Professorerne indtager kandidatgangen på Rigshospitalet

På et loppemarked (ca. år 2004) blev der fundet en tegning af fire prominente professorer, som i 1910 flyttede fra det nedslidte kongelige Frederiks Hospital (fra 1757) i Bredgade (nu Designmuseum Danmark) til Rigshospitalet, der lå i nærmest landlige omgivelser på Blegdamsvej. Tegningen er af Christian Lottrup-Andersen (1877-1959), der var turnuskandidat 1910-1911 og dermed med til flytningen. Han fik en øjenklinik i København og blev dr.med. [1]. Foruden at passe sin klinik i København morede det ham at tegne, og her gengiver vi tegningen af professorerne.

Censuren blev ophævet med grundloven i 1849, og dermed var der mulighed for at karikere høj som lav, ofte med et glimt i øjet. Kendt er Corsaren (1840-1855), som bl.a. bragte en tegning af Søren Kirkegaard. Også ugebladet Klods-Hans (1899-1926) spillede en rolle, og siden har karikaturer af specielt politikere været et fast inventar i aviser med respekt for sig selv. Op mod jul bliver satiriske tekster og tegninger samlet Blæksprutten (1880-2014) og i Svikmøllen (fra 1914). Karikaturtegninger af læger blev bragt i Bugpressen (1919-1967), der var skrevet og tegnet af eksamensholdet i København. Bladet finansierede en middag med ledsager før den afsluttende eksamen, hvor professorerne var inviteret. Sjofle tegninger og vitser samt karikaturer af professorerne var kriterier for succes, og skuffet var de, som ikke var inkluderet.

Tegningen (Figur 1) er fra 1911 og illustrerer fire personer, der spiller billard på Rigshospitalets kandidatgang. Personerne er fra venstre kirurg Niels Thorkild Rovsing (1862-1927), afd. C, mediciner Knud Helge Faber (1862-1956), afd. B, kirurg Oscar Thorvald Bloch (1847-1926), der var teoretisk professor, og mediciner Hans Christian Joachim Gram (1853-1938), afd. A. De står omkring bordet symbolsk forsynet med fire store skakkonger.

Rovsing ses i »idrætstøj« med krøllet hår og stort overskæg. Han læner sig sikkert over bordet med hævet højre ben, og kuglen er på kurs mod hullet. Han udstråler overskud, som forstærkes af hans »balletsko« med hestesporer, og dominerer hele venstre halvdel af billedet. Et militært indslag kunne være hans »viklers« fra ankel til knæ.

De tre andre skildres med reserveret holdning i kitler, der er tilknappede, og i mørke bukser. Faber med rank ryg – som en slags dommer. Den ældste, Bloch, bøjer sig for at vurdere kuglen og Rovsings bevægelser. Gram er isoleret i højre side med monokel og med et smil, som antyder, at han ved, hvad hans næste træk skal være. Mange holdt fast i gule kortskaftede knapstøvler, som Gram har på, og i en mode med at krænge bukserne op.

Ved overflytning til Rigshospitalet beholdt afdelingerne betegnelserne, hvor A og B er de medicinske afdelinger og C og D de kirurgiske afdelinger. De kirurgiske afdelinger var præget af at behandle knogletuberkulose, mavesår især hos kvinder og blindtarmsbetændelse. De medicinske afdelinger var præget af patienter med tyfus (feber, mavesmerter, diarré) og tuberkulose.

Der var dengang en del kontroverser mellem medicin og kirurgi og ikke mindst i forholdet til direktionen. Specielt udspandt der sig en »krig« mellem Rosing og Faber om mavesårs- og »gastrocoloptosens« behandling (»abnorm« nedsynkning af organer). For at give et indtryk af personlighederne skal de omtales kort.

