Prevention of suicide and attempted suicide in Denmark. Epidemiological studies of suicide and intervention studies in selected risk groups

Doktorafhandlingen indeholder ti artikler og en sammenfattende oversigt.

På baggrund af gennemgang af tilgængeligheden af farlige selvmordsmetoder og selvmordsdødelighed konkluderes, at der er klar indikation for at begrænse adgangen til farlige selvmordsmetoder.

Artikel I omhandler udviklingen i selvmordshyppighed og selvmordsmetoder sammenholdt med tilgængeligheden af selvmordsmetoder. Faldet i selvmordsdødeligeden, specielt ved forgiftning, kan formentligt fortrinsvist tilskrives mindre tilgængelighed af barbiturater, dextropropoxyphen og karbonmonooxid i husholdnings- og udstødningsgas.

Artikel II omhandler dødeligheden og selvmordsdødeligheden hos hjemløse på herberger og forsorgshjem i København. Selvmordsdødeligheden var forhøjet med en faktor seks. Artikel III og IV omhandler selvmordsdødeligheden ved psykisk sygdom og er registerbaserede nested case-kontrolundersøgelser. Selvmordshyppigheden var størst umiddelbart efter indlæggelse og umiddelbart efter udskrivelse. For både mandlige og kvindelige patienter med skizofreni gjaldt det, at der havde været et fald i selvmordshyppigheden i perioden 1981-1997. Artikel V og VI er baseret på et randomiseret klinisk forsøg, der belyser effekten af integreret behandling (OPUS) i forhold til standardbehandling blandt 547 unge patienter med debuterende lidelse i skizofrenispektret. Der fandtes ikke forskel på hyppigheden af selvmordsforsøg eller selvmordstanker, men håbløshed rapporteredes i signifikant mindre grad hos patienterne i integreret behandling. Der var et selvmord blandt de OPUS-behandlede fire i standardbehandlingen i løbet af den toårige opfølgningsperiode.

Artikel VII er en tiårs opfølgningsundersøgelse af 974 personer, der i løbet af 1980 blev behandlet på grund af selvforgiftning. Selvmordshyppigheden var 30 gange så stor som i baggrundsbefolkningen. Artikel VIII belyser klientellet i Psykiatrisk Udrykningstjeneste. I 39 procent af opkaldene vurderedes patienten at være til fare for sig selv. Selvmordsdødeligheden var ca. 30 gange større end i baggrundsbefolkningen. I artikel IX identificeredes 9.600 journaler ved brug af udvalgte diagnostiske koder, og man fandt, at der i 317 tilfælde var tale om selvmordsforsøg. Artikel X er en quasi-eksperimentel undersøgelse af effekten af Center for Forebyggelse af Selvmord i København. Der indgik i alt 362 patienter, som søgte behandling på Center for Selvmordsforebyggelse, og 39 patienter i sammenligningsgruppen. Interventionsgruppen opnåede signifikant bedre kliniske resultater på depression og håbløshed og havde færre selvmordsforsøg i løbet af det første år.