Rebaudioside A og pankreatisk beta-celle-funktion

Flere naturligt forekommende forbindelser, hovedsageligt plantederivater, har længe været anvendt som lægemidler. Ekstraktet fra blade fra planten Stevia Rebuadiana Bertoni har igennem mange år været anvendt i folkemedicinen i Sydamerika til behandling bl.a. af sukkersyge. En række diterpenglycosider er blevet isoleret fra ekstrakter fra Steviaplanten bl.a. Rebaudioside A. Type 2-diabetes er karakteriseret ved nedsat insulinfølsomhed og abnorm ø-cellefunktion (nedsat insulin- og øget glukagonsekretion).

Vi har karakteriseret effekten af rebaudioside A på beta-celle-funktionen ved at udførte statiske inkubationer samt perifusionseksperimenter med isolerede Langerhanske øer fra mus. Vi fandt, at rebaudioside A stimulerede insulinsekretionen på en koncentrations-, glukose- og Ca2+ -afhængig måde. Det maksimale insulinrespons optrådte ved en rebaudioside A-koncentration på 10-10 M ved højt glukoseniveau. Derimod var der ingen insulinotropisk effekt, når glukosekoncentrationen var mindre end 6,6 mM in vitro. Hvis lignende gør sig gældende in vivo, vil det indebære en betydelig reduceret risiko for udvikling af hypoglykæmi, hvilket er en frygtet komplikation til anvendelse af sulfonylurinstofgruppen. Undersøgelserne i isolerede øer blev understøttet af studier med klonale beta-celler f.eks. MIN 6.

Vi har tillige vist, at rebaudioside A (10-9 M) øger ATP/ADP-ratioen signifikant ved høj glukosekoncentration, mens det intracellulære cAMP-niveau ikke ændres. Rebausiosid A's depolariserende virkning på de ATP-følsomme K-kanaler i beta-cellen fandtes at være kritisk afhængig af glukoseniveauet og forsvandt ved lave glukosekoncentrationer.

Rebaudiosid A´s effekt på beta-cellen efter langtidsinkubation (48 timer) viser ligeledes, at substansen kun er i stand til at øge insulinsekretionen ved høje glukosekoncentrationer, mens den forsvinder ved et normalt glukoseniveau. Den øgede insulinsekretion er ledsaget af øget insulinindhold og insulingenekspression i beta-cellen, hvilket indikerer, at insulinbiosyntesen er øget. Aktive forbindelser i Steviaplanten er billige at fremstille og vil kunne nedbringe udgifterne til behandling af type 2-diabetes betydeligt, hvis de in vivo også viser sig at indfri de positive virkninger, vi har fundet in vitro. Dette vil kunne åbne muligheder for en prisbillig behandling af type 2-diabetes som er et stigende problem ikke mindst i den 3. verden.