Skip to main content

Protonpumpehæmmere og demens

Dansk studie finder ingen sammenhæng mellem brugen af protonpumpehæmmere og fald i de kognitive funktioner.

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

21. jun. 2018
2 min.

Protonpumpehæmmere (PPI) er blandt de mest brugte medikamenter i de vestlige lande. På årsbasis anvender omkring 7% af danskerne disse stoffer. Enkelte studier har kunnet vise en association mellem brugen af PPI og øget risiko for demens, mens andre studier har været inkonklusive. Da mange af PPI-brugerne tilhører den ældre aldersgruppe, hvor risikoen for demens er størst, har der været en bekymring vedrørende det store forbrug af disse medikamenter. Et dansk forskerteam har anvendt data fra Det Danske Tvillingregister, hvor man gentagne gange har testet kognitive funktioner hos en kohorte af midaldrende og ældre tvillinger. I alt blev næsten 5.000 deltagere testet mindst to gange (de midaldrende over en periode på ti år og de ældre over en periode på to år), således at man kunne relatere brugen af PPI til forløbet af kognitive funktioner i de to kohorter. Forfatterne konkluderer, at der ikke var nogen sammenhæng mellem fald i de kognitive funktioner og brugen af PPI.

Peter Bytzer, professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Gastroenterologisk Sektion på Sjællands Universitetshospital, Køge, kommenterer: »Det er velgørende at se et solidt designet og velgennemført associationsstudie, som er publiceret i et estimeret amerikansk tidsskrift på trods af det ,negative’ udfald. Det sker nemlig næsten hver uge, at dagspressen meddeler, at PPI er farligt, fordi det medfører: knogleskørhed, nedsat syn, nyreproblemer, demens etc., etc. – fortsæt selv listen. De fleste af disse studier er gennemført på et metodologisk spinkelt grundlag med masser af residual confounding og uden en fornuftig underliggende biologisk hypotese, der skulle forklare den mulige association. I de fleste tilfælde kan disse alarmsignaler ikke genfindes i efterfølgende, bedre designede studier, men dette får ikke samme opmærksomhed i offentligheden, og i mellemtiden er patienterne blevet opskræmte – på et forkert grundlag. Så tak til disse fremragende danske farmakoepidemiologer for at ramme en pæl igennem endnu en falsk myte«.

Wod M, Hallas J, Andersen K et al. Lack of association between proton pump inhibitor use and cognitive decline. Clin Gastroenterol Hepatol 2018;16:681-9.

Interessekontakter: ingen.