket en øgning i andelen af beboere med nedsat kognitiv og fysisk funktionsevne [7, 8]. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser. Lewinter [9] konkluderer dog, at der i Danmark er sket en polarisering af hjælpen til de svageste ældre, således at en mindre gruppe på plejehjem nu får mere hjælp, mens ældre i hjemmepleje får mindre.

En naturlig forklaring kunne være, at gennemsnitsalderen hos nutidens plejehjemsbeboere er højere end tidligere [10]. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet her (Tabel 1).

I den seneste tid har der været en del skriveri om medicinforbruget på danske plejehjem. Årsagen er den stigning, der er set i forbruget af anxiolytika, antidepressiva og antipsykotika [11, 12]. En stigning, der bekræftes af resultaterne i denne undersøgelse.

Allerede i »Liv på plejehjem«-undersøgelsen blev der sat fokus på det problematiske i, at der blev givet meget medicin af ovennævnte type, hvilket, man mente, burde begrænses, især når det gjaldt demente beboere [2].

I den seneste tid har der også været debat om træningstilbuddene på plejehjem. En undersøgelse fra 61 plejehjem i Vestsjællands Amt viser, at ca. 14% af beboerne får fysisk træning [13]. Det stemmer godt overens med resultaterne fra herværende undersøgelse (Tabel 2). I betragtning af den øgning, der er sket i andelen af beboere med hhv. nedsat kognitiv og nedsat fysisk funktionsevne, er det dog tankevækkende, at andelen, der får fysioterapi, synes at være uforandret fra 1992-1993. Urovækkende er det, at stort set ingen tilbydes øvelser ved personalet i dagligdagen (Tabel 2). Det samme var indtrykket ved undersøgelsen fra Vestsjællands Amt [13].

Tabel 1 viser, at de to populationer havde samme karakteristika mht. alder, køn og tid på plejehjem. Endvidere bekræfter de gennemførte homogenitetstest, at plejehjemmene er sammenlignelige på de udvalgte responsvariable. Selv om de standardiserede svarmuligheder i MDS muliggør en sammenligning af to populationer, uafhængigt af den tilbudte ældreservice [5], havde det været helt ideelt, hvis undersøgelsen ligesom undersøgelsen i 1992-1993 udelukkende havde omfattet københavnske plejehjem. Det var ikke muligt i praksis. De sammenlignende undersøgelser er derfor kun foretaget på det ene plejehjem, der har medvirket i begge undersøgelser.

Der er mange myter om plejehjem, og de er næsten alle negative. Mange forestiller sig, at meget gamle mennesker sidder eller ligger uden at foretage sig noget [2]. Det var og er dog langtfra tilfældet. Blandt andet synes der at være sket en stigning i andelen af beboerne, der gerne vil deltage i forskellige aktiviteter. En stigning, der er sket på trods af den højere forekomst af dårlig fysisk og kognitiv funktionsevne, og som må kunne tilskrives en aktiv indsats fra plejepersonalet [3].

Selv om de to populationer ikke er umiddelbart sammenlignelige, tyder resultaterne af denne undersøgelse dog alligevel på, at Sørensen et al's vurdering i 2000 holdt stik. De vurderede, at det stigende antal ældre i befolkningen, der skulle konkurrere om et evt. faldende antal plejehjemspladser, ville betyde en stigning i plejetyngden [5].

Anne Marie Beck, Fødevareinstituttet ved DTU, Mørkhøj Bygade 1 9, DK-2860 Søborg. E-mail: ambe@food.dtu.dk

Antaget: 29. maj 2007

Interessekonflikter: Ingen

Taksigelser: Tak til beboere, pårørende og personale på de deltagende plejehjem samt de deltagende projektsygeplejersker. Tak til VELUX FONDEN og Helsefonden (j.nr. 2003B036) for økonomisk støtte.