Ph.d.-afhandlingen er udført under min ansættelse ved Mave-Tarminfektions-enheden, Afdeling for Bakteriologi, Mykologi og Parasitologi, Statens Serum Institut.
En række enteropatogene bakterier vides at kunne forårsage postinfektiøs reaktiv artrit (ReA) med øget risiko hos HLA-B27-positive individer inficeret med Salmonella, Shigella og Yersinia. ReA efter Campylobacter er kun undersøgt i små studier, oftest baseret på udbruds- eller hospitalsmaterialer, og korrelationen til HLA-B27 er usikker.
Formålet var at undersøge sammenhængen mellem bakteriel gastroenteritis og ReA med hensyn til incidens, sværhedsgrad og varighed i relation til HLA-B27 for fem enteropatogene bakterier. For Campylobacter undersøgtes desuden relationen mellem udviklingen af ReA og mannanbindende lektin (MBL)-koncentration i serum.
Der blev udført et prospektivt studie af sporadisk optrædende gastroenteritis forårsaget af Campylobacter, Salmonella, Shigella, Yersinia eller E. coli. Undersøgelsen omfattede 2.105 patienter. Spørgeskemabesvarelser en hhv. seks måneder efter mave-tarm-infektionen og blodprøver indhentet via praktiserende læge dannede grundlag for undersøgelsen.
I studiet fandt man en stærk kobling mellem HLA-B27 og udvikling af ReA efter Salmonella og Shigella samt i mindre grad efter Yersinia. Derimod fandtes ingen signifikant øgning af HLA-B27 blandt patienter med ReA i Campylobacter -gruppen. Patienter, der udviklede ReA, havde mere udtalte gastrointestinale symptomer, og et mere smertefuldt forløb af ledbetændelsen blev konstateret hos HLA-B27-positive patienter. I studiet fandt man indikation på, at ReA også kunne opstå som komplikation til infektion med intestinal E. coli. Her fandtes dog ingen relation til HLA-B27. Der observeredes ingen association mellem lavt MBL-niveau i serum og udvikling og forløb af ReA blandt Campylobacter -patienter. Der kunne ikke påvises en sammenhæng mellem MBL-genotype og risikoen for postinfektiøse ledsmerter, varighed eller forløb af disse.