Niels Thorkild Rovsing (1862-1927)

»Solguden« eller »Solen på afd. C« (Figur 2) forsvarede sin disputats i 1889 »Om blærebetændelsernes ætiologi, patogenese og behandling« [2, 3]. Rovsing blev professor i »teoretisk« operativ kirurgi i 1899, men byttede med Oscar Bloch i 1904, hvor han overtog professoratet i klinisk kirurgi og blev overkirurg på afd. C. Rovsing havde en enorm arbejdskraft og var videnskabeligt aktiv. Han havde også en stor privatklinik med ca. 40 senge, som han passede fra tre-firetiden [3]. Aftenen gik med at skrive, og ofte gik han natstuegang ved et-totiden. Professorerne boede dengang på hospitalets område, så de hurtigt kunne tilkaldes.

Rovsing var universitetets rektor 1919-1920, hvor han oprettede den første »betalingsregens«, Studentergården ved Tagensvej i 1923. På den tid betalte studenterne ikke husleje på kollegier som Regensen, da de var oprettet for at støtte trængende. Først i 1983 blev der indført husleje.

Rovsing var også undervisningsmininister i 1920 (ministeriet O. Liebe), da Christian 10. afskedigede ministeriet Zahle, idet han som Rovsing kæmpede for, at Rovsings fødeby Flensborg skulle være dansk, men afstemning blev fulgt.

Thorkild Rovsing rejste ofte [6] og blev bl.a. kendt for Rovsings symptom ved blindtarmsbetændelse med indirekte ømhed på McBurneys punkt ved tryk på nederste venstre del af abdomen. Rovsings navn blev også kendt for dekortikering ved polycystiske nyresygdom. Han har lagt navn til et syndrom med kvalme, opkastning og abdominale smerter forværret ved hyperekstension betinget af hesteskonyre. Han foreslog, at de to nyrer blev adskilt. Yderligere er Rovsing kendt for ekstirpation af blæren og implantation af ureter i længederegionen. I 1918 opererede han en 18-årig kvinde med dobbelt kønsanlæg, og hendes karakter nærmede sig det mandlige. Formentlig som den første fjernede Rovsing de to testikler [3]. To år efter var hendes mandlige fremtoning forsvundet, og hun kom til at føle sig som kvinde [3, 4].

Rovsing fik i 1925 hjertesvigt [3, 4] og trak sig som professor og overkirurg i 1926 og flyttede til sin klinik. Kort efter fik han larynxcancer, der blev opereret og strålebehandlet, som han havde indført i Danmark [3]. Året efter døde han, og en gade mellem Lyngbyvej og Tagensvej blev opkaldt efter ham.

Knud Helge Faber (1862-1956)

»Store Knud« (Figur 3) med en hentydning til den tusind år ældre danske konge blev i 1890 assistent ved det nyoprettede bakteriologiske laboratorium og disputerede »Om tetanus som infektionssygdom« i 1890 [5]. Han blev i 1896, kun 33 år gammel, professor og overmedicus ved afd. B, hvor han interesserede sig for fordøjelsesorganernes patologi, samtidig med at han gjorde en indsats for tuberkulosebekæmpelse og studerede blodmangeltilstande, sukkersyge og lever- og nervelidelser. Knud Faber havde øje for, at det var kliniske læger, han skulle uddanne, og skelnede mellem det væsentlige og det, der mest havde teoretisk interesse [5].

»Fabers forelæsninger blev holdt i det store amfiteatralske auditorium, der altid var fyldt, når han forelæste. Først og fremmest af studenter, men også af læger fra andre afdelinger eller ude fra byen. Forelæsningerne begyndte med en ceremoni bestemt af stillingen i hierarkiet. Først kom praktikanterne, derpå tre turnuslæger, så kom 2. reservelægen og efter ham 1. reservelægen og til sidst professoren ledsaget af plejemor, frøken Rønne. Så snart Faber havde stillet sig bag katederet, blev der stille i auditoriet …« [6].

