Skip to main content

Prevalence of cryptorchidism and hypospadias - 1072 Danish boys followed from birth to three years of age

Læge Kirsten Arntz Boisen: Forf.s adresse: Brumleby 147, DK-2100 København Ø. E-mail: boisen@dadlnet.dk Forsvaret finder sted den 6. juni 2005, kl. 14.00, Teilum-bygningen, Auditorium A, Frederik V's Vej 11, København. Bedømmere: Birthe Høgh, Cai Frimodt-Møller og professor Henrik Møller , E ngland. Vejledere: Niels E. Skakkebæk og Katharina M. Main .

31. okt. 2005
2 min.

Denne ph.d.-afhandling er udarbejdet under min ansættelse på H:S Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Der er tale om et prospektivt kohortestudie, omfattende 1.073 danske drenge (født i København i 1997-2001), rekrutteret prænatalt og fulgt i tre år. Studiets formål var at undersøge prævalensen og spontanforløbet af kryptorkisme og hypospadi i Danmark. Studiet var koordineret med et lignende finsk kohortestudie.

Vi fandt en overraskende høj fødselsprævalens af kryptorkisme (9,0% (95% CI: 7,3-10,9)) og hypospadi (1,03% (95% CI: 0,51-1,83)). Begge tilstande var fire gange hyppigere end i Finland, hvor den tilsvarende forekomst var hhv. 2,4% (p< 0,0001) og 0,27% (p=0,012). Forekomsten af kryptorkisme var tillige signifikant højere end i et dansk kohortestudie fra 1950'erne (p=0,001). Vi diagnosticerede yderligere tilfælde af mild hypospadi, efterhånden som den fysiologiske phimosis svandt. I treårsalderen var hypospadi diagnosticeret hos i alt 4,51% (95% CI: 3,18-6,19). Drenge med genitale misdannelser viste tegn på påvirket intrauterin vækst. Det er dog uafklaret, hvorvidt dette afspejler en kausal sammenhæng eller er udtryk for fælles patogenetiske faktorer. Drenge med genitale misdannelser havde højere niveauer af FSH samt højere FSH/inhibin B-ratio tydende på en mild grad af primær testisdysfunktion.

De observerede forskelle mellem Danmark og Finland og den tilsyneladende stigende forekomst af kryptorkisme i Danmark svarer til observationer vedrørende testikelkræft og sædkvalitet. Baggrunden for de regionale forskelle er ikke klarlagt, men associationer tidsmæssigt og geografisk peger på mulige ætiologiske og patogenetiske forbindelser og understøtter hypotesen om et Testikulært Dysgenese Syndrom (TDS).