Skip to main content

Pseudoaneurisme efter laparoskopisk kolecystektomi: en sjælden, men alvorlig komplikation

Reservelæge Christine N. Rønne Petersen & 1. reservelæge Ulf Henrik Sigild Helsingør Sygehus, Kirurgisk Enhed, Klinik for Øvre Kirurgi
20. jun. 2008
04 min

Pseudoaneurisme i galdeblærelejet efter laparoskopisk kolecystektomi er en sjælden, men alvorlig komplikation pga. risiko for blødning. Diangosen stilles ved Doppler-ultralydsundersøgelse og computertomografi. Den optimale behandling er radiologisk embolisering. Vi beskriver en sygehistorie, hvor en 35-årig kvinde får en pseudoaneurisme i.a. hepatica dexta to uger efter en ukompliceret laproskopisk kolecystektomi. Den bliver behandlet med succes med embolisering.

Pseudoaneurismer i galdeblærelejet kan opstå som følge af iatrogen beskadigelse af arteria hepaticas grene under dissektion af galdeblæren med el-koagulation. Den indgår blandt de sjældne komplikationer i forbindelse med laparoskopisk kolecystektomi. Der er rapporteret om under 50 tilfælde i litteraturen [1]. Pseudoaneurismer regnes for alvorlige komplikationer pga. den store blødningsrisiko. Den optimale behandling er endovaskulær embolisering. Vi rapporterer om en case med pseudoaneurisme i galdeblærelejet opstået efter en elektiv laparoskopisk kolecystektomi og behandlet med embolisering.

Sygehistorie

En 35-årig kvinde, der tidligere var blevet behandlet med endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP) og papillotomi pga. choledochussten blev elektivt laparoskopisk kolecystektomeret. Operationen forløb ukompliceret, med fjernelse af en lille, skrumpet galdeblære med enkelte konkrementer. Patienten blev udskrevet i velbefindende samme dag, men genindlagt 13 dage efter med abdominalsmerter. Ved en ultralydskanning (UL) blev der fundet fri væske nedadtil i abdomen, og en prøvepunktur viste blod. Da patienten var cirkulatorisk upåvirket, blev hun behandlet konservativt og udskrevet to dage senere. Hun blev genindlagt tre dage senere, igen pga. smerter og fald i hæmoglobinniveau. UL med Doppler viste et 3-5 cm aneurisme i hilusområdet. Fundet blev bekræftet ved en computertomografi, hvorefter patienten blev overflyttet til et større, specialiseret center til radiologisk embolisering (coiling ) af pseudoaneurismet (Figur 1 A og B). Emboliseringen blev udført akut, da patienten var hæmodynamisk påvirket med hæmoglobinfald, hvilket tydede på akut blødning fra pseudoaneurismet. Emboliseringen blev udført med succes. Patienten var efterfølgende indlagt i en længere periode af andre årsager, der ikke var relaterede til selve aneurismet (choledochussten med kolangitis).

Diskussion

Kolecystektomirelaterede pseudoaneurismer er sjældne, men potentielt fatale komplikationer. De er ikke beskrevet i forbindelse med åben kolecystektomi og regnes derfor for at være specifikke komplikationer i forbindelse med laparoskopisk kolecystektomi og sandsynligvis relaterede til anvendelse af elkoagulation til dissektion af galdeblæren fra leveren med iatrogen beskadigelse af a. hepatica dextra eller dens grene.

Der er i den internationale litteratur beskrevet 45-50 tilfælde, hvor pseudoaneurismet blev dannet på a. hepatica dextra i 61% af tilfældene [1]. Dette var også tilfældet hos vores patient. Hovedsymptomet hos to tredjedele af patienterne er gastrointestinal blødning som følge af hæmobili (blødning i de dybe galdegange) [1]. Hos vores patient var blødningen udelukkende intraperitoneal. Symptomerne opstår ofte med et frit interval på fra få dage til tre måneder [2], alt afhængigt af hvor hurtigt hæmatomkapslen rumperer. Vores patients symptomer debuterede efter 13 dage. I litteraturen kunne behandlingen udføres ved embolisering i 82% af tilfældene, mens åben kirurgi var nødvendig hos 18% [1]. Hæmodynamisk påvirkning kontraindicerer ikke embolisering.

Vores konklusion: Ved intraperitoneal blødning/hæmatom efter kolecystektomi kan undersøgelse med UL med Doppler anbefales, da den giver mulighed for en tidlig diagnosticering af sjældnere, alvorlige komplikationer som pseudoaneurismer af galdeblærelejet. Når diagnosen er stillet, bør patienten overflyttes med kort varsel til et specialiseret center, hvor man kan udføre embolisering.

Christine N. Rønne Petersen, Bakkedraget 2a, 1. tv., DK-3400 Hillerød. E-mail: christine_ronne_petersen@hotmail.com

Antaget: 26. november 2006

Interessekonflikt: Ingen

Summary

Summary False aneurism of the hepatic artery after laparoscopic cholecystectomy: a rare but potentially fatal complication Ugeskr Læger 2008;170(26):2350 Pseudoaneurysm is an uncommon complication of laparoscopic cholecystectomy, potentially fatal due to the high risk of bleeding. The diagnosis requires Doppler UL and CT. The optimal treatment is coil embolization. We report a case where a 35-year old woman presented with a false aneurysm of the right hepatic artery two weeks after an uncomplicated laparoscopic cholecystectomy and was successfully treated with coil embolization.

Referencer

  1. Bulut T, Yamaner S, Bugra D et al. False aneurysm of the hepatic artery after laparoscopic cholecystectomy. Acta Chir Belg 2002;102:459-63.
  2. Yahchouchy-Chouillard E, Limot O, Ghiles E et al. Embolization for right hepatic artery pseudoaneurysm following laparoscopic cholecystectomy. ANZ J Surg 2003;73:82-4.
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen