Prognostisk betydning af elektrokardiografiske undersøgelser efter akut myokardieinfarkt (AMI)

Disputatsen udgår fra Københavns Kommunes Holter laboratorium, initialt Københavns Kommune - senere H:S Hvidovre Hospital.

Til trods for en faldende dødelighed heraf er hjertesygdomme stadig den hyppigste dødsårsag i Danmark, hvor hvert 3. dødsfald skyldes hjerte-kar-sygdom. Årligt indlægges 12-13.000 patienter (pt.) med AMI, og af disse dør knapt halvdelen heraf. For at kunne karakterisere pt. med høj risiko for kardiale hændelser efter AMI, og som kunne have gavn af profylaktisk behandling, er i disputatsen benyttet elektrokardiografiske (ekg)-undersøgelser anvendt i substudier af post-AMI-studiet DAVIT II (24-48 timers ekg-monitorering, Holter, foretaget en uge, en og 16 måneder (mdr.) efter AMI) og trombolysestudiet ASSET (Arbejds-ekg samt Holter, 6 mdr. efter den akutte episode), sammenlignet med en normalpopulation fra den epidemiologiske Østerbro Undersøgelse.

I afhandlingen demonstreredes, at den hyppigst forekommende arytmi i de to første post-AMI-uger var supraventrikulær takykardi (SVT), der ligeledes indebar uafhængig prognostisk information om såvel 2-mdr. som 5-års-mortalitet.

Prævalens af kompleks og generel ventrikulær ektopi (VE) steg signifikant med tiden efter AMI, og det kunne demonstreres, at tidligt efter et AMI var det kvantiteten af den VE, mens det senere var kvaliteten, der var uafhængig prædiktor for 5-års-mortalitet. Verapamil reducerede hjertefrekvens generelt og forebyggede SVT og ventrikulære ekstrasystoler tidligt efter et AMI.

Det demonstreredes, at henholdsvis 18%, 24% og 26% af placebobehandlede pt. havde signifikant ST-segment-deviation (Holter) en uge, en mdr. og et år efter AMI. Verapamil reducerede signifikant forekomst af ST-deviation gennem det første år efter AMI.

I et placebokontrolleret studie rapporteredes, at hos pt. indlagt med mistænkt AMI var prævalens af reversibel ST-deviation efter seks mdr. signifikant hyppigere blandt pt. med end uden initial trombolysebehandling. Sene kardiale hændelser forekom signifikant hyppigere blandt pt. med end uden ST-deviation.

Studiet demonstrerede, 5 minutters dagtid-SDNN (Standard deviation af middelværdien af kvalificerede NN-intervaller) var reduceret og ikke ændredes, men at nattid-SDNN udviste restitution fra en måned efter infarktet. Verapamil forøgede signifikant natlige hjertefrekvensvariabilitetsmål relateret til parasympatikusaktivitet.

Tidligt en uge efter AMI rapporteredes, at dagtid-SDNN < 30 ms, nattid-SDNN < 18 ms, alder ≥ 60 år og forekomst af reversibel ST-deviation (Holter) var uafhængige prædiktorer for 9-års-mortalitet. Senere, dvs. en og 16 mdr. efter AMI, indebar reduceret SDNN ingen prognostisk information, men klinisk hjerteinsufficiens og forekomst af henholdsvis kompleks VE og > 2 typer ventrikulære ekstrasystoler var uafhængige prædiktorer for 9-års-mortalitet.