Skip to main content

On receptor changes in cerebral arteries after subarachnoid haemorrhage

Jacob Hansen-Schwartz: Forf.s adresse: Madvigs Allé 6, 1829 Frederiksberg C. E-mail: jacob.schwartz@dadlnet.dk Forsvaret fandt sted den 10. januar 2003. Opponenter: Jens Astrup, Leif Salford, Bo Norrving og cand.pharm. Inger Jansen-Olesen. Vejleder: Lars Edvinsson.

2. nov. 2005
2 min.

Disputatsafhandlingen er baseret på eksperimentelle studier udført ved Avd. för Experimentel Kärlforskning, Wallenberg Neurocentrum i Lund, og Klinisk Eksperimentel Forskningsafdeling, Amtssygehuset i Glostrup.

Målet med afhandlingen er at give en beskrivelse af in vitro-opregulering af 5-hydroxytryptamin 1B/1D (5-HT1B/1D ) og endothelin (ET)-receptorerne i cerebrale arterier og at afklare om lignende fænotypiske forandringer finder sted i cerebrale arterier ved eksperimentel subaraknoidalblødning.

Den første del beskriver receptoropregulering som følge af organkultur af hele karsegmenter fra både gnaver og menneske. Opreguleringen var afhængig af gentranskription og -translation og måtte derfor også involvere en signaltransduktionsvej. Videre analyse viste, at ved opreguleringen af ETB -receptoren spiller proteinkinase C en central rolle.

I den anden del af afhandlingen forsøges receptoropreguleringsfænomenet i forbindelse med cerebrovaskulær sygdom belyst med særligt fokus på eksperimentel subaraknoidalblødning. I lighed med de observationer, der blev gjort ved organkultur, blev der også her set receptoropregulering i de cerebrale arterier. For ET-receptorerne synes det særligt at være ETB -receptoren, som påvirkes. Og hvad der måske er vigtigere, så synes denne opregulering at være forbundet med en øget sensitivitet over for endothelin, en sensitivitet som in vivo ville betyde en kraftig karkontraktion ved fysiologiske koncentrationer af endothelin. Også 5-HT1B -receptoren opreguleres i subaraknoidalblødningsmodellen med øget sensitivitet over for serotonin til følge. Denne kraftigt øgede sensitivitet over for endogene agonister må betragtes som en mulig forklaring på den effektormekanisme, som ligger bag cerebral vasospasme efter subaraknoidalblødning.

Endelig vises det i cerebrale blodkar fra mennesker udtaget ved sektion, at ETB -receptoren findes signifikant hyppigere i cerebrale arterier fra patienter, der er døde af cerebrovaskulær sygdom, end fra patienter, der er døde af anden årsag. Således bestyrkes tesen om receptoropregulering som integral del af cerebrovaskulær patologi hos mennesker.