Prognostic markers in melanoma

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Patologisk Institut, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og består af fire artikler og en sammenfattende redegørelse.

Prognosen for patienter med modermærkekræft er i høj grad afhængig af, om kræften har spredt sig til de tumordrænerende lymfeknuder (sentinel nodes). Samtidig tyder en del nyere studier på, at mængden af kræftspredningen til sentinel nodes har en prognostisk betydning. Der findes mange forskellige histologiske protokoller for udskæring og undersøgelse af sentinel nodes. De fleste undersøger et eller nogle få niveauer af lymfeknuderne ved hjælp af histologiske og immunhistokemiske farvninger, men i nyere forskning har man påvist, at antallet af fundne patienter med metastaser øges, når hele lymfeknuden undersøges ved hjælp af trinsnit.

Formålet med afhandlingen var at finde ud af, dels hvordan man bedst muligt undersøger sentinel nodes for tilstedeværelsen af metastaser, dels hvordan man bedst kvantificerer mængden af metastatiske celler i sentinel nodes.

Vi har derfor sammenlignet tre faktiske og to teoretiske protokoller for udskæring af sentinel nodes mht. metastasedetektionsraten og arbejdsbyrden associeret med de forskellige protokoller.

Desuden har vi undersøgt flere forskellige metoders anvendelighed til bedømmelse af mængden af kræftspredningen til sentinel nodes, nemlig måling af den samlede metastatiske volumen ved hjælp af stereologiske værktøjer og Cavalieris princip og måling af tre forskellige semikvantitative mål for metastasebyrden, nemlig den største diameter af den største metastase, den mikroanatomiske lokalisation af metastaserne i sentinel nodes og afstanden fra lymfeknudens kapsel til den dybest beliggende melanomcelle i lymfeknudeparenkymet.

Endelig har vi undersøgt den prognostiske betydning af kvantitative RT-polymerasekædereaktion (PCR)-værdier for MART-1 og tyrosinase i sentinel nodes.

Vi fandt ingen korrelation mellem niveauet af de målte PCR-niveauer og risikoen for recidiv eller melanomspecifik død. Vi fandt, at en histologisk udskæringsprotokol, der alene sigter på at finde flest mulige metastaser, men ikke har til formål at estimere størrelsen af metastaserne, kan reservere den komplette trinskæring til sentinel nodes med det højeste gamma count. Men hvis man ønsker at estimere størrelsen af de fundne metastaser, er komplet trinskæring og måling af det samlede metastatiske volumen den stærkeste prognostiske markør og desuden den mest robuste metode. Dette skyldes, at de semikvantitative mål alle er meget protokolafhængige; blot et enkelt ekstra trin vil føre til, at størrelsen af metastaserne bedømmes til at være uændrede eller større end på de forudgående trin, men aldrig mindre.

Dette er af afgørende betydning, når resultater mellem institutioner sammenlignes, og når valg af behandling baseres på semikvantitative metastasebyrdemål.