Medicinsk Nyhed
Præterm fødsel som risikofaktor for moderens langtidsmortalitet
Foto: Colourbox
24. sep. 2020
2 min.
Omkring 11 procent af alle fødsler på verdensplan finder sted før 37. gestationsuge, som er definitionen på en præterm fødsel. Tidligere studier har antydet, at præmatur fødsel ikke kun er associeret til en øget risiko for barnet, men også for moderen, og har vist, at kvinder, som føder for tidligt, har en ophobning af kardiovaskulære sygdomme senere i livet, men generelt er langtidsoverlevelsen hos kvinder, som føder prætermt, ikke velbeskrevet. Nyt svensk registerstudie, som omfatter over to millioner kvinder, som fødte i perioden 1973-2015, har undersøgt overlevelsen hos de kvinder, som fødte prætermt. Forfatterne finder, at kvinderne havde en ca. 1,7 gange højere risiko for at dø inden for ti år efter fødslen. Efter 10-19 år og 20-44 år var risikoen øget 1,5 og 1,4 gange sammenlignet med kvinder, som fødte efter 37. gestationsuge. Studiet fandt en dosis-respons-sammenhæng: For eksempel var risikoen for at dø 2,2 gange højere hos dem, som fødte ekstremt præmaturt (det vil sige i 22.-27. gestationsuge), og 1,5 gange højere blandt de kvinder, som fødte i 34.-36. gestationsuge.
Professor Lone Krebs, Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, og Københavns Universitet, kommenterer: »I Danmark er hyppigheden af præterm fødsel omkring 6% og således lavere end på verdensplan. Både præterm fødsel og øget dødelighed som følge af kardiovaskulær/metabolisk sygdom og cancer er tæt relateret til livsstils- og socioøkonomiske faktorer, herunder rygning. Selvom der i studiet anvendes avanceret statistik til at justere data, kan det, som forfatterne selv er inde på, ikke kan udelukkes, at sammenhængen reelt skyldes manglende mulighed for at justere for ikkeerkendte og uoplyste risikofaktorer (residual konfounding). Årsagerne til præterm fødsel er mangfoldige og i vid udstrækning ukendte. En hypotese er, at inflammatoriske mekanismer spiller en rolle både for forekomsten af den præterme fødsel og kroniske sygdomme og cancer senere i livet. Forfatterne nævner også D-vitaminmangel som en mulig forklaring. Der er således god grund til fortsat at forske i, hvordan man kan undgå præterm fødsel. Desuden bør kvinder, som har født prætermt, vejledes i betydningen af kost og livstilsfaktorer for deres helbred og tilbydes opsporing og behandling af kroniske sygdomme. Studiet bidrager til vores viden om, at graviditeten udgør et unikt vindue til at forudsige sygdom senere i livet«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen.