Skip to main content
Medicinsk Nyhed

Proteomics-biomarkører ved alkoholrelateret leversygdom

Machine learning-modeller identificerer proteomics-biomarkører, som med høj præcision kan diagnosticere tidlig leverfibrose, inflammation i leveren og prædicere leverrelaterede events og død blandt patienter med alkoholrelateret leversygdom.
Illustration: Colourbox
Illustration: Colourbox

Redigeret af Thomas Benfield, tlb@dadlnet.dk

5. jul. 2022
2 min.

Kronisk leversygdom er karakteriseret ved en lang asymptomatisk fase på flere årtier og diagnosticeres ofte sent i sygdomsforløbet, hvor prognosen er alvorlig. Leversygdomme er årsag til 300.000 dødsfald årligt i Europa. Tidlig diagnose er afgørende for at sikre rettidig forebyggelse og behandling. Et dansk studie fra Niu et al har undersøgt 596 personer, heraf 137 raske personer og 459 med alkoholrelateret leversygdom. Man identificerede 5.515 proteiner i leveren, hvoraf 717 var dysreguleret afhængigt af graden af leverpåvirkning, og 536 proteiner i blodet, hvoraf 106 varierede med graden af fibrose og 55 med inflammation. Blandt 22 unikke proteiner udviklede man markørpaneler, som diagnosticerede tidlig fibrose (AURC 0,92) og mild inflammation (AUROC 0,87) med høj præcision. Panelerne kunne også prædicere klinisk leversygdom og død med Harrells C-indeks på henholdsvis 0,90 og 0,79.

Henning Grønbæk, overlæge og klinisk lærestolsprofessor ved Aarhus Universitetshospital, finder resultaterne meget interessante. Han anfører, at i studiet har man som en ny teknologi anvendt proteomics og efterfølgende machine learning til modellering af biomarkører for tidlige leversygdom. Undersøgelserne er udført på en meget velkarakteriseret kohorte af patienter med alkoholbetinget leversygdom og med leverbiopsi som guldstandard for leversygdommens sværhedsgrad. Resultaterne vurderes derfor at være meget præcise for denne patientgruppe, og hvor der i den grad mangler gode markører for at finde patienter med størst risiko for progression af leversygdom med heraf øget morbiditet og mortalitet. Disse patienter vil efterfølgende kunne tilbydes relevant alkoholrådgivning. Endnu er proteomics-analyse ressourcekrævende og omkostningstung, men i fremtiden vil teknikken formentlig kunne anvendes i den daglige klinik, hvor man ved en enkelt blodprøve kan afklare patientens risikoprofil. I fremtiden vil proteomics-teknologien formentlig også kunne tages i anvendelse ved andre leversygdomme, men det vil kræve studie og validering af kohorter af patienter, der er lige så velbeskrevne som dette studie, anfører Henning Grønbæk.

Niu L, Thiele M, Geyer PE et al. Noninvasive proteomic biomarkers for alcohol-related liver disease. Nat Med. (online 2. jun 2022).

INTERESSEKONFLIKTER: HG har modtaget research grants fra: Abbvie, Intercept, ARLA Food for Health, ADS AIPHIA Development Services AG, og consulting fees fra: Ipsen, NOVO, Pfizer; desuden lecturer hos: AstraZeneca, EISAI Data Monitoring, og i committee hos: IQVIA.