Skade på knæets forreste korsbånd (ACL) er en hyppig tilstand, som opstår ved akut knæskade. Kronisk instabilitet og smerter i knæet (kronisk korsbåndskade) opstår, hvis patienten ikke modtager relevant initial behandling, eller hvis konservativ behandling ikke har ført til symptombedring. Tilstanden behandles ofte med artroskopisk ACL-rekonstruktion (ACL-R), men evidensen for, om man ved kronisk skade bør gå til kirurgi, eller om et rehabiliteringsprogram bør forsøges først, er ikke klar. Nyt randomiseret britisk studie inkluderer 316 patienter med ACL-skade og kronisk instabilitet uden samtidigt tegn på meniskskade og undersøger effekt af primær kirurgisk ACL-R sammenlignet med tre måneders knærehabilitering. Forfatterne konkluderer, at patienter med kronisk ACL-skade med tegn på instabilitet efter 18 måneder har et bedre subjektivt resultat ved primær kirurgi end ved rehabilitering. Komplikationsraten ved ACL-R var lav.
Professor Martin Lind, Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, kommenterer: »Studiet af Beard et al sammenligner som de første ACL-R og rehabilitering hos patienter med kronisk ACL-skade og finder, at ACL-R giver den bedste subjektive symptomprofil. Der er tidligere gennemført to studier, som sammenligner ACL-R og rehabilitering hos patienter med akut ACL-skade. Det første studie af Frobell et al i N Engl J Med 2010 viste ens subjektivt outcome, men bedre objektiv knæstabilitet ved ACL-R, og at næsten 50% af patienterne i rehabiliteringsgruppen endte med konvertering til ACL-R. Dette studie betød et paradigmeskift i behandlingen med rehabilitering som initialt førstevalg. Et nyere studie med samme design af Reijman et al i BMJ 2021 fandt dog bedst subjektivt outcome ved ACL-R. Resultater fra det aktuelle nye britiske studie understøtter, at rehabilitering ikke er ligeværdig med ACL-R, som det blev konkluderet i Frobell-studiet. Sammenfattende peger den nuværende viden på, at både hos patienten med akut ACL-skade og hos patienten med kroniske symptomer fører ACL-R til bedre resultater end rehabilitering, hvad angår subjektiv symptomoplevelse og knæstabilitet. Endvidere er rehabilitering forbundet med et stort behov for konvertering til ACL-R. I klinisk praksis bør information om rehabiliteringens begrænsninger i større omfang indgå i forbindelse med behandlingsbeslutning efter ACL-skade«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen