Prevalence and prognostic impact of diabetes mellitus and obesity in patients with chronic heart failure – relation to biomarkers of endothelial function, inflammation and adipose tissue

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Kardiologisk-Endokrinologisk Klinik E, H:S Frederiksberg Hospital.

Formålene med ph.d.-studiet var at undersøge forekomsten og den prognostiske betydning af diabetes mellitus hos patienter med kronisk hjertesvigt, herunder at undersøge om diabetes har betydning for endotelfunktion målt ved forskellige biomarkører for inflammation og endoteldysfunktion hos disse patienter. Derudover, at undersøge den prognostiske betydning af BMI hos patienter med kronisk hjertesvigt, samt at undersøge relationen med adipocytokinet adiponektin, samt en kendt risikomarkør ved hjertesvigt N-terminal pro brain - natriuretisk peptid (NT-proBNP).

Ph.d.-projektet er et klinisk prospektivt studie af 195 patienter med kronisk hjertesvigt, samt 116 raske aldersmatchede kontrolpersoner. Deltagerne gennemgik et undersøgelsesprogram der inkluderede faste blodprøver, ekkokardiografi og klinisk objektiv undersøgelse. Patienterne med hjertesvigt blev fulgt med hensyn til død og hospitalsindlæggelser, under diagnoserne forværring af hjertesvigt og nye kardiovaskulære hændelser. Den mediane observationsperiode var 2,6 år.

Forekomsten af diabetes var høj, idet hver fjerde patient fik diagnosen diabetes mellitus efter screening med dobbelte målinger af fasteblodsukker. Diabetes var ikke i sig selv en risikofaktor, men dårlig metabolisk regulation havde en mulig prognostisk betydning hos disse patienter. Biomarkører for endoteldysfunktion var markant forhøjet hos diabetikere, men ikke hos ikkediabetikere med hjertesvigt, sammenlignet med raske kontrolpersoner, og en mulig prognostisk betydning blev påvist hos diabetikere med hjertesvigt.

Højt BMI svarende til overvægt og fedme ved baseline var associeret med en bedre prognose end normalt BMI hos vores patienter med kronisk hjertesvigt. Et relativt lavt NT-proBNP-niveau hos de overvægtige og adipøse hjertesvigtspatienter indikerer, at disse patienter kan være på et tidligere stadie af hjertesvigtssygdommen ved henvisning til klinikken. Højt adiponektinniveau var en stærk risikofaktor for død, uafhængig af BMI. Det er kendt, at plasma-adiponektinniveauet stiger ved vægttab, dette adipocytokin er en potentiel ny biomarkør for kardial kakeksi hos patienter med kronisk hjertesvigt.