Faber fik indført »Kanibalkøkkenet« i 1917, så de studerende kunne få et nærende måltid, og det bestod indtil 1967. Han støttede også studenterrådet og studenteridrætten. I 1919 gik han i brechen for et jysk universitet, hvor Aarhus blev valgt i 1925. Faber var desuden skaber af Sundhedsstyrelsen, og i 1930 rejste han til Kina for at rådgive om planlægningen af lægeuddannelsen. 1902-1932 var han medlem af konsistorium og 1916-1917 universitetets rektor [5].

Fabers navn var kendt for anaemia acylica simplex (jernmangelanæmi med nedsat syreproduktion) og for »Fabers prøvemåltid«. Efter en given tid kunne ventriklen tømmes for at vurdere, hvor meget der var tilbage.

Oscar Thorvald Bloch (1847-1926)

Oscar Bloch blev dr.med. 1879 med »Om nogle Former af acut suppurativ Betændelse i de lange Rørknogler hos unge Individer (acut infectiøs Osteo-Lymphangitis)« [7]. Bloch havde mødt Joseph Lister (1827-1912) i København og var den første, der i 1867 beskrev den kirurgiske antiseptik med karbolsyre i Danmark. Han vandt anerkendelse for den »Blochske metode« til opbevaring af sterile objekter, der bestod af to lag papir. Det yderste lag kunne fjernes usterilt, hvorefter den »sterile« operatør kunne tage den indvendige pakke. Hans navn var også knyttet til en operation for tyktarmskræft [7].

Bloch blev i 1886 overkirurg ved afd. C, professor extraordinarius 1897 og ordinarius i 1899. I 1904 overtog han professoratet i teoretisk operativ kirurgi, som han beklædte indtil 1913. Hans forelæsninger var pædagogiske med anekdoter og med en ofte selvironisk pointe: »Stort skilt – lille læge! Lille skilt – stor læge! Selv har jeg ikke noget skilt«. Eller: »Søg at blive kirurg – nøjes ikke med at blive operatør!« [8].

Han var også kendt for sin litterære produktion, bl.a. »Om døden – en almenfattelig fremstilling«, bind I-II (1903 genoptrykt sidst i 2020, og den findes også som e-bog). Bloch omtaler, at den dødskamp, som ofte er litterært beskrevet, sjældent forekommer. Han var fra 1892 livlæge for kronprins og senere Frederik 8. til dennes død i 1912 samt livlæge for enkedronning Louise, som frygtede døden, og det er til hende, at bogen er skrevet.

Hans Christian Joachim Gram (1853-1938)

Gram (Figur 4) fik i 1883 doktorgraden på »Undersøgelser over de røde blodlegemers størrelse hos mennesket – et bidrag til blodets normale og patologiske anatomi« [9, 10]. Efter en studierejse offentliggjorde han 1884 en metode til farvning af bakterier, der har gjort hans navn ikonisk ved at skelne mellem de gramnegative og grampositive. I 1891 blev Gram udnævnt til professor i farmakologi, og i 1892 blev han overmedikus ved afd. A. I 1900 byttede han lærestolen i farmakologi med et professorat i medicin, hvilket han varetog indtil 1924.

Gram passede også en privatpraksis og var formand for Rigshospitalets lægeråd indtil sin afsked. Desuden var han efor for Borchs Kollegium [9, 10].

Konklusion

Karikaturtegninger kan fremhæve personens særkende på en pæn, men også komisk måde og gengive særlige træk. Karikaturtegningen af de fire prominente professorer fra overgangsperioden fra Det Kgl. Frederiks Hospital til Rigshospitalet i 1910 viser den dominerende kirurg Niels Thorkild Rovsing, den reserverede, men organisatorisk indsigtsfulde mediciner Knud Helge Faber i midten, den reflekterende kirurg Oscar Thorvald Bloch og en lidt isoleret mediciner Hans Christian Joachim Gram, der blev kendt for sin farvemetode til påvisning af grampositive og -negative bakterier.

Taksigelse til shippingmand Michael Nielsen for at have fundet tegningen