Skip to main content

Prognosis for Danish patients with liver cirrhosis

Læge Peter Jepsen: Forf.s adresse: Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Olof Palmes Allé 43-45, DK-8200 Århus N. E-mail: pj@dce.au.dk Forsvaret fandt sted den 13. marts 2009. Bedømmere: Asbjørn Drewes, Erik Christensen og Rolf Hultcrantz, Sverige. Vejledere: Henrik Toft Sørensen, Hendrik Vilstrup og Per Kragh Andersen.

23. mar. 2009
2 min.

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Formålet med afhandlingen, som består af fire studier, var at undersøge prognosen for patienter med skrumpelever. Det første studie omhandlede risikoen for at få udvalgte komplikationer i forbindelse med skrumpelever (ascites, variceblødning og hepatisk encefalopati), og det blev blandt andet påvist, hvorledes udvikling af en af disse komplikationer påvirker risikoen for andre komplikationer og dødeligheden. Eksempelvis vil en cirrosepatient uden komplikationer fordoble sin risiko for at få variceblødning i det næste år (fra 6% til 12%), hvis han/hun får ascites, som oftest er den første komplikation i forbindelse med cirrose. Desuden vil samme patients risiko for at dø inden for det næste år stige fra 17% til 29%. Disse fund må forventes at have betydning for indsatsen for at forebygge komplikationer i forbindelse med skrumpelever.

Det andet studie omhandlede betydningen af komorbiditet (dvs. sygdomme uden relation til skrumpelever) for overlevelsen for ca. 15.000 patienter med skrumpelever. Der var en stærk sammenhæng, som ikke kunne forklares med højere alder og højere alkoholforbrug blandt patienterne med komorbiditet, og komorbiditet øgede også risikoen for at dø af skrumpelever. Disse fund understreger betydningen af at forebygge og behandle komorbide sygdomme.

Det tredje studie omhandlede sociale faktorers betydning for overlevelsen hos patienter med skrumpelever. Det påvistes bl.a., at gifte patienter har bedre overlevelse end patienter, der aldrig har været gift eller er fraskilt, og at invalidepensionister har dårligere overlevelser end patienter, der er på arbejdsmarkedet. Bemærkelsesværdigt var det, at der ikke fandtes nogen sammenhæng mellem indtægt og overlevelse, og at de fundne forskelle ikke kunne forklares med forskelle i sygdomsgrad, misbrug eller komorbiditet.

Det fjerde studie beskrev sammenhængen mellem metabolisk leverfunktion, målt som leverens evne til at omsætte galaktose (GEC), og overlevelsen for patienter med skrumpelever. Der var ingen sammenhæng hos patienter med velbevaret leverfunktion, men en meget stærk sammenhæng hos patienter med nedsat leverfunktion. Dette fund dokumenterer en basal antagelse i hepatologien.