Skip to main content
Akademisk afhandling

Quantitative analysis of the movement pattern in patients with clubfoot and patients with anterior cruciate ligament deficiency

Cand.scient. Tine Alkjær:: Forf.s adresse: Medicinsk Anatomisk Institut, Panum Instituttet, Blegdamsvej 3C, 2200 København N. E-mail: t.alkjaer@mai.ku.dk Forsvaret fandt sted den 19. december 2002. Bedømmere: Finn Bojsen-Møller, Lars Konradsen og Bent Wulff Jakobsen . Vejledere: Erik B. Simonsen og Poul Dyhre-Poulsen .

2. nov. 2005
2 min.

Ph.d.-afhandlingen er udgået fra Medicinsk Anatomisk Institut, Laboratoriet for Funktionel Anatomi, Biomekanik og Motorisk Kontrol, Panum Instituttet, Københavns Universitet. Formålet var at etablere et metodisk grundlag for klinisk gang- og bevægelsesanalyse. Ni voksne mandlige patienter med klumpfod, der alle havde modtaget tidlig intensiv behandling, ni mandlige ACL-patienter med god knæfunktion (copers) og ti mandlige ACL-patienter med dårlig knæfunktion (non-copers) deltog i forsøgene. Nitten raske mænd udgjorde kontrolgruppen.

Gangmønstret og en bremsebevægelse blev analyseret ved hjælp af inverse dynamics -metoden, hvilket omfattede beregning af bl.a. ledvinkler og muskelmomenter for ankel-, knæ- og hofteled baseret på målinger af underlagsreaktionskræfter og videooptagelser.

Resultaterne viste signifikante forskelle i bevægelsesmønstret mellem patientgrupperne og kontrolgruppen. Klumpfodspatienterne belastede deres ankelled mindre samt deres knæ- og hofteled mere end kontrolgruppen sandsynligvis pga. lavere muskelstyrke i plantarfleksorerne. Sammenligninger mellem ACL-copers/non-copers og kontrolgruppen viste, at copers ved hjælp af øget kokontraktion af hasemuskulaturen kunne stabilisere knæleddet, hvorimod non-copers manglede denne evne. Konklusionen var, at bevægelsesanalyse kan fungere som et vigtigt klinisk værktøj. Databaser med resultater vedrørende bevægelsesmønstret hos ACL- og klumpfodspatienter er blevet etableret. Disse åbner interessante perspektiver for nye studier, fx undersøgelse af de langsigtede kliniske konsekvenser af ændringer i bevægelsesmønstret samt undersøgelse af, hvorvidt forskellige interventioner (fx træning) kan ændre et klinisk bevægelsesmønster.