Prospektiv undersøgelse af allergi, luftvejs- og hudsymptomer blandt bagerlærlinge

Afhandlingen er udført ved Lungemedicinsk Forskningsafdeling, Aarhus Universitetsafdeling, i samarbejde med Institut for Miljø og Arbejdsmedicin, Aarhus Universitet samt alk Abelló, Hørsholm.

Formålet med denne undersøgelse var at bestemme incidensen og prævalensen af luftvejs- og allergisymptomer blandt bagerlærlinge med eksponering for mel og andre allergener i bagerierne. Endvidere at bestemme faktorer associeret med incidensen af symptomer.

Deltagerne blev rekrutteret fra oktober 1998 til september 1999 fra levnedsmiddel-uddannelsen på fire ud af fem tekniske skoler i Jylland. Eleverne blev rekrutteret i starten af deres uddannelse.

I alt 197 ud af 346 adspurgte (56%) accepterede at deltage, og 187 (54%) mødte op til første undersøgelse (baseline ); 73 droppede ud mellem baseline og 1. undersøgelse på grund af mangel på lærepladser eller manglende lyst til at fortsætte uddannelsen, og herefter bestod kohorten af 114 elever.

Et spørgeskema, som var en modifikation af European Community Respiratory Health Survey, blev udfyldt med spørgsmål vedrørende astmalignende symptomer, høfeber og symptomer fra huden såvel i fritiden som på arbejdspladsen. Tidligere sygdomme blev noteret såvel som tobaksforbrug og information om husdyrhold. Ligeledes blev tidligere erhvervserfaring som ufaglært bager eller tilknytning til bageri i barndommen registreret. Der blev fortaget hudpriktest med henblik på type 1-allergi over for standardallergener samt bagerallergener. Deltagerne fik i løbet af undersøgelsen hver 4. måned målt lungefunktion og ved første og sidste undersøgelse blev der foretaget metacholinprovokation med henblik på bestem-melse af hyperreaktivitet.

Under followup var forekomsten af nytilkomne luftvejssymptomer høj. Kumuleret incidensproportion for luftvejssymptomer var 20-40%. Der var association mellem symptomer og eksponerings-varighed, uafhængig af rygning og bronkial hyperreaktivitet. Disse symptomer havde et maksimum efter fire måneder efterfulgt af et minimum ved 12 måneder. Herefter steg incidensen igen om end i lavere tempo.

Kun ni personer blev sensibiliseret over for erhvervsbetingede allergener, desuden fandtes en stigning i sensibiliseringen over for almindelige inhalationsallergener.

Atopi var en risikofaktor for opståen af nye symptomer. Imidlertid havde syv personer som udviklede sensibilisering for erhvervs-allergener, symptomer fra luftvejene forud herfor, og to var kun sensibiliseret og havde således ingen symptomer.

Vores studie indikerer, at andre mekanismer end type 1-medieret allergi er væsentlige for udvikling af luftvejssymptomer blandt bagere. Fremtidig forskning bør derfor rettes mod at identificere mekanismer, der forklarer den høje frekvens af luftvejssymptomer.