Prisen for diabetes

Diabetes som sygdom trækker mange udgifter. Diagnostik og behandling, sygdomsbelastning og tilstødende komplikationer, arbejdsfravær osv. Et studie har forsøgt at sætte tal på udgifterne, som på globalt plan er voldsomme. Og udgifterne er ikke spredt ens ud mellem lande.

Professor Jakob Kjellberg, VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kommenterer: »496.000.000.000.000.000.000 kr. til diabetes over de næste 30 år – eller 0,22% af det årlige BNP. Størrelsen på et tal kan fremstå meget forskellig, alt efter hvordan det afrapporteres. 0,22% af det danske BNP svarer til ca. 6 mia. kr. årligt. Sundhedsstyrelsen opgør i ,Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme’ ekstraomkostningerne ved type 2-diabetes til ca. 8 mia. kr. årligt: 2022. Diabetesforeningen publicerede i 2026, at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved diabetes udgjorde 13,3 mia. kr. : Mairey et al. Sygdomsbyrden for personer med henholdsvis type 1- og type 2-diabetes i 2023. Syddansk Universitet, 2026, Dette er en væsentlig reduktion fra deres estimat fra 2015 på 31,8 mia. kr. At studier finder meget forskellige omkostningsniveauer på tværs af lande skyldes i høj grad, at sygdomsbyrden kan opgøres på forskellige måder – særligt for patientgrupper med flere samtidige sygdomme, som det typisk er tilfældet ved type 2-diabetes. Selv om meget store tal kan virke fascinerende, er det i praksis begrænset, hvad denne type opgørelser kan bruges til. Fokus bør i højere grad være på, hvad man konkret kan gøre ved sygdomsbyrden. At noget er dyrt betyder ikke nødvendigvis, at løsningen er at tilføre området flere midler – medmindre der foreligger solid evidens for, at det faktisk reducerer de samlede omkostninger. Ellers risikerer øgede investeringer blot at øge den økonomiske sygdomsbyrde«. 

Chen S, Cao Z, Chen W, et al. The global macroeconomic burden of diabetes mellitus. Nat Med. 2026;32(1):126-138. https://doi.org/10.1038/s41591-025-04027-5

Interessekonflikter ingen