Psykosociale senfølger af kræft i barnealderen

Ph.d.-afhandlingen blev udført på Pædiatrisk Klinik, H:S Rigshospitalet, og Kræftens Bekæmpelse.

Overlevelsen blandt børn med kræft er igennem de sidste årtier steget til 75%, hvoraf op mod 30% kan have senfølger med helbredsmæssig betydning. Psykosociale senfølger - målt som opnåelse af vigtige livsmål såsom at flytte hjemmefra, at få uddannelse og at stifte familie - blev undersøgt for canceroverlevere.

Undersøgelsen blev udført som et registerbaseret kohortestudium. I alt 2.384 cancerpatienter diagnosticeret før 20-års-alderen og 53.143 matchede kontrolpersoner blev identificeret i henholdsvis Cancerregisteret og registre i Danmarks Statistik, hvorfra der også blev indhentet data om demografiske og socioøkonomiske forhold. Statistiske analyser blev udført med diskrete Cox regressions-modeller.

Overlevere, som ikke havde haft hjernetumorer, opnåede generelt de samme livsmål som kontrolpersonerne, bortset fra en mindre reduktion i evnen til at etablere samboskab. I modsætning hertil viste overlevere efter hjernetumorer sig at være en sårbar gruppe, som udviste deficit inden for alle områder. Denne gruppe af canceroverlevere er kendt for at have en høj frekvens af neuropsykologiske problemer, og surrogatmål for kraniel bestråling pegede på dette som en væsentlig risikofaktor. Somatiske problemer lod ikke til at have stor betydning for opnåelse af de forskellige livsmål. Socioøkonomiske faktorer havde betydende indflydelse på opnåelse af alle livsmål, men der kunne ikke påvises effektmodifikation.

De beskrevne fund bør undersøges yderligere, f.eks. i en spørgeskemaundersøgelse, for at klarlægge de kausale mekanismer. Der er behov for udvikling af behandlingen af hjernetumorer for at reducere senfølgerne i denne patientgruppe.