Regional salivary gland function after radiotherapy of head and neck cancer measured by dynamic 11C-methionine PET

Ph.d.-projektet er udført ved PET-Centret i samarbejde med Onkologisk Afdeling D, Århus Sygehus.

Tab af spytkirtelfunktionen er en generende bivirkning ved strålebehandling af patienter med hoved-hals-cancer. Bevaring af spytkirtelfunktion under strålebehandling kræver indsigt i dosisresponssammenhængen for spytkirtlerne. Positron emissions tomografi (PET) med sporstoffet 11 C-methionin åbner mulighed for måling af den regionale spytkirtelfunktion. Formålet med projektet var at udvikle en sådan metode og anvende den til at måle individuelle dosis-respons-sammenhænge for spytkirtlerne.

11 C-methionin-metabolismen blev undersøgt i biopsier af rottespytkirtler, hvor 11 C-mærket protein nåede et niveau på 80%, mens mængden af andre 11 C-mærkede metabolitter var 5 -15%.

I projektets kliniske del undersøgte vi hoved-hals-cancer-patienter med 11 C-methionin PET af spytkirtlerne. PET-data blev analyseret med en model for spytkirtlernes 11 C-methionin-metabolisme. Spytkirtelfunktionen blev kvantificeret med den metaboliske clearance for 11 C-methionin (K), der blev sammenholdt med stråledosis i spytkirtlerne. Vi fandt, at K for glandula parotis og submandibularis aftog afhængig af stråledosis. Den stråledosis, der reducerede K med 50% (TD50 ) i glandula parotis spændte fra 7 til 50 Gy fra patient til patient. Dosisresponssammenhængen for glandula parotis var sigmoid med en maksimal tærskelværdi på 16 Gy og en middel TD50 på 30 Gy.

Projektets hovedkonklusioner er, at dynamisk 11 C-methionin PET kan måle den regionale spytkirtelfunktion. Dosisresponssammenhængen for glandula parotis er sigmoid, hvilket støtter anvendelsen af en maksimal tærskelværdi for dosis til glandula parotis i planlægning af strålebehandling.