Selv efter korrektion for risikoadfærd som rygning og alkohol ses flere dødsfald af bestemte cancertyper blandt mennesker med højt niveau af psykologisk stress.
Psykologisk stress disponerer til øget risiko for kardiovaskulær sygdom. Færre undersøgelser har undersøgt betydningen af stress for cancer, og resultaterne har peget i forskellige retninger. I den nye publikation i BMJ har forfatterne ved at poole data fra flere kohorter undersøgt sammenhæng mellem psykologisk stressreaktion, defineret som symptomer på angst og depression, og død af kræft med fokus på den anatomiske lokalisation af sygdommen. På baggrund af over 4.000 cancerdødsfald kan de konkludere, at en række cancere forekommer 2-3 gange hyppigere blandt personer med højt niveau af psykologisk stress sammenlignet med personer med lavest stressniveau. Det drejer sig især om cancere lokaliseret til colon, rectum, øsofagus og prostata samt leukæmi. Den biologiske forklaring er blandt andet, at stress svækker funktionen af en række celler (f.eks. natural killer cells), som er involveret i kroppens egen forsvar mod udvikling af neoplasmer.
Lektor Naja Hulvej Rod, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer: »Mange cancerpatienter mener, at stress er en bidragende årsag til deres sygdom, og undersøgelsen kan være med til at adressere denne antagelse. Tidligere undersøgelser har ofte været begrænset til nogle enkelte store undergrupper af cancer som f.eks. brystcancer, hvor denne undersøgelse ser på en række forskellige subtyper. Man bør dog holde sig for øje, at stressbegrebet traditionelt dækker meget bredere end blot den psykologiske stressreaktion, som anvendes her. Stress omhandler også specifikke belastninger i og uden for arbejdet samt store livsbegivenheder, og der kan være store helbredsmæssige forskelle afhængig af, hvorvidt belastningen er akut eller kronisk. Dette adresseres ikke i undersøgelsen, som heller ikke skelner mellem stressreaktionens betydning for sygdommens ætiologi og sygdommens progression – og det ser faktisk ud til, at sammenhængen med incidens af cancer er begrænset. Endelig er der en meget overfladisk omtale af de mulige mekanismer involveret i de forskellige cancersygdomme. Der er derfor behov for yderligere og grundigere undersøgelser af mekanismerne bag de enkelte undertyper af cancer, før man kan drage overbevisende konklusioner«.
